EWII A/S

700.000 nye adresser får adgang til internet fra EWII

Del

EWII er nu ganske tæt på at kunne levere lynhurtigt internet i hele landet. Nye aftaler giver adgang til cirka 700.000 adresser på store dele af Sjælland, på Lolland-Falster, i Østjylland og på Fyn. Koncernen tilbyder i forvejen internet i det meste af Jylland og på Sydfyn.    

Nu er det muligt at få internet fra EWII, næsten uanset hvor i landet du bor. Koncernen har indgået aftaler med Fibia og Energi Fyn om at levere internet via deres fibernet, og dermed har omkring 700.000 nye adresser på det meste af Sjælland, på Lolland-Falster, i Østjylland og på Fyn nu også mulighed for at vælge internet fra EWII. 

”Vores ambition er, at alle danskere skal have mulighed for at vælge internet fra EWII, og med de nye aftaler er vi virkelig tæt på målet om national dækning. Det giver også kunder i de nye dækningsområder mulighed for at samle deres el, internet og tv hos os, siger Anette Holck, direktør for Abonnementssalg og Kundeservice i EWII.

EWII tilbyder udover internet også landsdækkende elaftaler, samt streaming-TV via samarbejdspartneren Allente.

Flere valgmuligheder

Det er blandt andet i Odense og på store dele af Fyn, at EWII nu er tilgængelig. Det er via en aftale med Energi Fyn, som indtil videre har udrullet fibernettet til cirka 126.000 fynske husstande.

"Vi er glade for, at vi nu kan byde EWII velkommen på vores fibernet. Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde vores andelshavere forskellige løsninger, der passer til deres behov og ønsker. Det er godt for forbrugerne og for konkurrencen, at der er flere valgmuligheder på vores fibernet. Og det bidrager til, at vi kan udbygge vores fibernet og udrulle fibernet til endnu flere andelshavere", fortæller Carsten Nedergaard Hansen, bredbåndsdirektør hos Energi Fyn.

I Østjylland er det på Fibias fibernet i Aarhus, samt Horsens, Hedensted og Grenaa, hvor EWII nu bliver tilgængelig. På Sjælland dækker Fibia blandt andet Roskilde, Næstved, Slagelse, Køge og hele Lolland-Falster samt Møn.

”I Fibia udbygger vi fortsat vores fibernet. Frem til udgangen af 2024 forventer vi yderligere, at over 80.000 nye husstande vil kunne få glæde af et tilbud EWII via Fibias fibernet. Vi er henrykte over denne aftale med EWII, der giver rigtig mange danskere endnu flere valgmuligheder indenfor både internet, tv og streaming,” siger Wholesale Director, Morten Brusgaard Lousen.

I forvejen var EWIIs internet tilgængelig for 1,7 millioner husstande i Jylland og på Sydfyn. Med de nye dækningsområder når EWII ud til 2,4 millioner adresser fra det nordligste Jylland til Gedser og fra Vestkysten til Møn.

Nøgleord

Kontakter

Anette Holck, direktør for Abonnementssalg og Kundeservice i EWII Koncernen, telefon 51 91 51 15

Carsten Nedergaard Hansen, bredbåndsdirektør hos Energi Fyn, telefon 24 81 07 28

Om EWII

EWII er en dansk energikoncern, der sælger grøn strøm og hurtigt, stabilt internet til både private og erhverv i hele landet. En koncern, der ønsker at gå forrest i den grønne omstilling med udviklingen af intelligente løsninger og fleksible lagrings- og energisystemer.

I Trekantområdet er EWIIs forsyningsselskab TREFOR leverandør af vand, fjernvarme og elnet, ligesom selskabet driver elnettet på Bornholm. Det er grøn infrastruktur med fokus på høj forsyningssikkerhed.

EWII opbygger et netværk af offentlige ladestandere til elbiler med mere end 4000 ladepunkter fra Københavns Lufthavn i Øst til Hvide Sande i Vest, og i Trekantområdet udruller EWII fibernet til samtlige husstande.

Koncernen er selvejende og forbrugerstyret med en historie, der strækker sig over mere end 150 år. På tværs af organisationen har koncernen mere end 400.000 kunderelationer og -forpligtelser, og EWII er med knap 700 ansatte en af Trekantområdets største private arbejdspladser.

Om Energi Fyn

Energi Fyn er et af Danmarks ældste andelsejede energiselskaber med mere end 215.000 fynske andelshavere.
Energi Fyn har udrullet fibernet til 126.000 husstande og virksomheder på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger.
Derudover ejer og driver Energi Fyn elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn, håndterer afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn, sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger til private og erhverv samt etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner.

Følg pressemeddelelser fra EWII A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra EWII A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye