Prismodtager fra Aalborg Universitet udfordrer studerende og nulfejlskulturen
Lektor fra Aalborg Universitet, Mads Pagh Nielsen, er modtager af Uddannelses- og Forskningsministeriets undervisningspris 2023. Han forsker - og underviser i grønne teknologier og er kendt for at give de studerende videnskabelige ahaoplevelser.

I dag ved 14-tiden vil H.K.H Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund uddele årets undervisningspris i Operaen. En af priserne går til Mads Pagh Nielsen fra Institut for Energi på Aalborg Universitet (AAU).
- Jeg er simpelthen så stolt, ydmyg og taknemmelig for den pris. Jeg elsker at undervise - at se lyset gå op for de studerende og at afprøve nye måder at komme i dialog med dem på for at forstå, hvad lige præcis de behøver for at lære. Det kræver, at jeg som underviser kan motivere både de studerende og mig selv. Foruden at arbejde nøje og planlagt med den faglige progression og virkemidler i undervisningen, siger Mads Pagh Nielsen, lektor og viceinstitutleder på Institut for Energi på AAU.
Underviser med store ambitioner
Den store hæder er noget, der ikke går upåagtet hen på Aalborg Universitet, der for andet år i streg har en underviser blandt prismodtagerne.
- Prisen bekræfter noget, vi allerede godt ved på AAU: Mads gør virkelig en forskel for vores ingeniørstuderende i energi og power-2-x. Vores studerende er fremtiden og skal lede vejen i den grønne omstilling, og med Mads' fremragende undervisning, grundige vejledning og store kendskab til erhvervet er de i de bedste hænder. Prisen til Mads er meget velfortjent, udtaler prorektor Anne Marie Kanstrup fra AAU.
Mads Pagh Nielsen er som underviser særligt optaget af at tilrettelægge forløbet, så de studerende udfordres præcist nok til at lære uden at risikere at miste modet.
- Jeg tænker meget over, hvornår jeg skal give de studerende ahaoplevelser, og hvordan jeg fremmer en kultur, hvor det er ufarligt at diskutere sine fejl med andre. Jeg planlægger i det hele taget grundigt, hvad jeg skal bruge tiden i en forelæsning på. For eksempel om en videopræsentation før forelæsningen vil optimere undervisningen og hjælpe de studerende hurtigere til refleksion og problemløsning, siger Mads Pagh Nielsen.
Han mener også, at undervisning er en kompleks størrelse. Der findes ikke enkle forklaringer på, hvad der virker for den enkelte underviser eller studerende. Derfor gør Mads Pagh Nielsen meget ud af at lære de studerendes behov at kende forud for undervisningen.
Tværfaglig undervisning er vejen frem
Med undervisningsprisen følger 300.000 kr. til nye udviklingsaktiviteter. Mads Pagh Nielsen vil gerne bruge nogle af pengene til at fokusere endnu mere på at styrke de tværfaglige undervisningsaktiviteter.
- Jeg underviser i energi, men energi skal ses i en større sammenhæng og i samspil med andre fagområder, hvis den grønne omstilling skal lykkes. Derudover håber jeg at udvikle hybridundervisningen, så vi kan blive endnu bedre til at udnytte, hvordan unge tilegner sig viden i dag, forklarer han.
Det er helt i tråd med prorektor Anne Marie Kanstrup, der fremhæver udviklingsperspektivet og det høje ambitionsniveau for undervisningen som et særkende for AAU.
- På AAU er vi meget optagede af, hvordan vi mennesker lærer og sætter viden godt i spil på de mange områder, som vores samfund og verden har brug for. Det er ikke mindst vigtigt for højaktuelle og samfundskritiske emner som grøn energi og cyber, så det er godt nyt for både de studerende og samfundet, at vi har nogle af landets bedste undervisere på netop de uddannelser, slutter prorektor Anne Marie Kanstrup fra AAU.
Om undervisningsprisen 2023
Uddannelses- og Forskningsministeriet skriver om prisen:
"En dygtig underviser er af afgørende betydning for både trivsel og læring for studerende på de videregående uddannelser. Faglig nysgerrighed, engagement og blik for den enkelte studerende bliver fremhævet som kvaliteter ved de syv prismodtagere, som i år tildeles Undervisningsprisen for deres anerkendelsesværdige undervisning”.
Undervisningsprisen uddeles af uddannelses- og forskningsministeren til syv undervisere på de videregående uddannelsesinstitutioner. Prisen gives til inspirerende og engagerende undervisere på de videregående uddannelser i Danmark. Der uddeles syv undervisningspriser på 500.000 kroner. 200.000 kroner er en personlig hæderspris, og 300.000 kroner går til udviklingsaktiviteter, der understøtter et godt og engagerende undervisningsmiljø på de videregående uddannelsesinstitutioner.
De syv undervisningspriser fordeles på følgende måde:
Universiteterne: To prismodtagere
Professionshøjskolerne: To prismodtagere
Erhvervsakademierne: Én prismodtager
Udbyderne af de højere kunstneriske uddannelser: Én prismodtager
Udbyderne af maritime uddannelser: Én prismodtager
Kontakter
Mads Pag NielsenLektor og viceinstitutlederInstitut for Energi på Aalborg Universitet
Tlf:99409259Tlf:24255093mpn@energy.aau.dkDavid GraffKommunikationsrådgiverDen Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet
Tlf:61967284Tlf:61967284dahg@adm.aau.dkJeannette BylovAAU Team Presse
Tlf:25654602presse@adm.aau.dkBilleder


Links
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny kortlægning: Sådan kan en mobiltelefon stoppe graveskader for milliarder17.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for en detaljeret kortlægning af undergrunden i Danmark. Ingen ved præcist, hvor alle rør, ledninger og kabler ligger i jorden, og graveskader koster samfundet over en milliard kroner om året, for. Det gør et digitalt samfund som det danske sårbart. Men der er en simpel løsning, viser forskning fra Aalborg Universitet.
Forskere: Indfør lydmærkning for boliger14.7.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Støj i boligen kan forringe livskvaliteten væsentligt med mærkbare konsekvenser for sundheden, viser forskning. Derfor foreslår forskere fra Aalborg Universitet at indføre en akustisk mærkningsordning af boliger, som man kender det fra energimærkning.
Forskere bruger AI til at spotte sygdomme og stress hos heste9.7.2025 08:40:53 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet bruger kunstig intelligens til at analysere hestes ansigtsudtryk for at undersøge, hvornår de er stressede eller i smerter. Det skal lægge kimen til nye værktøjer, der kan styrke dyrevelfærden og bekæmpe sygdomme.
Ny forskning: EUs milliardstøtte til grænsekontrol fører til overgreb på migranter7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et omfattende feltarbejde i Tunesien viser, at EUs samarbejde med nordafrikanske lande om grænsekontrol har alvorlige konsekvenser for migranterne. Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet.
Statskundskab kommer stærkt fra start i Nordjylland6.7.2025 08:31:17 CEST | Pressemeddelelse
Med mange ansøgninger er den nye statskundskabsuddannelse på Aalborg Universitet kommet godt fra start. Samtidig stiger interessen for business-uddannelserne markant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum