3F: Hvilke jobs skal være 37 timers nyttejob?

Del

Giv hellere folk uddannelse og opkvalificering, siger 3F’s forbundssekretær Søren Heisel.

- Jeg kunne godt tænke mig at se en liste på de jobs, man havde tænkt sig, at folk på 37 timers arbejdspligt skulle udføre uden, at det fortrænger helt almindelige 3F’er. 

Det siger 3F’s forbundssekretær Søren Heisel i en kommentar til, at et politisk flertal i Folketinget netop har lavet en aftale om 37 timers arbejdspligt, som skal sende især ikkevestlige kvinder på offentlig forsørgelse i nyttejob.

- Der nævnes i aftalen, at disse mennesker for eksempel skal beskære træer og buske langs veje og cykelstier, opsamle affald i naturområder, tømme kælderrum på skoler og lave ekstra renhold og reparation af offentlige arealer. Det er næsten alle sammen funktioner, der allerede i dag er dækket af 3F’ overenskomster, og hvor en arbejdsgiver reelt bare kunne ansætte en almindelig medarbejder for at få opgaven løst, siger Søren Heisel.

- Når en kontanthjælpsmodtager i op til 37 timer om ugen løser disse opgaver til en langt lavere betaling end almindeligt lønnet arbejde, så risikerer man at fortrænge den almindelig arbejdskraft, siger Søren Heisel.

Resultatet af den nuværende nyttejob-ordning viser, at næsten samtlige af de opgaver, der bliver udført, er der, hvor 3F har overenskomst som ordinært arbejde. 

- Resultaterne taler for sig selv. 3F-jobs risikerer at blive afløst af nyttejobs, og det kan vel ikke være meningen, siger Søren Heisel, der også peger på en række andre forhold, som er problematiske i den nye aftale. 

Det handler om, at varighedsbegrænsningen sløjfes, så en nyttejobber kan være i sit job på ubegrænset tid, og at rimelighedskravet droppes, så der ikke længere skal være en ”rimelig” andel ordinære medarbejdere pr. nyttejobber.

- Jeg mener, at det vil være meget bedre at hjælpe disse borgere med et forløb, hvor der indgår uddannelse og opkvalificering, så de får de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Dermed kan de (på sigt) blive en del af arbejdsmarkedet på almindelige vilkår, siger Søren Heisel.

- Jeg har svært ved at se, hvordan man vil sikre progression i forløbene - så folk hjælpes videre mod arbejde i stedet for at blive parkeret på arbejdspligt. Samtidig bliver det meget svært at kontrollere, om kommuner, regioner og staten overholder reglerne om, at det arbejde, der udføres, ikke må ligge ud over serviceniveauet og det normerede niveau for opogaveløsningen i den enkelte kommune. Desuden skal der som minimum indføres regler om, at en tillidsrepræsentant godkender hvert enkelt forløb, siger Søren Heisel.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.

Følg pressemeddelelser fra 3F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3F

3F-ros til forslag om at styrke ”Arne-pension”1.5.2024 08:22:48 CEST | Pressemeddelelse

Forbundsformand Henning Overgaard er meget positiv over for forslaget fra SF og Enhedslisten om at styrke retten til tidlig pension, så flere vil kunne få denne ret og på bedre vilkår: ”Stor ros til forslagene fra SF og Enhedslisten, hvor prioritet nummer 1 er at få boltet ”Arne-pension” fast til den pensionsalder, vi har i dag. Dermed skal retten til tidlig pension udvides i samme takt, som pensionsalderen kommer til at stige.” Den politiske aftale om, at pensionsalderen skal løftes i takt med den gennemsnitlige levealder, har tydelig social slagside, fordi der både er en markant social ulighed i levealder og antallet af senior-år uden alvorlige og begrænsende helbredsproblemer. De to partier foreslår, at aftalepartierne bag retten til tidlig pension allerede nu går i gang med den aftalte evaluering af ordningen. SF og Enhedslisten ønsker i den forbindelse at styrke finansieringen af ordningen med 1 mia. kr., bl.a. til brug for en højere ydelse til de danskere, der vælger at gøre brug

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye