TUI Danmark A/S

TUI udvider ruteflysprogram til USA med yderligere otte destinationer

Del

Øget interesse for USA har fået TUI til at udvide deres program, så porteføljen nu tæller ti amerikanske destinationer. I år har TUI solgt over dobbelt så mange rejser til USA som sidste år.

Øget interesse for USA har fået TUI til at udvide deres program, så porteføljen nu tæller ti amerikanske destinationer. I år har TUI solgt over dobbelt så mange rejser til USA som sidste år.

TUI fortsætter med at tilføje nye destinationer til sit program og USA er et af de lande, som stadig er populært blandt de danske gæster. Det kan TUI bl.a. se i sine bestillinger, som er mere end fordoblet i år sammenlignet med sidste år. TUI’s portefølje til USA tæller i forvejen New York og Florida. De nye destinationer er:

Los Angeles, Boston, San Diego, San Francisco, Chicago, Las Vegas, Washington og New Orleans.

“Vi følger hele tiden efterspørgslen og investerer i en udvidelse af vores produktportefølje, så der er noget for enhver smag. USA forbliver en spændende destination, som mange danskere ønsker at udforske. Vi er glade for, at vi nu kan tilbyde endnu flere destinationer til USA, end hvad vi har haft tidligere,” siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI.

New York, Florida og San Francisco er de tre amerikanske destinationer, som er mest populære blandt danskerne i år. Oktober, november og december er blandt de mest populære måneder for danskerne at besøge USA i.

Kontakter

Om TUI

TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret på London Stock Exchange og det regulerede uofficielle marked i Tyskland. I regnskabsåret 2019 havde TUI-koncernen omkring 70.000 ansatte, 28 millioner kunder og en registreret omsætning på 19 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller, foruden online marketingplatforme på tværs af Europa, 400 TUI-ejede hoteller, 15 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. TUI-brandet har eksisteret i Danmark siden 2016 og hører under koncernens nordiske afdeling. TUI har sit danske kontor i København.

Følg pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye