Landbrugsmaskinmekaniker Birgitte fra Vroue vinder en Medallion for Excellence ved EuroSkills
Efter tre intense konkurrencedage til EuroSkills 2023 i den polske by Gdansk fik landbrugsmaskinmekanikeren Birgitte Brunsgaard Jacobsen fra Sjørup Group lørdag aften præmieret sin indsats med en Medallion for Excellence.
21-årige Birgitte Brunsgaard Jacobsen er blandt Europas bedste landbrugsmaskinmekanikere. Ved en stor ceremoni i Polsat Plus Arena lørdag aften fik hun en såkaldt Medallion for Excellence, som gives til konkurrencedeltagere, der når over 700 point i den samlede bedømmelse.
Birgitte stillede op i kategorien Heavy Vehicle Technoology og beviste altså her, at hun er en af de bedste til sit fag i Europa. Samlet set blev det til en femteplads for Birgitte, der blev meget glad, da det stod klart, at hun havde fået point nok til æresmedaljen.
- Jeg var lidt overrasket, da mit navn stod på skærmen. Jeg havde virkelig håbet, men man kan jo aldrig være sikker. Det er megafedt, siger Birgitte Brunsgaard Jacobsen.
Danmark hører til i den internationale elite
Den flotte placering vækker begejstring hos Dansk Metal og DI.
- Vi er både glade og stolte over, at det lykkedes Birgitte at vinde en Medallion for Excellence ved EuroSkills. Det viser, at når man tager en erhvervsuddannelse i Danmark, hører man til i den internationale elite, og at en erhvervsuddannelse er fuld af muligheder – i Danmark såvel som i verden, siger Kasper Palm, næstformand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg, og forbundssekretær i Dansk Metal.
Formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og underdirektør i DI, Signe Tychsen Philip stemmer i.
- På en dag som i dag er der ingen grænser for, hvor stolte vi er af vores virksomheders og erhvervsskolers uddannelse af dygtige faglærte. Det er et flot resultat, vores unge deltagere har leveret. Et lille land som Danmark har en stor faglært talentmasse, og det har dagens resultater sat en tyk streg under, lyder det fra Signe Tychsen Philip.
Flotte resultater fra industriens deltagere
Konkurrencerne blev skudt i gang onsdag d. 6. september og forløb over tre dage med deltagelse af 600 unge håndværkere fra 32 lande fordelt på 43 konkurrencer.
Det er i år ottende gang, at EuroSkills afholdes, og konkurrencen er den største i Europa indenfor erhvervsuddannelser. Når der næste gang er EuroSkills i 2025, er det Danmark og MCH Messecenter Herning, der er værter.
Industriens øvrige konkurrencedeltagere har leveret flotte resultater ved EuroSkills. I alt blev det til en sølvmedalje, en bronzemedalje og en Medallion of Excellence.
Kontakter
Sine N. ThomsenKommunikationskonsulent
Tlf:22878351st@iu.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Jonas fra Taastrup er ny danmarksmester i mediegrafik20.4.2024 16:11:25 CEST | Pressemeddelelse
Jonas Vest Blichfeldt fra Taastrup har vundet DM i Skills 2024 for mediegrafikere. Lørdag talte Mette Frederiksen ved afslutningsceremonien i Roskilde, hvor Søren Heisel, Tomas Breddam og Poul Nyrup Rasmussen overrakte medaljer.
Her er industriens danmarksmestre 202420.4.2024 15:24:28 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 47 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ti konkurrencefag.
Danske industriteknikerlærlinge skal i oplæring på Lockheed Martin14.3.2024 14:12:43 CET | Pressemeddelelse
Den 6. maj 2024 rejser fire danske industriteknikerlærlinge til Texas i USA. De er blevet udvalgt til at komme i oplæring hos flyproducenten Lockheed Martin, der fremstiller kampflyene F-35.
Ildsjæl modtager legat fra Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat19.12.2023 15:00:39 CET | Pressemeddelelse
Julesurprise: Formand for Erhvervsskolernes Elevorganisations, Julie Kølskov Madsen, modtager 30.000 kr. fra Metalindustriens Lærlingeudvalgs Jubilæumslegat.
Ændrede overgangskrav skal styrke metaluddannelserne1.12.2023 13:38:46 CET | Pressemeddelelse
Nu skal der flere lærlinge på metalindustriens erhvervsuddannelser. Det skal en ændring af uddannelsernes overgangskrav være med til at sikre. Ændringen betyder bl.a., at lærlinge ikke længere skal undervises i fx tekstanalyse på grundforløb 2, men i stedet møder faget dansk i den øvrige undervisning. Dermed bliver kravene mellem grundforløbet og hovedforløbet mere relevante, og det skal understøtte, at flere vælger og gennemfører uddannelserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum