‘Jeg er ikke den eneste’: Kom til premiere på ny podcast og hør unge tale frit om sårbarhed og mistrivsel
14.9.2023 15:16:23 CEST | Psykiatrifonden | Presseinvitation
Psykiatrifonden og SIND Ungdom fortsætter sit stærke samarbejde i projektet ‘Jeg er ikke den eneste’. Resultatet er en ny podcastserie, en række events, samtalesaloner og undervisningspakker, der vil rokke ved måden, unge tænker og taler om psykisk sårbarhed og psykisk sygdom. Første afsnit får premiere ved et event i LitteraturHaus på Nørrebro i København torsdag d. 21. september, hvor du kan møde flere af deltagerne og podcastvært Rikke Collin.

Det første afsnit, som har premiere den 21. september, handler om Camilla, der for nylig har fået diagnosen ADHD. Før Camilla blev udredt kæmpede hun med dårligt selvværd og en grundfølelse af at være forkert. I podcasten fortæller hun ærligt om, hvordan hun kom så langt ud, at hun ikke ville leve længere.
PREMIERE
LitteraturHaus, Møllegade 7, Nørrebro i København
Torsdag 21. september kl. 19-21, dørene åbner kl. 18.30
Ungetalk med vært Rikke Collin, podcastdeltagerne Ida Hestbech og Daniel Rohde samt Thurea Al-Rahbi, grundlægger af onlinefællesskabet The Mental Cuties Club
I ‘Jeg er ikke den eneste’ står ti unge frem og fortæller hver deres personlige historie til vært Rikke Collin (kendt fra podcasten “Tårekanalen”). Sammen går de i dybden med de udfordringer med fx præstationspres og perfekthedskultur, som de unge møder i hverdagen. De taler åbent om det, der følger med, når man lever med psykisk sårbarhed og/eller psykisk sygdom som fx angst, spiseforstyrrelse eller depression. Fælles for de unges historier er, at de ofte har følt sig alene med at have det svært, og at det har hjulpet dem at tale højt om deres oplevelser.
“Jeg blev blæst bagover af de unges mod og det niveau, de reflekterer over deres situation på. Jeg har selv talt åbent om mine egne vanskeligheder, men først nu blev jeg helt klar over, hvor vigtigt det er at blive ved med det,” fortæller Rikke Collin.
Få et nyt perspektiv fra de unge selv
Rikke Collin håber, at mange unge lytter med, men hun drømmer også om, at forældre, lærere, sundhedspersonale og andre vil høre de ti afsnit af ‘Jeg er ikke den eneste’.
“Det kan give dem nogle nye perspektiver at høre det fra de unge selv. Og det er bare så vigtigt, hvis man virkelig skal forstå, hvordan de tænker og har det,” siger Rikke Collin.
"Jeg er ikke den eneste" udkommer hver torsdag fra den 21. september.
Du finder podcasten, hvor du normalt lytter til podcasts, fx på Apple Podcast, Spotify eller via Psykiatrifondens hjemmeside:
https://www.psykiatrifonden.dk/jegerikkedeneneste
Få mere at vide
Er du journalist og vil videre mere, interviewe vært og deltagere og/eller deltage ved premieren, så ring eller skriv til pressechef i Psykiatrifonden Sarah Boss på 23712688 eller scb@psykiatrifonden.dk.
DEM KAN DU MØDE
Vært Rikke Collin
Cand.mag. i film- og medievidenskab.
Freelancepodcastproducent og journalist.
Vært på bl.a. podcasten “Tårekanalen”.
Kender selv til at leve med psykiatriske diagnoser.
Om ungepanelet, du møder til premieren:
Daniel Rohde, podcastdeltager
Medvirker i podcastafsnit 6, der handler om at føle sig bagud i forhold til vennerne. 24 år, bor i Aarhus. Har følt sig under hårdt pres, han sammenligner sig meget med andre, og frygten for at fejle eller ikke være god nok har luret igen og igen. Han føler, at han er bagud i forhold til sine venner, der er godt i gang, og det fylder og gør ham ked af det.
Ida Hestbech, podcastdeltager
Medvirker i afsnit 7, der handler om når kasser ikke passer. 30 år, bor i København og arbejder som pædagog. Har ængstelig personlighedsforstyrrelse og spiseforstyrrelse. Hun føler sig tabt på gulvet af et system, der ikke vil behandle det ene, før det andet er behandlet. Fanget i limbo uden en plan.
Thurea Al-Rahbi, vært og influent
Thurea Al-Rahbi er vært og grundlægger af kanalen Mental Cuties Club (@mentalcutiesclub), der er et digitalt fællesskab for unge med psykisk sårbarhed på sociale medier og podcast. Med lige dele humor og satire får Thurea Al-Rahbi andre til at åbne op om ting, vi ellers sjældent taler højt om. Thurea bruger sit talerør til at sætte fokus på emner som psykisk sygdom, queerness og minoriteter.
Nøgleord
Kontakter
Sarah Cecilie BossPressechef, Psykiatrifonden
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Forfærdeligt, siger formand: Tvang i psykiatrien stiger markant blandt kvinder og børn22.5.2026 13:24:53 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder er udsat for tvang i psykiatrien dobbelt så ofte som mænd, og brugen af tvang over for børn og unge er steget med syv procent. Samtidig er tvangsindlæggelser af børn og unge fordoblet trods ambitioner om det modsatte. "Det er forfærdeligt. Man siger, man vil nedbringe anvendelsen af tvang, og i stedet fordobler man den”, siger Psykiatrifondens formand Torsten Bjørn Jacobsen.
Beredskabsugen: Psykiatrifondens rådgivere taler med urolige danskere6.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
“Min kæreste er ude at rejse – er det nu sikkert?” Eller: “Jeg har ikke hørt fra min familie i Iran længe - det gør mig bange.” Verdens uro rammer manges tanker og følelser. Det mærker man i Psykiatrifondens rådgivning. Her er rådgiverne klar til en uge i beredskabets tegn, hvor også sirenerne onsdag middag kan være svære for nogle.
Psykiatrifonden får ny kommunikationsdirektør29.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifonden byder den 1. maj velkommen til sin nye kommunikationsdirektør Sune Prahl Knudsen. Han skal være med til at styrke og løfte Psykiatrifondens rolle som den største og samlende stemme for mennesker med psykisk sygdom.
Chatbots indtager de sårbare rum – Psykiatrifonden efterlyser sikkerhedsnet17.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge taler i dag med chatbots om psykisk trivsel. Det viser en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden. Samtidig vokser bekymringen for, hvordan teknologien påvirker mennesker, der har det svært. Derfor opfordrer Psykiatrifonden til klare regler og stærke sikkerhedsnet, før chatbots i større omfang bruges i samtaler om psykisk sygdom og personlige kriser. Psykiatrifonden lancerer i dag et webunivers om fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge en chatbot som terapeut.
Anne Lindhardt 80 år den 10. april8.4.2026 13:11:22 CEST | Pressemeddelelse
På fredag fylder tidligere formand for Psykiatrifonden, psykiater Anne Lindhardt, 80 år. Gennem et langt arbejdsliv har hun været drevet af en stærk nysgerrighed og en vedvarende tro på det gode i mennesket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


