Dybvad indvier danskstøttede faciliteter for udsatte flygtninge i Rwanda
Udlændinge- og integrationsministeren er sammen med Udlændinge- og Integrationsudvalget i Rwanda, hvor de bl.a. besøger en lejr for udsatte flygtninge, som UNHCR sammen med Rwanda har evakueret ud af detentionscentre i Libyen. Dybvad og udvalget var i dag med til at indvie en ny danskfinansieret bygning.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek besøgte i dag Gashora-lejren i Rwanda, hvor han deltog i indvielsen af et såkaldt community centre for udsatte flygtninge.
Fællesbygningen er blevet finansieret med danske midler og skal huse en række aktiviteter, der har til formål at fremme flygtninges læring indenfor bl.a. IT, sprog og erhvervsfaglige kompetencer.
I Gashora-lejren indkvarteres flygtninge, der som en del af den såkaldte Emergency Transit Mechanism (ETM) evakueres ud af detentionscentre i Libyen i et projekt ledet af UNHCR og i tæt samarbejde med Rwandas myndigheder. Efterfølgende transporteres flygtningene i sikkerhed i Rwanda, hvor de i Gashora-lejren får beskyttelse og humanitær hjælp. I alt er mere end 1.700 personer blevet evakueret til lejren som en del af ordningen. Størstedelen af flygtningene kommer Eritrea og Sudan.
Danmark har støttet ETM’en med mere end 21 millioner kroner. Projektet støttes også af EU samt en række lande, herunder Østrig, Norge og Sverige.
I indvielsen deltog ud over ministereng også UNHCR’s landerepræsentant i Rwanda Ndèye Aissatou Masseck Ndiaye og Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, der i disse dage er på studietur i Rwanda.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtaler:
”Asylsystemet er brudt sammen, og der er behov for nye løsninger, der bekæmper menneskesmuglernes forretningsmodel og den irregulære migration, så migranter ikke skal ud på den farlige rejse mod Europa.
ETM’en er et eksempel på, hvordan vi skaber et mere humant asylsystem, hvor flygtninge hjælpes lokalt og kommer til tredjelande på ordentlig og kontrolleret vis.
Der er grund til at rose både Rwanda og UNHCR. Og jeg er glad for at vi fra dansk side har bidraget til at det kan lade sig gøre.
Dette her er ét eksempel på, hvordan vi kan tage nogle af de første skridt til at realisere regeringens ambitioner om at skabe et nyt og mere holdbart asylsystem.”
Følg pressemeddelelser fra Udlændinge- og Integrationsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udlændinge- og Integrationsministeriet
Danmark tager 200 kvoteflygtninge fra Rwanda, Eritrea og Afghanistan20.12.2023 12:15:34 CET | Pressemeddelelse
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek har besluttet, at Danmark på kvoten for 2023 igen skal tage imod 200 flygtninge.
Nu bliver det strafbart at modtage donationer fra yderligere to organisationer8.12.2023 08:20:59 CET | Pressemeddelelse
Forbudslisten udvides med to antidemokratiske organisationer. Listen skal modvirke, at personer og organisationer mv., som modarbejder demokrati og frihedsrettigheder, kan donere til modtagere i Danmark.
Skærpet kontrol efter mistanke om snyd ved indfødsretsprøven30.11.2023 12:17:49 CET | Pressemeddelelse
Som følge af en konkret mistanke om snyd ved indfødsretsprøven afholdt i går d. 29. november er der blevet iværksat en række tiltag.
Regeringen vil forlænge særloven for evakuerede afghanere27.6.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2021 en særlov med to års opholdstilladelse til de evakuerede afghanere, som regeringen nu vil forlænge.
Danmark og seks andre lande opfordrer til at styrke Dublin-samarbejdet9.3.2023 07:11:49 CET | Pressemeddelelse
Sammen med Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Holland og Schweiz har Danmark vedtaget en fælles erklæring om styrkelse af Dublin-samarbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum