En gigtbombe er ved at eksplodere i Danmark
I 2017 havde 715.000 danskere diagnosen gigt. Og allerede i 2030 er tallet ifølge en fremskrivning steget til 800.000. Fremskrivningen er lavet af Gigtforeningen på baggrund af tal fra Statens Institut for Folkesundhed og Danmarks Statistik.
Og det kalder på handling, mener Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind:
- Vi står med en reel gigtbombe. Og det er ikke kun en bombe i den enkelte borgers liv, men for hele samfundet. Gigt er en af de kroniske sygdomme, der belaster sundhedsvæsenet allermest. Om lidt er vi 800.000 danskere med gigt. Det kommer til at presse sundhedsvæsenet meget mere, end det gør allerede. Og der er ingen, der gør noget ved det, siger Mette Bryde Lind.
Ifølge rapporten ”Sygdomsbyrden i Danmark – Sygdomme”, fra Sundhedsstyrelsen er det gigtsygdomme, som, sammen med psykisk sygdom, står højest, når det gælder ekstra besøg hos praktiserende læge og ekstra planlagte indlæggelser på sygehuset. Det samme gør sig gældende, når vi kigger på førtidspension og sygefravær.
Rapporten viser, at blandt mennesker med lænderygsmerter kan der årligt ses 4.200 ekstra nytilkendte førtidspensioner og et ekstra produktionstab på mere end 21 mia. kr., sammenlignet med personer uden lænderygsmerter.
Der er derfor god grund til at sætte ind politisk nu, mener Mette Bryde Lind:
- Vi så hvordan psykiatrien blev ignoreret i mange år. Vi var for lang tid om at indse, hvor desperat situationen var på det område. Nu står vi med en ny sundhedsbombe, som politikerne alt for længe har lukket øjnene for.
Helt konkret mener Gigtforeningen, at der er brug for en handlingsplan på muskel- og skeletområdet.
- Det har vi allerede på alle de andre folkesygdomme – diabetes, kræft og hjerte. Desuden skal forebyggelse på muskel- skeletområdet tages seriøst. I dag er der intet krav til kommunerne om fx træning for patienter med slidgigt i knæet. Det burde der være. For vi ved, at det både kan udskyde eller helt aflyse operationer for mange, lyder det fra Mette Bryde Lind.
Fakta:
I rapporten ”Sygdomsbyrden i Danmark – Sygdomme”, fra Sundhedsstyrelsen står der:
- Personer med slidgigt og lænde- og rygsmerter har særligt mange kontakter til sundhedsvæsenet, ligesom der ses et meget stort ekstra fravær fra arbejdsmarkedet i form af sygefravær og nytilkendte førtidspensioner.
- Mennesker med lænderygsmerter har årlige ekstraomkostninger i sundhedsvæsnet på 7,1 mia. kr. og et ekstra produktionstab på mere end 21 mia. kr. bl.a. på grund af 4.200 ekstra nytilkendte førtidspensioner.
Kontakt: Pressechef Marie Kristensen, 24854054
Om Gigtforeningen
Gigtforeningen er en dansk patientforening med mere end 80.000 medlemmer og støtter. Patientforeningen blev grundlagt i 1936 og har som vision at sikre et bedre liv for de mere end 700.000 mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.
Følg pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Ny samtale-podcast fra Gigtforeningen: ”Jeg kan alt det samme, bare på en ny måde”22.11.2024 14:41:19 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er man en god forælder, når man har ondt og er træt? Hvad gør man, hvis man ikke kan holde til at arbejde? Hvad med sex og parforhold – og hvad med de skiture, der betød så meget?
Gigtforeningen jubler: Ny sundhedsaftale vil styrke behandlingen for gigt- og rygpatienter15.11.2024 11:08:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye sundhedsaftale, der sikrer en kronikerpakke til rygpatienter samt ret til træning og patientuddannelse for gigtpatienter, er en stor sejr. Det mener Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.
Konference på Christiansborg: Sammen om en bedre indsats mod gigt!8.11.2024 12:18:22 CET | Pressemeddelelse
Er du klar til at give gigtpatienter en stærkere stemme? Den 19. november 2024 inviterer Gigtforeningen dig til en vigtig konference på Christiansborg.
Historisk mange knæoperationer skaber akut behov for kronikerpakke til gigt8.11.2024 09:59:34 CET | Pressemeddelelse
Markant stigning i knæoperationer får Gigtforeningen til at kræve en kronikerpakke med fokus på tidlig og effektiv behandling af artrose.
Anette Claudi ny pressechef i Gigtforeningen: Styrker indsatsen for Danmarks største oversete patientgruppe5.11.2024 10:20:45 CET | Pressemeddelelse
Skal - med solid erfaring og en idérig tilgang til kommunikation - bidrage til at sætte fokus på de 700.000 danskere, der lever med gigt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum