PostNord og Klimaskovfonden indgår samarbejde om skovrejsning i Danmark

Del

Når du vælger levering med PostNord, bidrager du samtidig til danske organisationers arbejde med sikring af dansk natur, biodiversitet og klimaprojekter. I hele 2023 giver PostNord et klimabidrag, der b.la. går til skovrejsning, på alle nationale pakker fra virksomhed til forbruger samt nationale private forsendelser.

Plantning af klimaskoven ved Ejby v. Middelfart. Foto: Klimaskovfonden
Plantning af klimaskoven ved Ejby v. Middelfart. Foto: Klimaskovfonden Klimaskovfonden

Klimabidragene går b.la. til Klimaskovfonden, der igennem skovrejsning i Danmark, binder CO2 og yderligere er med til at forbedre natur, biodiversitet, drikkevand og friluftsliv. Samarbejdet har nu resulteret i etableringen af en ny skov ved Katgyden i Ejby ved Middelfart, som PostNord gennem en donation på 462.750 kroner, har finansieret. Checken overrækkes på Kulturøen fredag d. 1. september 2023 under årets Klimafolkemøde.

- Hos PostNord har vi omtanke for en grønnere fremtid, og skal vi sikre en mere bæredygtig forsyningskæde, er det vigtigt, at vi som stor logistikvirksomhed bidrager til projekter, som skaber reelle forbedringer i Danmark. Derfor er vi både begejstrede og stolte over, at vi i samarbejde med Klimaskovfonden, kan bidrage til den danske klimaindsats igennem skovrejsning, siger Stine Sander, Vice President Parcels, Retail & Communication i PostNord Danmark.

Arealet af skoven i Middelfart, der udgør 6,2 hektar, har tidligere været brugt til konventionel landbrugsdrift, men består nu af skovområde med løvtræer og skovbryn med b.la. fjeldribs. Over de kommende knap 70 år forventes skoven at binde 1.851 tons CO2, hvilket svarer til CO2-udslippet fra 374 benzindrevne personbiler kørt i et år, eller det årlige energiforbrug for 212 husstande.

Udover at give klimabidraget pr. pakke har PostNord også et mål om at være 100 procent fossilfri i 2030. Senest i 2027 skal last mile transporten være emissionsfri, og i perioden 2020 til 2025 er målet at reducere CO2-udledningen med 40 procent. Det sker blandt andet ved udskiftning af dieselbiler til elbiler, tilvalg af ejendomme og produktionsfaciliteter, der kører på vedvarende energi, samt et øget fokus på kapacitetsudnyttelse.

Foruden finansieringen af skoven i Ejby, bidrager PostNord via Klimaskovfonden også økonomisk til etableringen af en skov nordvest for Silkeborg. Klimabidraget går desuden til Den Danske Naturfond, der ligeledes arbejder for og med projekter, der b.la. har til formål at reducere mængden af CO2 i Danmark. Klimabidraget til Den Danske Naturfond går til genoprettelsen af Hals Mose i Nordjylland, det første og hidtil eneste gennemførte danske lavbunds klimaprojekt i Danmark, der årligt skåner klimaet for minimum 1.900 tons CO2.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Billedet illustrerer en tilfældig nyplantet skov. Foto: Adam Grønne/Klimaskovfonden
Billedet illustrerer en tilfældig nyplantet skov. Foto: Adam Grønne/Klimaskovfonden
Download
Plantning af klimaskoven ved Ejby v. Middelfart. Foto: Klimaskovfonden
Plantning af klimaskoven ved Ejby v. Middelfart. Foto: Klimaskovfonden
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye