Ny hospitalsdirektør til mulighedernes hospital
13.10.2023 15:00:00 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Henning Voss bliver ny hospitalsdirektør på Regionshospitalet Gødstrup, hvor han har været konstitueret som hospitalsdirektør siden 1. februar.

Regionshospitalet Gødstrups cirka 4.000 medarbejdere får nu en ny hospitalsdirektør. Valget er faldet på Henning Voss, der har været konstitueret i stillingen som hospitalsdirektør i Gødstrup siden 1. februar 2023.
Inden da har Henning Voss siden 2019 været hospitalsdirektør i Præhospitalet i Region Midtjylland som står for beredskab, ambulancer, lægebiler og patienttransport i Region Midtjylland.
Det nybyggede akuthospital i Gødstrup, der blev taget i brug i februar 2022, har årligt ca. 500.000 patientkontakter og varetager regionale specialer og hovedfunktioner for 300.000 borgerne i den vestlige del af Region Midtjylland. Hospitalet har 409 moderne indrettede sengestuer og modtager i hverdagene ca. 1.600 patienter til ambulant behandling.
Koncerndirektør Poul Michaelsen, der selv har været hospitalsdirektør i Gødstrup, glæder sig over nu at kunne give stafetten permanent videre til Henning Voss:
- Med Henning Voss får Regionshospitalet Gødstrup en kompetent, udviklingsorienteret og transformationsparat hospitalsdirektør som kan videreføre arbejdet med at skabe sammenhæng og balance mellem hospitalets høje ambitioner, borgernes og politikernes forventninger, medarbejdernes ønsker om en arbejdsplads med stærk faglighed og trivsel og den økonomi, der er til rådighed, siger Poul Michaelsen.
Henning Voss ser frem til at bygge videre på de gode relationer, han allerede har etableret med medarbejdere og samarbejdspartnere i Gødstrup:
- Jeg har lært Regionshospitalet Gødstrup at kende som et hospital, hvor dygtige og dedikererede medarbejdere og ledere sammen stræber efter at skabe sammenhængende patientforløb af høj kvalitet. Et mulighedernes hospital med virkelyst, hvor gode idéer hurtigt omsættes til handling. Med det som afsæt ser jeg frem til i tæt samarbejde med den øvrige hospitalsledelse, afdelingsledelserne og medarbejderne at bidrage til den fortsatte udvikling til gavn for vores patienter.
Privat er Henning Voss gift med Dorthe, bosiddende i Horsens og har fire hjemmeboende børn.
Den ledige stilling som hospitalsdirektør i Præhospitalet vil snarest blive slået op.
Kontakter
Henning VossHospitalsdirektørRegionshospitalet Gødstrup
Tlf:21552916henning.voss@rm.dkPoul MichaelsenKoncerndirektør
Sekretær for Poul Michaelsen: Hanne Paag, tlf. 7841 0041 / Hanne.paag@stab.rm.dk
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Sådan vil Region Midtjylland sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen28.1.2026 15:26:24 CET | Pressemeddelelse
Akutsygepleje døgnet rundt og sundheds- og omsorgspladser i alle kommuner er blandt de prioriteter, regionsrådet har sat for sundhedsreformens næste skridt. Nu skal aftalerne på plads om opgaveoverdragelse fra kommuner til region.
Største indsats for tryghed i hverdagen i Region Midtjylland27.1.2026 12:02:00 CET | Pressemeddelelse
Alle 35.000 medarbejdere i Region Midtjylland bliver en del af en ny og omfattende indsats for at styrke trygheden i hverdagen. Det er første gang, der gennemføres en samlet, fælles indsats på tværs af hele organisationen.
Region Midtjylland lukker døgninstitution21.1.2026 15:40:20 CET | Pressemeddelelse
Døgninstitutionen Ulfborghus har gennem længere tid haft faglige og økonomiske udfordringer. Forretningsudvalget i Region Midtjylland indstiller nu til regionsrådet, at institutionen lukkes.
Nyt sundhedsråd i Midt: Mere nært sundhedsvæsen til midtjyder14.1.2026 18:12:21 CET | Pressemeddelelse
Onsdag trådte de 11 medlemmer af Sundhedsråd Midt sammen for første gang. Dermed har de taget hul på arbejdet med at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Sundhedsråd Vestjylland samler kræfterne om det nære sundhedsvæsen14.1.2026 18:09:50 CET | Pressemeddelelse
I dag mødtes medlemmerne af det nye Sundhedsråd Vestjylland for første gang. Dermed er arbejdet officielt gået i gang med at sikre og styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen for borgerne i den vestlige del af regionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum