Volvo Car Denmark

Volvo Cars stopper salget af rene benzin- og dieselbiler i Danmark

Del
Volvo Car Denmark stopper al salg af biler, der udelukkende kører på benzin eller diesel. Danmark er det andet marked, hvor Volvo alene fokuserer på Recharge-biler, som er el- og plug-in-hybridbiler. Den danske udmelding er en vigtig milepæl for Volvo Cars’ globale strategi om at være en fuldelektrisk bilproducent i 2030.
Sarka Heyna Fuchsova, CEO i Volvo Car Denmark
Sarka Heyna Fuchsova, CEO i Volvo Car Denmark

Volvo Car Denmark stopper med at sælge biler, der udelukkende kører på benzin eller diesel. Det sker som et led i Volvo Cars’ globale strategi om at være en fuldelektrisk bilproducent i 2030.

“Volvo Cars har forpligtet sig til at blive klimaneutral i 2040, og det at blive en fuldelektrisk bilproducent er en vigtig milepæl på den rejse. Vi har i Danmark allerede nu valgt at fokusere salget helt på vores Recharge-modeller. Det gør vi, fordi fremtiden er elektrisk, og fordi Volvo Cars vil være førende inden for elbiler i premium-klassen, og så gør vi det, fordi efterspørgslen lige nu overgår udbuddet,” siger Sarka Heyna Fuchsova, der er CEO i Volvo Car Denmark.

Danmark er det andet marked efter Norge, hvor Volvo Cars melder ud, at de udelukkende vil sælge Recharge-biler. Recharge er Volvos navn for genopladelige biler, som rene el- og plug-in-hybridbiler.

Danskerne har i høj grad efterspurgt el- og plug-in-hybridbiler, hvis man sammenligner med andre europæiske markeder. Volvo Car Denmark vurderer, at det skyldes, at opladningsinfrastrukturen er stærk og i fortsat vækst, landets nationale fokus på bæredygtighed og elektrificering samt de særlige afgiftsmæssige fordele ved køb af el- og plug-in-hybridbiler.

“Vi er klar over, at vi potentielt kan miste kunder ved kun at udbyde vores Recharge-modeller, men vi forventer en stigning i ordrer på 25 procent næste år. Det tør vi forvente, fordi vi kan se, at det er der, efterspørgslen er, især når vi er i premium-segmentet” siger Sarka Heyna Fuchsova.

Volvo Car Denmark forventer, at de næste år vil sælge lige mange el- og plugin-hybridbiler. Plugin-hybridbilerne skal med tiden helt udfases, men for nu fortsætter Volvo Cars i Danmark med at markedsføre biltypen.

“Vi fortsætter med at udbyde plugin-hybridbiler til de af vores kunder, der ikke har optimale opladningsmuligheder eller godt kan lide at køre elektrisk i hverdagen, men som også kører flere længere ture. Vi har en deadline, der hedder 2030, men i takt med at opladningsinfrastrukturen bliver endnu bedre, og batteriet kan klare længere ture, er der høj sandsynlighed for, at Danmark bliver et af de første markeder til at sige farvel til plugin-hybridbilerne,” siger Sarka Heyna Fuchsova, CEO i Volvo Car Denmark.

Volvo Cars lancerer senere på året deres nye fuldelektriske SUV, og Sarka Heyna Fuchsova regner med, at lanceringen kan sætte yderligere skub i efterspørgslen på elbiler.

Kontakter

Volvo Car Denmarks PR-bureau, Mindshare
Christian Harpøth
Kommunikationsrådgiver
christian.harpoeth@mindshareworld.com
+45 41 56 82 50

Billeder

Sarka Heyna Fuchsova, CEO i Volvo Car Denmark
Sarka Heyna Fuchsova, CEO i Volvo Car Denmark
Download

Information om Volvo Car Denmark

Volvo Car Denmark
Volvo Car Denmark
Vandtårnsvej 62, 1
2860 Søborg

70112600https://www.volvocars.com/dk

Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. I 2020 solgte Volvo Cars 661.713 biler på verdensplan. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

I december 2020 beskæftigede Volvo Cars cirka 40.000 (41.500) fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Volvo Cars’ hovedkontor for APAC regionen ligger i Shanghai. Det Amerikanske hovedkontor ligger i Mahwah, NJ. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu og Daqing (Kina).

Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Denne ambition afspejles i en række forretningsambitioner: I midten af dette årti sigter virksomheden mod, at halvdelen af det globale salg skal bestå af fuldelektriske biler, halvdelen af salget skal være online, og halvdelen af virksomhedens software-løsninger skal være egenudviklet. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye