De nye fuldelektriske Volvo C40 og Volvo XC40 tilbyder længere rækkevidde og hurtigere ladetid
Volvo Cars præsenterer nye modelvarianter, der forbedrer både rækkevidden og opladningstiden for Volvo XC40 Recharge og Volvo C40 Recharge. Det betyder blandt andet, at de nye modeller har en rækkevidde på mere end 500 kilometer.
Forbedringerne inkluderer også to nye fremdriftssystemer på Volvo C40 Recharge og Volvo XC40 Recharge, blandt andet en opdateret firehjulstrukket model. For første gang i 25 år kan Volvo nu også tilbyde baghjulstrukne modeller.
"Rækkevidde og opladningstid er nye nøglefaktorer for flere af vores kunder, og disse forbedringer gør vores fuldt elektriske modeller endnu mere attraktive, end de allerede er," siger Javier Varela, COO og Deputy Chief Executive i Volvo Cars.
Modellerne i det nye modelår byder også på den første elektriske motor med andengenerations permanent magnet, der er udviklet hos Volvo Cars. Motoren driver bagakslerne til de fuldelektriske Volvo C40- og Volvo XC40-modeller.
"Opdateringerne er endnu et stort skridt i vores arbejde hen imod at blive en fuldelektrisk bilproducent i 2030," siger Javier Varela.
Baghjulstrækket vender tilbage
Den første af de to nye drivliner er drevet af en 185 kW elektrisk motor (e-motor) på bagakslen med permanent magnet. Det er en forbedret effekt på ca. 9 procent sammenlignet med den udgående forhjulstrukne variant med 170 kW enkeltmotor.
Volvo Cars tilbyder også et større batteri med den kraftigere 185 kW e-motor med permanent magnet på bagakslen for yderligere rækkevidde. Varianten kommer med et 82 kWh batteri, der øger rækkevidden op til 514 kilometer for Volvo XC40 Recharge og op til 532 kilometer for Volvo C40 Recharge (WLTP).
Den kraftigere 185 kW motor giver mulighed for at lade med en topeffekt på 200kW DC i stedet for de tidligere 150kW DC. En opladning fra 10 til 80 procent tager kun cirka 28 minutter under optimale konditioner.
Firehjulstrækkere med længere rækkevidde
Den opdaterede firehjulstrukne Volvo XC40 Recharge Twin Motor AWD kan køre op til 500 kilometer på en enkelt opladning, og det er en forbedring på 62 kilometer. Samtidig er rækkevidden på Volvo C40 Recharge Twin Model AWD forbedret fra 451 kilometer op til 507 kilometer (WLTP).
I begge modeller er de tidligere to 150 kW e-motorer på for- og bagakslen erstattet af Volvos egenudviklede 190 kW e-motor med permanent magnet på bagakslen og en ny 110 kW asynkron elmotor på forakslen. Dette kommer også med et 82 kWh batteri og generelle effektivitetsforbedringer af batterikølingen.
Firehjulstrækkerne har også fået udvendige opdateringer, for eksempel nye 19-tommer alufælge. De hæver ikke kun bilens generelle udseende, men det aerodynamiske design hjælper også med at reducere luftmodstanden.
Hurtigere indbygget opladning i plug-in-hybrider
Plug-in-hybriderne i Volvos 90- og 60-serie har også fået en opdatering med en ny indbygget to-faset oplader, der sikrer hurtigere ladetid og næsten fordobler den maksimale ladekapacitet til et maksimum på 6,4 kW og reducerer ladetiden med 2 timer under optimale konditioner.
Det med småt
- Ladetider afhænger af flere faktorer som temperaturer, batteriets temperatur, ladeudstyr samt batteriet og bilens tilstand
- Data på bilerne er ikke officielle data, er foreløbige og stammer fra estimater og beregninger udført af Volvo Cars. Resultaterne af disse er ikke garanteret. Endelig typegodkendelse og bilens officielle WLTP-tal forventes maj 2023 og afhænger af bilens konkrete konfigurationer.
- Rækkevidden er bestemt ud fra den virkelighedstro WLTP-testcyklus, der tester bilen under kontrollerede forhold. Den reelle rækkevidde kan variere. Tallene er baseret på indledende mål.
- Køretøjets specifikationer og det endelige kundetilbud kan variere landene imellem. Besøg volvocars.com for mere information.
Nøgleord
Kontakter
Volvo Car Denmarks PR-bureau, Mindshare
Christian Harpøth
christian.harpoeth@mindshareworld.com
+45 41 56 82 50
Volvo Cars Denmark
Rikke Aagaard Petersen
Marketing Operations Denmark
Head of Marketing & Communications
rikke.aagaard.petersen@volvocars.com
+45 28101200
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Volvo Car Denmark
Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. I 2020 solgte Volvo Cars 661.713 biler på verdensplan. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.
I december 2020 beskæftigede Volvo Cars cirka 40.000 (41.500) fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Volvo Cars’ hovedkontor for APAC regionen ligger i Shanghai. Det Amerikanske hovedkontor ligger i Mahwah, NJ. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu og Daqing (Kina).
Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Denne ambition afspejles i en række forretningsambitioner: I midten af dette årti sigter virksomheden mod, at halvdelen af det globale salg skal bestå af fuldelektriske biler, halvdelen af salget skal være online, og halvdelen af virksomhedens software-løsninger skal være egenudviklet. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.
Følg pressemeddelelser fra Volvo Car Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Volvo Car Denmark
Volvo XC40 får højest mulige IIHS-sikkerhedsvurdering16.12.2022 11:05:00 CET | Pressemeddelelse
Volvo XC40 er den sikreste lille SUV på markedet. Det viser ny crash-test fra The Insurance Institute for Highway Safety (IIHS). Modellen modtog en overordnet ”god” vurdering og fik som den eneste lille SUV topvurdering i samtlige testkategorier. Resultatet understreger Volvo Cars' kompromisløse fokus på sikkerhed.
Den nye fuldelektriske Volvo EX90 markerer en ny æra for Volvo Cars9.11.2022 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
I dag lancerer Volvo Cars sin nye SUV, Volvo EX90, der markerer begyndelsen på en helt ny æra – både for Volvo og for forbrugeren. Volvo EX90 er en fuldelektrisk 7-sæders SUV, der løfter Volvos standarder inden for sikkerhed til helt nye højder.
Volvo Cars stopper salget af rene benzin- og dieselbiler i Danmark20.9.2022 11:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Volvo Car Denmark stopper al salg af biler, der udelukkende kører på benzin eller diesel. Danmark er det andet marked, hvor Volvo alene fokuserer på Recharge-biler, som er el- og plug-in-hybridbiler. Den danske udmelding er en vigtig milepæl for Volvo Cars’ globale strategi om at være en fuldelektrisk bilproducent i 2030.