Ny forskning: Sådan kan fodbold skabe social forandring

Fodbold er så meget mere end sejrene på banen. Det kan være en kraftfuld motor for social forandring og et middel til at opbygge fællesskab og inklusion. Men der er også store hurdler, viser ny forskning fra Roskilde Universitet. Det danske foreningsliv har tendens til at lukke sig om sig selv. Hvis vi vil udnytte fodboldens fulde potentiale, skal vi gentænke, måden vi tænker og udvikler foreningslivet på i Danmark. 

Det konkluderer antropolog og byplanlægger Aske Tybirk Kvist, som skriver en erhvervs-ph.d. i samarbejde med fodboldklubben Nørrebro United. 

Nørrebro United blev stiftet i 2008. Før det havde Nørrebro, en bydel med 80.000 mennesker, ingen fodboldklub for børn. Gennem fodboldklubbens hverdagsudfordringer - bl.a. med en venteliste på 1000 børn – har Aske Tybirk Kvist undersøgt, hvordan man kan tilrettelægge foreningsaktiviteter på en måde, der både øger den generelle kapacitet, men som også tilgængeliggør foreningsidrætten for grupper med støttebehov.

Aske Tybirk Kvist spiller ikke selv fodbold og er ikke særligt interesseret i sporten i sig selv: 

”Men fodbold er det, de allerfleste gerne vil – og det burde derfor kunne løfte den opgave at lave relationer på tværs. Så der ikke er nogen, der står uden for de almene fællesskaber.” 

”De bevæger sig ikke over Jagtvej. Og så pludselig er man i Barcelona” 

Gennem sin forskning har Tybirk dokumenteret, hvordan fodboldaktiviteter kan hjælpe med at tackle udfordringer som social ulighed, marginalisering og integration. I fodboldklubben Nørrebro United er der hold med 23 forskellige nationaliteter og børn fra syv skoler, som mødes i et fodbold-fællesskab. Og nogle af børnene knytter tætte bånd til de frivillige trænere over flere år. 

”Det er meget tydeligt, at der er relationer, som ellers aldrig ville være opstået. Der er nogle frivillige, som tager ansvar for træningen. Lige pludselig er der nogle børn, som oplever, at nogle voksne, som ikke behøvede gøre noget for dem, bruger 10 år med dem. Der er nogle ret vilde relationer,” fortæller Aske Tybirk Kvist.  

I påskeferien var 180 børn fra Nørrebro United afsted til Costa Brava Cup med frivillige. 

”Her i klubben er der nogle, som ikke ved, hvor Køge er. De bevæger sig ikke over Jagtvej. Og så pludselig er man i Barcelona, hvor der er folk fra hele verden. På den måde er der nogle fede muligheder i at komme ind i det system. Der er forskel på at spille fodbold og at gå til fodbold,” siger Aske Tybirk Kvist.

Foreningslivets særlige koder 

Men foreningslivet er ikke tilgængeligt for alle. Statistikker viser, at det betyder meget, om ens forældre har været en del af foreningskulturen. Er man første- eller andengenerationsindvandrer har ens forældre sandsynligvis ikke førstehåndskendskab til foreningskulturen.

”Den helt store udfordring er, at når der er venteliste, så er middelklassen meget bedre til at planlægge. De skriver deres børn op tre år før, fordi de ved, at der er tre års venteliste,” fortæller Aske Tybirk Kvist (...)

Læs hele pressemeddelelsen på ruc.dk