Cyklistforbundet: For mange skoleveje er usikre – og utrygge

Cyklistforbundet sætter i den nye udgave af Magasinet CYKLISTER fokus på usikre skoleveje.

”Manglende cykelstier, hurtigkørende biler, tung trafik og trafikkaos skaber utryghed, og er gift for, at børn cykler til skole. Det er meget uheldigt, da færre og færre børn i det hele taget cykler,” siger Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet.

Han efterlyser større investeringer i cykelstier og anden infrastruktur samt lavere hastighed, som kan gøre skolevejene mere sikre og trygge.

”Vi ved, at i hvert fald hver 10. forælder er utryg ved at sende deres børn ud på skolevejen. Det betyder, at der er for mange steder, hvor det er usikkert eller føles utrygt. Det kan være forskellige omstændigheder på landet og i byen, der gør det. På landet kan det være en smal landevej med tung og hurtig trafik og manglende cykelsti, der holder børnene væk. I byen kan det også være manglende cykelsti, som bliver kombineret med for meget trafik og forældre, der sætter deres børn af i biler, der gør, at forældrene ikke tør sende børnene ud på ruten på cykel, fordi det simpelthen virker for kaotisk og utrygt. Det er ikke rimeligt for forældre, at det skal være sådan.”

Magasinet CYKLISTER bringer blandt andet en reportage fra Fyn, hvor mor til tre børn, Kristine Amstrup, ikke tør sende sine børn ud på cykel på skolevejen. Der er for mange hurtigtkørende biler på den smalle, bakkede og snoede landevej og tung trafik og ingen cykelsti.

”Sigtbarheden er dårlig. Det føles bare ikke spor sikkert at sende hende ud at køre ruten selv,” siger Kristine Amstrup til CYKLISTER om sin niårige datter.

”Når man ser de billeder, vores fotograf har taget fra vejen, forstår man hende godt. Jeg ville heller ikke sende mit barn ud på den vej,” siger Kenneth Øhrberg Krag.

Borgmesteren i Assens Kommune, hvor vejen ligger, siger til CYKLISTER, at der er mange af den slags veje i kommunen, og at forældrene kunne have valgt en anden skole med en mere sikker skolevej.

”Det er jo helt urimeligt, at det er skolevejen, der bestemmer, hvilken skole ens barn kan gå på,” siger Kenneth Øhrberg Krag.

I nogle kommuner er der behov for et andet syn på sikkerhed og tryghed, mener Kenneth Øhrberg Krag.

”Der er måske for mange steder, hvor man siger ’sådan er det jo herude på landet’. Assens Kommune er et eksempel. Men det er altså ikke en naturlov, at det skal være utrygt at cykle på landet. Hvis man ikke synes man har råd til cykelstier, kan man indføre andre tiltag – fx sætte fartgrænserne ned eller etablere 2 minus 1 veje. Og ved skoler - både i by og land - bør man etablere bilfri zoner ved skolen, så aflevering af elever ikke sker lige ved skolen, men et stykke derfra,” siger direktøren, der uddyber:

”Det er jo også en ond cirkel. Hvis forældre oplever, det er utrygt, fordi der er for mange biler, tager de selv bilen til sidst – så det bliver endnu mere utrygt.  Undersøgelser viser jo desværre, at færre og færre børn cykler til skole, mens flere er bagsædebørn, der bliver kørt i bil.”