Overvejer du varmepumpe? Kom godt i gang med 4 gode råd
Med fyringssæsonen lige rundt om hjørnet er det en god idé at tage et nærmere kig på din varmekilde. Her kommer nogle gode råd til dig, der overvejer at skifte til en varmepumpe

Lige nu er der en ekstra god grund til at skifte til en varmepumpe. Varmepumpepuljen er åben, så du kan søge om tilskud til at erstatte dit træpille-, olie- eller gasfyr med en varmepumpeløsning.
"Nu hvor tilskudspuljen er åbnet, oplever vi ekstra stor interesse for varmepumper, og derfor får vi også mange nysgerrige spørgsmål," siger Troels Skipper, OK's markedschef for energiteknik, som her deler fire gode råd.
1) Vælg en varmepumpe, der passer til dit behov
Der findes flere forskellige varmepumper, og det kan være svært at finde ud af, hvilken det skal være. Start med at få styr på hvor stort dit varmebehov er, hvor godt dit hus er isoleret, og hvordan dit nuværende varmesystem fungerer.
”Et grundigt forarbejde gør, at man er godt rustet til at vælge den varmepumpeløsning, som passer bedst til ens hjem og behov,” siger Troels Skipper og fortsætter:
”Det er også vigtigt at spørge sig selv, hvad der vægter højest – om det er miljøvenlighed, anskaffelsespris, æstetik, samlet besparelse eller en kombination af det hele.”
2) Søg rådgivning hos VE-godkendt installatør
For at sikre den bedst mulige løsning er det vigtigt at søge rådgivning hos en VE-godkendt installatør, der er specialuddannet i vedvarende energi og godkendt af Energistyrelsen.
”VE-godkendte installatører har dokumenterede kompetencer til at installere varmepumper og har stor ekspertise indenfor området, hvilket gør dem i stand til at yde kvalificeret rådgivning om mulighederne,” siger Troels Skipper.
3) Overvej nøje hvor du placerer varmepumpen
En varmepumpe kræver plads – både indenfor og udenfor. Men det handler ikke kun om at finde plads, men også om at sikre, at den ikke er til gene for dig eller andre, når den er i drift.
”Varmepumper er underlagt Miljøloven, men der kan være lokale krav, der skal overholdes. Man vil dog oftest opleve, at reglerne følger Miljøstyrelsens vejledninger for støjgrænser,” siger Troels Skipper.
Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse er maksimalt 35 decibel i skel til naboen om natten. Kravet gælder i tidsrummet 22.00-07.00 og har til formål at minimere støjgener.
”Der findes et par gode tommelfingerregler, der er med til at sikre mindst mulig gene. Hos OK anbefaler vi, at man placerer varmepumpen væk fra soveværelsesvinduer og terrasser. Derudover er det også smart at placere varmepumpen på gummifødder for at reducere støjniveauet,” tilføjer han.
Du kan få en indikation på støjniveauet med Energistyrelsens støjberegner: stoejberegner.ens.dk
4) Få overblik over økonomien
Selvom det kan virke som en stor investering i begyndelsen, vil en varmepumpe typisk betale sig selv tilbage over tid. Og der findes også mange gode finansieringsmuligheder, der kan hjælpe dig godt i gang her og nu.
”Vi ved, at mange boligejere overvejer installationen af en varmepumpe en ekstra gang, fordi de synes, at det er en stor investering. Men det behøver det ikke være, for der findes forskellige finansieringsmuligheder, blandt andet diverse grønne lån, leasingaftaler, abonnementer og tilskudsordninger,” understreger Troels Skipper.
Energistyrelsen åbnede fx den 12. september for en tilskudspulje til individuel varmeforsyning. Tilskuddet er op 17.000 kroner til luft til vand-varmepumper og 27.000 kroner til væske til vand-varmepumper (også kaldet jordvarme).
Fakta
- En varmepumpe koster mellem 145.000-200.000 kroner alt efter boligens størrelse og isoleringsgrad. Til gengæld kan man ofte halvere sin varmeregning med en varmepumpe, og lige nu kan man også søge om tilskud via varmepumpepuljen.
- Vidste du desuden, at en varmepumpe udleder langt mindre CO2 end ældre varmekilder. Skifter man fx sit olie- eller gasfyr ud med en varmepumpe, kan man reducere sin CO2-udledning med op til 80 pct.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 675 tankstationer, mere end 220 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Der er altid en lynhurtig ladestander inden for 25 km8.7.2025 07:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskere med elbil har aldrig haft nemmere adgang til opladning, og der er ikke længere grund til bekymring, når batteriet nærmer sig nul. De seneste år har budt på massive investeringer - og alene energiselskabet OK har nu hurtig- eller lynladere inden for 25 kilometer – uanset hvor i landet, du befinder dig.
OK bliver ladepartner til Sol og Strand3.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde sikrer ladestandere ved størstedelen af Sol og Strands lokalkontorer landet over. Aftalen skal understøtte virksomhedens omstilling til elbiler.
Alt-i-en-løsning til vognmænd: Nyt selskab gør opladning nemmere og billigere3.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK og to erfarne iværksættere lancerer i fællesskab et nyt selskab med ét klart formål: at gøre det nemt, effektivt og økonomisk attraktivt for transportbranchen at omstille sig til elektrisk drift.
Hedebølger og vindstille vejr sender elpriserne i vejret – op over 6 kroner i aften1.7.2025 09:14:21 CEST | Pressemeddelelse
Skynd dig at få sat vasketøjet over eller opladet elbilen. I dag kan det for alvor betale sig at holde øje med elpriserne og planlægge dit forbrug væk fra de dyreste timer.
Ny ladepark på vej i Sønderjylland30.6.2025 12:12:00 CEST | Pressemeddelelse
OK opfører ny ladepark med lynladere ved Sønderborg. Placeringen tæt på motorvej og trafikknudepunkter skal styrke ladeinfrastrukturen i det sydlige Jylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum