Eventyrlig Mumi-julekalender til glæde for dig og verdens mest udsatte børn
UNICEFs nye Svanemærkede og FSC-certificeret Mumi-julekalender er med til at gøre julen endnu mere eventyrlig og meningsfuld i år. Julekalenderen vil bringe glæde og smil til alle verdens børn for kun 99 kr.

Produktnyt 22.09.2023
Med Mumi-julekalenderen inviteres danskerne ind i Tove Janssons eventyrlige univers, som mange vil genkende fra deres egen barndom. Samtidig er julekalenderen med til at sikre hjælp til de børn, der har allermest brug for det ude i verden.
Som den populære Mumitrold selv ville sige, "Livet er som en skål fuld af kirsebær" – og om end der ikke gemmer sig kirsebær eller chokolade bag hver af julekalenderens 24 låger, så gemmer der sig 24 gode anledninger til at tale om nødhjælp hjemme i stuerne. Bag hver låge findes der et eksempel på den nødhjælp, som UNICEF sender ud i verden for at hjælpe børn i nød, f.eks. vandrensningstabletter til børn i lande, hvor rent drikkevand ikke er en selvfølge. Hver dag dør omkring 1000 børn under fem år på grund af sygdomme forårsaget af beskidt vand.
Dekorativ julekalender produceret med omtanke for miljøet
Julekalenderen er produceret i Danmark og bærer både FSC-certificering og Svanemærket, så du med god samvittighed kan åbne en ny låge hver dag. Julekalenderen giver samtidig mulighed for hyggelige og lærerige samtaler med børn eller børnebørn omkring UNICEFs arbejde for verdens børn. Der vil både være billeder og tilhørende tekster bag hver låge, som beskriver, hvilke donationer, der gives den enkelte dag.
Køb julekalenderen hos Shop.unicef.dk, så længe lager haves.
Gå ikke glip af chancen for at bringe lidt Mumi-magi ind i din jul og støtte et godt formål på samme tid! Mumi-julekalenderen kan købes på Shop.unicef.dk til 99 kr. inkl. moms. Den kan købes fra den 1. november, og leveres indenfor 3-5 hverdage.
Glædelig Mumi-jul!
Nøgleord
Kontakter
Kampagnemedarbejder Katja Lauritzen. Tlf. 30315126, mail: klauritzen@unicef.dk
Links
Om UNICEF
UNICEF er FNs Børnefond og vores vigtigste opgave er at skabe varige forandringer for børn og beskytte deres rettigheder. Som verdens største børneorganisation, og en vigtig del af FN, har vi en unik gennemslagskraft i over 190 lande. Vi kæmper for at redde børns liv, beskytte de mest udsatte og bygge en bedre fremtid for alle verdens børn.

Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Alarmerende stigning i underernæring blandt børn i Gaza20.6.2025 12:36:51 CEST | Pressemeddelelse
Alene i maj blev over 5.000 børn i alderen 6 måneder til 5 år indskrevet til behandling for akut underernæring i Gaza – en stigning på næsten 50 % i forhold til april og hele 150 % siden februar. Mad til de mange sultne børn venter ved grænsen til Gaza, men nødhjælpsorganisationer får ikke lov til at uddele den.
Rettigheder i rygsækken – ny kampagneuge vil styrke trivsel og fællesskaber i skolen3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lanceres Rettighedsstafetten; en ny, årligt tilbagevendende kampagneuge i uge 38, der skal få flere børn til at kende deres egne og andres rettigheder. Bag tiltaget står Børnerådet, UNICEF Danmark, Danske Skoleelever, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, Danske Handicaporganisationer og De Anbragtes Vilkår.
Over 50.000 børn dræbt eller såret i Gaza: UNICEF advarer om ubegribelige rædsler28.5.2025 13:29:22 CEST | Pressemeddelelse
Over 50.000 børn er ifølge rapporter blevet dræbt eller såret i Gaza siden oktober 2023. ’Børnene betaler prisen for en krig uden nåde’; lyder det fra UNICEF.
DSV og UNICEF udvider partnerskab med øget fokus på humanitær indsats for børn26.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En udvidelse af partnerskabet mellem DSV og UNICEF vil betyde flere flytransporter til katastroferamte områder og øge adgangen til vitale forsyninger for børn over hele verden.
Børns ret til leg skal ikke gemmes væk21.5.2025 13:10:01 CEST | Pressemeddelelse
Børn og voksne i hele Danmark inviteres til gemmeleg på FN’s Internationale Dag for Leg
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum