
Volvo Cars styrker fuldelektrisk fokus med investering i tech-startup
Volvo Cars investerer i tech-startuppen Leadrive for at komme tættere på målet om at blive en fuldelektrisk bilproducent inden 2030. Det er et centralt fokusområde for Volvo Cars’ at investere i teknologi og bruge ressourcer på forskning og udvikling af e-motorer, vekselretter og generel optimering af den elektriske transmission.
Volvo Cars kan kun nå i mål med de fuldelektriske ambitioner, hvis bilproducenten har fuld kontrol over viften af elektrificeringsteknologier, der er nødvendige for, at kommende Volvo-biler kan leve op til alt, hvad kunderne ønsker: længere rækkevidde, hurtigere opladning og en fantastisk Volvo-køreoplevelse.
Den seneste investering fra Volvo Cars Tech Fund, som er Volvos venturekapitalarm, afspejler ambitionerne. Leadrive, der er et Shanghai-baseret selskab grundlagt i 2017, er en stærk spiller inden for elektronik til effekthåndtering og kontrolenheder til fuldelektriske biler.
Leadrive er specialiseret i at designe og bygge effektmoduler, der bruger siliciumcarbid-teknologi (SiC). Siliciumcarbid er et halvlederbaseret materiale, der låser op for effektive og fleksible elektriske fremdriftssystemer.
"Leadrives teknologi viser stort potentiale for udviklingen af mere effektive elektriske transmissioner. Det potentiale matcher vores fokus på elektrificering, så vi er spændte på at investere i virksomheden og hjælpe med at fortsætteudviklingen af forretningen,”siger Alexander Petrofski, administrerende direktør for Volvo Cars Tech Fund.
"Volvo Cars og Leadrive har arbejdet tæt sammen om udviklingen af næste generation af SiC-teknologier, hvilket er et godt fundament for et solidt strategiske samarbejde. Det er en vigtig milepæl i Leadrives globale strategi og viser det enorme potentiale i vores samarbejde inden for avanceret elektrifikationsteknologi," siger Jie Shen, grundlægger og administrerende direktør for Leadrive.
Fast fokuseret på vertikal integration
Investeringen i Leadrive er et led i Volvo Cars’ elektrificeringsplan. Volvo Cars har fordoblet kritiske teknologiinvesteringer de seneste år og truffet beslutninger om, hvad Volvo Cars selv skaber, i forhold til hvad bilproducenten køber.
Volvo Cars har for eksempel taget udviklingen og produktionen af e-motorer og vekselretter in-house, og bilproducenten udvikler sin egen batteristyringssoftware. Volvo Cars har også investeret i udviklingen og produktionen af egne batteripakker gennem Novo Energy, som er Volvo Cars’ joint venture sammen med Northvolt, hvor de optimerer batterikemi og integrationen i Volvo Cars’ biler.
Investeringerne i batterier, e-motorer, vekselretter og batteristyringssoftware giver mulighed for at kontrollere hele det elektriske fremdriftssystem i de fuldelektriske biler. Når Volvo Cars samarbejder med selskaber som Leadrive, kan Volvo Cars udvide sin vidensbase og udforske nye spændende teknologier.
Accelerering af transformationen
Volvo Cars oprettede Volvo Cars Tech Fund i 2018 for at investere i virksomheder og teknologiområder, der transformerer bilindustrien, som kunstig intelligens, elektrificering, autonom kørsel, bæredygtighed og digital handel. Volvo Cars Tech Fund foretager strategiske investeringer for at hjælpe start-ups med at udvikle sig og accelerere transformationen af den globale mobilitetsindustri.
Investeringen i Leadrive er en del af en ny finansieringsrunde hos selskabet og giver Volvo Cars Tech Fund en lille mindretalsandel i virksomheden.
Kontakter
Rikke Aagaard PetersenVolvo Car Denmark, Marketing Operations Denmark
Tlf:28101200rikke.aagaard.petersen@volvocars.comChristian HarpøthMindshare
Tlf:004541568250christian.harpoeth@mindshareworld.comVedhæftede filer
Om Volvo Car Group
Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.
Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Dette afspejles i ambitionen om at blive en fuldt elektrisk bilproducent inden 2030. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.
I december 2022 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.200 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Shanghai (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige), Camarillo (USA) og Shanghai (Kina).
Følg pressemeddelelser fra Volvo Car Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Volvo Car Denmark
De nye fuldelektriske Volvo C40 og Volvo XC40 tilbyder længere rækkevidde og hurtigere ladetid17.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Volvo Cars lancerer nye modelvarianter af den fuldt elektriske Volvo C40 Recharge og Volvo XC40 Recharge. Opgraderingerne består blandt andet af en længere rækkevidde, hurtigere ladetid og baghjulstræk.
Volvo XC40 får højest mulige IIHS-sikkerhedsvurdering16.12.2022 11:05:00 CET | Pressemeddelelse
Volvo XC40 er den sikreste lille SUV på markedet. Det viser ny crash-test fra The Insurance Institute for Highway Safety (IIHS). Modellen modtog en overordnet ”god” vurdering og fik som den eneste lille SUV topvurdering i samtlige testkategorier. Resultatet understreger Volvo Cars' kompromisløse fokus på sikkerhed.
Den nye fuldelektriske Volvo EX90 markerer en ny æra for Volvo Cars9.11.2022 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
I dag lancerer Volvo Cars sin nye SUV, Volvo EX90, der markerer begyndelsen på en helt ny æra – både for Volvo og for forbrugeren. Volvo EX90 er en fuldelektrisk 7-sæders SUV, der løfter Volvos standarder inden for sikkerhed til helt nye højder.
Volvo Cars stopper salget af rene benzin- og dieselbiler i Danmark20.9.2022 11:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Volvo Car Denmark stopper al salg af biler, der udelukkende kører på benzin eller diesel. Danmark er det andet marked, hvor Volvo alene fokuserer på Recharge-biler, som er el- og plug-in-hybridbiler. Den danske udmelding er en vigtig milepæl for Volvo Cars’ globale strategi om at være en fuldelektrisk bilproducent i 2030.