Landdistrikter: Sådan skabes firdobling af den vedvarende energi på landet
9.10.2023 06:30:00 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har i flere omgange præsenteret elementer for flerdobling af produktion af vedvarende energi på landet, med lokal opbakning. I forlængelse af organisationens udspil ”Green New Deal” i maj måned i år, præsenteres de endelige anbefalinger, som skal sikre en udbygning og skabe lokal opbakning.

Landdistrikternes Fællesråd anbefaler en kompensationsmodel, der omfordeler langt flere penge til naboer, lokalsamfund og kommune, og som kan bidrage til udvikling i landdistrikterne.
De centrale elementer er ordentlig kompensation til de nærmeste naboer, ordentlig kompensation samt udviklingsmidler til lokalsamfundene, klare rammer for omplacering af boliger i det åbne land, samt midler til service og anlæg til de kommuner, som vil bidrage til, at der kan produceres mere vedvarende energi.
- Vi deler regeringens ambitioner om at øge produktionen af grøn energi, men det skal være en ordentlig og rimelig kompensation til naboerne og lokalsamfundene, som skal skabe rammerne for en ny positiv udvikling i de lokalsamfund og landsbyer, som ligger i nærheden af de nye store energianlæg, udtaler formand Steffen Damsgaard.
15 pct. af produktionsværdien bliver lokalt
Konkret foreslår Landdistrikternes Fællesråd, at 15 pct. af energianlæggenes årlige produktionsværdi i anlæggets levetid, fordeles mellem naboer, lokalsamfund og kommune. Den resterende del af de 15 pct., som ikke udbetales til naboerne, skal fordeles mellem kommunen og de nærmeste lokalsamfund. Her bør halvdelen af beløbet reserveres til kommunen til brug for drift eller anlæg, uden modregning i bloktilskuddet, mens den anden halvdel målrettes en lokal fond, som tilknyttes lokalrådene i det eller de nærmeste berørte lokalsamfund.
- Naboer bør kompenseres mindst dobbelt så meget som i dag, hvis vi skal fremme den lokale opbakning til vindmøller og solcelleparker. Derfor mener vi, at det er rimeligt, at 15 pct. af produktionsværdien går til dem, der bor tættest på energianlæggene. På den måde vil byrder og gevinster i langt højere grad følges ad, understreger Steffen Damsgaard.
Lokal inddragelse og medejerskab
Landdistrikternes Fællesråd anbefaler desuden, at regeringen opstiller krav om, at de nærmeste naboer og lokalråd bliver en aktiv part i processen og indgår i et tæt samarbejde med kommunen og energiselskab om planlægning af energianlægget. Det indebærer også, at lokalsamfundet kan få medejerskab i vindmølle- og solcelleparker.
- Med en rimelig økonomisk kompensation til naboer, lokalsamfund og kommune samt klare procedurer for lokal medbestemmelse og medejerskab kan vi skabe langt mere opbakning til solceller og vindmøller på land. Men det får man altså ikke med de signaler, der er afsendt fra regeringen, afslutter Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd foreslår desuden, at der oprettes en vejledningsenhed med en vidensbank med de gode eksempler på at skabe opbakning til nye vedvarende energianlæg. Dertil skal enheden kunne vejlede lokalsamfundene om bl.a. lokale energifællesskaber.
Landdistrikternes Fællesråds detaljerede model for firdobling af produktionen af vedvarende energi er tilgængelig på organisationens hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPresse- og kommunikationsansvarligLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd: Ny bestyrelse med både nyvalg og genvalg29.5.2026 12:29:44 CEST | Pressemeddelelse
På Landdistrikternes Fællesråds generalforsamling den 29. maj i Skive var der valg til bestyrelsen. Der blev valgt to nye bestyrelsesmedlemmer samt genvalg til tre nuværende bestyrelsesmedlemmer. Dermed ser organisationen frem mod et år med et stærkt mandat i ryggen.
Ny undersøgelse slår fast: Manglen på arbejdskraft er størst i landdistrikterne29.5.2026 07:54:29 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder i land- og yderområder bliver hårdere ramt af manglen på kvalificeret arbejdskraft end virksomheder i de største byer. Konsekvensen kan blive færre arbejdspladser, mindre vækst og yderligere affolkning, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
Mandø kåret som Årets Ø 2026 for det imponerende fællesskab og flotte resultater30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandø har vundet titlen som Årets Ø 2026. Med prisen ønsker Landdistrikternes Fællesråd, Friluftsrådet, Danske Destinationer og Sammenslutningen af Danske Småøer at hylde danske ø-samfund for deres engagement, udvikling og stærke fællesskab. Præmien er 50.000 kroner og en fest for hele øen.
Hvor ligger Årets Landsby 2026?22.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor meget af hverdagen foregår bag skærmen, sættes der nu fokus på de nære relationer, lige uden for døren. Jagten på Årets Landsby 2026 er skudt i gang – og i år er temaet “Tryghed og trivsel i det nære”.
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd styrker samarbejdet om et land i balance20.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd sætter i år et endnu tydeligere fokus på de store nationale spørgsmål om landdistrikter, bosætning, velfærd, erhvervsudvikling og balancen mellem land og by. Det sker gennem et styrket samarbejde om en række nye programpunkter på Skivemødet 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum