Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Presseinvitation: Lancering af regeringens handlingsplan for plantebaserede fødevarer

Del

Den 13. oktober 2023 præsenterer minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) regeringens handlingsplan for plantebaserede fødevarer på Hotel- og Restaurantskolen i København. Handlingsplanen indeholder en række initiativer, som favner hele den plantebaserede værdikæde. Pressen er velkommen til at deltage.

I Aftale af grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Efter halvandet års arbejde er handlingsplanen nu færdig og klar til lancering.

Lanceringen vil finde sted fredag den 13. oktober 2023 fra kl. 09.30-11.00 på Hotel- og Restaurationsskolen i København, hvor en række repræsentanter fra følgegruppen og interessenter på området vil deltage. Direktør for Hotel- og Restaurantskolen vil holde et oplæg, og fødevareminister Jacob Jensen vil holde en tale cirka kl. 09.45.  Desuden serveres der små plantebaserede snacks. 

Journalister er velkomne til at deltage ved lanceringen, og efter talerne vil der være mulighed for at stille spørgsmål og foretage interviews med ministeren.

Journalister kan tilmelde sig lanceringen ved at kontakte presserådgiver i Fødevareministeriet Kathrine Lindorf Lund på katll@fvm.dk eller tlf. 2311 0712 senest fredag d. 13. oktober kl. 08.00.

 

Fakta:

Reception         Lancering af handlingsplan for plantebaserede fødevarer

Dato og tid        13. oktober 2023 kl. 09:30-11:00

Sted                 Hotel- og Restaurantskolen. Vigerslev Allé 18, 2500 København

Deltagere         

  • Fødevareminister Jacob Jensen
  • Direktør for Hotel- og Restaurantskolen Anne-Birgitte Agger
  • Bestyrelsen for Plantefonden
  • Repræsentanter fra følgegruppen

Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye