Kom til bords med Kongeskibets Jagtkaptajn på Koldinghus
Rundvisning, foredrag og middag med Jagtkaptajnen for Kongeskibet Dannebrog på Koldinghus.

På lørdag 7. oktober kl. 16.00 åbner Kongernes Samling Koldinghus dørene for et helt særligt arrangement: "Til Bords med Kaptajnen for Kongeskibet". Her kan man høre Jagtkaptajn Peter Schinkel Stamp fortælle om det daglige liv ombord på skibet, skibets rolle i det danske monarki og hvad det indebærer at være kaptajn, når den kongelige familie er ombord. Foredraget vil være fyldt med underholdende og personlige anekdoter fra hans oplevelser på Dannebrog. H.M. Dronningens Håndbibliotekar Mikael Bøgh Rasmussen vil desuden fortælle om Kongeskibets historie.
I forbindelse med arrangementet vil der være en rundvisning i museets aktuelle udstilling ”Kongeskibet Dannebrog”. Her vil gæsterne møde forskellige aktører, der spiller besætningsmedlemmer, som vil bringe skibets 90 år lange historie til live.
Arrangementet afsluttes med skipperlabskovs og vin fra Châteax de Cayx, der ofte bliver drukket til middage ombord på Dannebrog. Personalet fra Madkælderen vil introducere vinen, og Jagtkaptajn Peter Schinkel Stamp vil deltage i middagen og dele flere historier fra sit liv på havet.
PRAKTISK INFO
Lørdag 7. oktober kl. 16.00-18.30
Koldinghus
Pris: 375 kr. | 325 kr. for årskortholdere
https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/post/til-bords-med-kaptajnen/
OM PETER SCHINKEL STAMP
Kommandør Peter Schinkel Stamp har siden februar 2019 været Hendes Majestæt Dronningens Jagtkaptajn og chef for Kongeskibet Dannebrog. Peter Schinkel Stamp har gjort tjeneste i Søværnet i mere end 40 år og har haft en spændende og varierende karriere, som bl.a. har omfattet internationale udsendelser, en række chefstillinger til søs og til lands og adjudant for Dronningen.
FAKTA OM UDSTILLINGEN
Udstillingen ”Kongeskibet Dannebrog” blev åbnet 2. februar 2023 af H.K.H. Kronprins Frederik. Udstillingen er blevet set af flere end 90.000 gæster. Det var planlagt, at udstillingen skulle lukke 22. oktober 2023, men Kongernes Samling har på grund af den store interesse for udstillingen, valgt at forlænge den til 18. februar 2024.
Ruinsalens mange “dæk” er sat i spil i udstillingen og giver de besøgende en oplevelse af selv at stå ombord på skibet med sejldug, dækstole, redningskranse og udsyn til indsejlingen gennem Kolding Fjord.
Udstillingen viser en lang række genstande med tilknytning til Kongeskibet, fx Dronningens broderede puder til skibet, akvareller malet om bord af Majestæten, H.K.H. Kronprinsens og H.K.H. Prins Joachims matrostøj fra 1970’erne og det strålerør, der blev brugt til Frederik 9.s morgenbad på agterdækket. Historien om livet om bord gennem tre generationer bliver fortalt gennem kongefamiliens private film og fotografier. Udstillingen er en nyopsætning og udvidelse af udstillingen ”KONGESKIBET DANNEBROG”, som kunne opleves på M/S Museet for Søfart i 2022.
Download pressefotos fra udstillingen her: https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/presseside-kongeskibet-dannebrog/
FAKTA OM KONGESKIBET
Kongeskibet Dannebrog er mere end et skib. Det er et sejlende slot og et personligt hjem, der danner rammen om den kongelige families liv til søs og bringer den kongelige familie ud til danskerne. Og samtidig er det et skoleskib og en arbejdsplads.
Kongeskibet Dannebrog blev bygget i 1931-1932 og tjener som officiel og privat residens for H.M. Dronningen samt øvrige medlemmer af den kongelige familie, når de er på sommertogt i hjemlige farvande eller på oversøiske officielle besøg. Skibet tager under sine togter også del i opgaver som for eksempel farvandsovervågning, søredning og uddannelse af kommende officerer.
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder

Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Kongeparret åbner ny udstilling om kongelig barndom på Koldinghus29.5.2025 09:01:35 CEST | Pressemeddelelse
Fredag 20. juni kl. 15.00 deltager Deres Majestæter Kongen og Dronningen i åbningen af udstillingen KONGEBARN på Koldinghus. Udstillingen giver et historisk indblik i barndommens vilkår for danske kongebørn gennem flere århundreder og er skabt med fokus på leg, læring og interaktiv formidling.
H.K.H. Prinsesse Marie deltager i åbning af udstilling med Koldinghus-gobeliner i Paris28.5.2025 16:58:38 CEST | Pressemeddelelse
En af Europas mest omfattende kunstprojekter i nyere tid har endelig taget form: 15 nye gobeliner, skabt af fire danske samtidskunstnere til Koldinghus' historiske sale udstilles på Grand Palais i Paris. Udstillingen Tapisseries royales: Savoir-faire français et tapisseries contemporaines danoises åbner 10. juni i forbindelse med genåbningen af Grand Palais, der har været gennem en omfattende restaurering de seneste fire år. Prinsesse Marie deltager i åbningsarrangementer i Paris 10. juni og 11. juni.
Fortidens vækkes til live i ny lydoplevelse på Rosenborg Slot20.5.2025 13:33:49 CEST | Pressemeddelelse
Hvad talte fortidens konger og dronninger med hinanden om? Og hvordan lød det, når Christian 5. inviterede til fest i Riddersalen på Rosenborg Slot? Den fiktive tjenestepige Pernille tager imod og inviterer publikum indenfor i 1600-tallets verden på Rosenborg Slot i "Lyden af Rosenborg". Lydoplevelsen er skabt af forsker ved Københavns Universitet Christine Jeanneret og komponist Martin Daske. Onsdag 4. juni kl. 17.30 kan interesserede høre mere om lydprojektet på Rosenborg Slot ved en gratis artist talk med Christine Jeanneret og Martin Daske.
H.M. Dronning Margrethe deltog i fejringen af 25-året for Bjørn Nørgaards gobeliner på Christiansborg Slot29.4.2025 15:22:38 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 29. april var H.M. Dronning Margrethe til stede på Christiansborg Slot for at være en del af afslutningen af Gobelinfestivalen, der 26.-27. april markerede 25-året for Bjørn Nørgaards gobeliner i Riddersalen.
H.M. Dronning Margrethe deltager i fejringen af 25-året for Bjørn Nørgaards gobeliner på Christiansborg Slot23.4.2025 09:13:47 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 29. april kl. 10.00 vil H.M. Dronning Margrethe være til stede på Christiansborg Slot for at være en del af afslutningen af Gobelinfestivalen, der markerer 25-året for Bjørn Nørgaards gobeliner i Riddersalen. Festivalen, der er arrangeret af Den Kongelige Samling, finder sted 26.-27. april og byder på en weekend fyldt med kunst, håndværk og historiefortælling i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot. Arrangementet 29. april er et lukket arrangement. Akkreditering for pressen senest mandag 28. april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum