Fødevarestyrelsen opretter online-univers om sikker tilberedning og opbevaring af mad

Del

I online-universet Sikre Fødevarer kan køkkenprofessionelle og private madentusiaster finde viden om tilberedningsmetoder og risici samt beregne holdbarhed og nedkølingstider for råvarer og madretter.

Foto med billede af kød og asparges, der er vacuum-pakket til sous vide tilberedning.
Sikre Fødevarer er et nyt online-univers hos Fødevarestyrelsen, hvor kokke og madentusiaster kan finde viden om temperaturer og tilberedningsmetoder, så de kan tilberede sikker mad og nedbringe madspild.

Kokke, der lever og ånder for at eksperimentere med nye måder at tilberede mad på, har inspireret både fødevarevirksomheder og private madentusiaster til at bruge nye tilberedningsmetoder. Blandt eksemplerne er sous vide og fermentering af grøntsager. De nye metoder er vejen frem til anderledes smagsoplevelser, men de giver også en risiko for mislykkede resultater og mad, som man kan blive syg af. Med et nyt online-univers, ”Sikre Fødevarer” bliver det lettere, at komme sikkert i mål.

- Det vores mål, at online-universet kommer til at understøtte virksomhedernes innovation og gøre det enkelt for kokke og madudviklere, at udføre risikoanalyser, når de arbejder med nye produkter. For ansvaret for fødevaresikkerheden ligger hos fødevarevirksomhederne, siger Ulrich Pinstrup, sektionsleder i Fødevarestyrelsen.

Det er DTU Fødevareinstituttet, der står bag den faglige viden og beregningsværktøjerne i online-universet. Universet indeholder bl.a. vejledninger i, hvordan man vurderer risici ved råvarer samt råd om forskellige tilberedningsprocesser. I beregningsmodulet er der værktøjer til at beregne forholdet mellem tid og temperatur ved f.eks. varmebehandling, varmholdelse og nedkøling.

- Det nye univers bliver især interessant for kokke, som arbejder med nye produkter og nye processer, men både vejledninger og beregningsværktøjer kan være med til at begrænse madspild og give større sikkerhed i hele tilberedningskæden med efterfølgende servering og opbevaring, siger Ulrich Pinstrup.

Universet findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside, og retter sig både til køkkenprofessionelle samt madentusiaster i de private hjem.

Billeder

Foto med billede af kød og asparges, der er vacuum-pakket til sous vide tilberedning.
Sikre Fødevarer er et nyt online-univers hos Fødevarestyrelsen, hvor kokke og madentusiaster kan finde viden om temperaturer og tilberedningsmetoder, så de kan tilberede sikker mad og nedbringe madspild.
Download
foto af asparges og kotelet, som er klar til at blive tilberedt som sous vide
I Fødevarestyrelsens onlineunivers Sikre Fødevarer er der bl.a. vejledning om sikker tilberedning af sous vide-retter.
Download

Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye