Borgernes krav om tryghed kommer til at presse hensynet til frihed
Da Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne sidste år fandt sammen i en regering hen over midten, var det ikke blot et opgør med en politisk tendens til blokpolitik. Det var også et tegn på, at præmissen for politik i Danmark er ved at ændre sig. Det udfordrer de traditionelle ideologier og politiske skillelinjer.
Vi er gået ind i sikkerhedsstatens epoke. Det viser seniorrådgiver ved Tænketanken Prospekt i et nyt notat ”Fra velfærdsstat til sikkerhedsstat”. Dette har afgørende indflydelse på vores måde at forstå politiske og samfundsmæssige diskussioner. Det er spillepladen for politik, som er under forandring.
Blandt hovedpointerne i notatet er:
- Sikkerhedsstaten er kendetegnet ved, at vi vil acceptere langt større statslig kontrol og overvågning end tidligere. Det så vi allerede under corona-krisen. Pointen er dog generel. Det handler også om social stabilitet, miljø, klima, energi, forsyningssikkerhed og udenrigshandel.
- Sikkerhedsstaten betyder, at vi kommer til at lægge større vægt på ”nationale interesser” end ”etiske værdier”, sådan som det blev tydeligt i forbindelse med Lars Løkke Rasmussens paradigmeskifte i udenrigspolitikken til såkaldt ”pragmatisk idealisme.”
- I sikkerhedsstaten er der desuden en tendens til at afkoble civilsamfundet og dets institutioner, sådan som vi så det i forbindelse med striden om afskaffelsen af St. Bededag. Staten vil forsøge at ”afpolitisere” centrale politiske områder. Det udfordrer det folkelige fællesskab og samfundspagten.
- Selvom mange vil være kritisk over for udviklingen, er sikkerhedsstaten en nødvendig følge af grundlæggende politiske forandringer, hvor verden er blevet markant mere usikker.
- Det er dog vigtigt at fastholde, at den nye virkelighed stiller politikerne over for et dilemma om at afbalancere kravet om tryghed med frihed.
Hele notatet kan læses på Tænketanken Prospekts hjemmeside
Kontakter
Michael BössSeniorrådgiver
mib@taenketankenprospekt.dkChristian Egander SkovKonsulent & Programleder for Medborgerskab og samfundspolitik
ces@taenketankenprospekt.dkOm Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt: Håb bør erstatte frygt i klimaretorikken for at fremme handling14.11.2024 07:50:30 CET | Pressemeddelelse
COP24 er i fuld gang i Baku, mens danske politikere kæmper om vælgernes gunst med ambitiøse klimasikringsudspil. Selvom intentionerne er gode, er sproget præget af mørke og dystopi. I et nyt notat fra Tænketanken Prospekt, skrevet af projektkonsulent Tinna Stengaard, undersøges den afgørende sammenhæng mellem retorik, håb og handling i klimadebatten. Hvad betyder sproget for den ønskede handling – skaber det motivation, eller fjerner det håbet?
Tænketanken Prospekt: Det er tid til at tage den familiepolitiske samtale alvorligt.7.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Familien og familiepolitikken er tilbage på den politiske dagsorden. Men er det nok i en tid, hvor familierne er presset og har travlt? Tænketanken Prospekt tager derfor initiativ til at revitalisere samtalen om familiepolitikken og understreger dermed vigtigheden af at handle nu og skabe gode rammer, der imødekommer de forskellige behov, som familierne har.
Tør vi være modige nok til at lave lovmaskinen om i stedet for kun at nøjes med at banke rust af?29.10.2024 07:10:00 CET | Pressemeddelelse
I et nyt notat fra Tænketanken Prospekt, præsenterer ph.d. og adjungeret rådgiver Morten Jarlbæk Pedersen en analyse af den danske lovmaskine og påpeger de strukturelle udfordringer, fejl og mangler i den danske lovgivningsproces. Konklusionen er, at i stedet for blot at foretage småreparationer, burde vi måske skrotte den nuværende lovmaskine til fordel for en helt ny, der kan sikre en mere gennemtænkt og effektiv lovgivningsproces.
Ny udgave af "Pædagogikkens to verdener" lander midt i tidens dannelsesdebat21.10.2024 11:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Den nye udgave af "Pædagogikkens to verdener" skrevet af Thomas Aastrup Rømer, seniorrådgiver ved Tænketanken Prospekt, udgives i en tid, hvor uddannelsesdebatten igen er godt i gang. Netop ved at stille kritiske spørgsmål ved de grundlæggende værdier i uddannelsespolitikken, og set i lyset af regeringens reformudspil for ungdomsuddannelserne, bliver den reviderede bog yderst relevant, og gør Thomas Aastrup Rømer til en vigtig stemme i samtalen om fremtidens uddannelser.
Dannelsen står ved en skæbnesvanger skillevej30.9.2024 11:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelsesreformernes higen efter højere effektivitet er sket på bekostning af dannelse. Det betyder ganske enkelt, at det, der en gang var helt centralt for vores uddannelsessystem, nu er en mangelvare. I sit nyeste notat fra Tænketanken Prospekt peger seniorrådgiver Thomas Aastrup Rømer derfor på nødvendigheden af at genopdage de helt grundlæggende elementer: dyden, friheden og kritikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum