Industriens Uddannelser

Karrosseritekniker Michael er klar til at give den ”en ordentlig skalle” til EuroSkills

Del

I februar blev 22-årige Michael Bolvig Hansen kåret som Danmarks bedste karrosseritekniker. Om godt en uge gælder det europamesterskaberne i håndværk i Gdansk. – Det er stort, siger Michael fra Tårnby, der glæder sig til at deltage i konkurrencen.

Foto: Industriens Uddannelser

Navn: Michael Bolvig Hansen
Uddannelse: Karrosseritekniker
Skole: College360
Virksomhed: Semler Mobility Amager
Alder: 22 år

Hvordan føles det at skulle deltage i en international konkurrence?

- Det er stort! Det er én gang i livet, man prøver at være hovedpersonen i så stort setup.

Hvordan forbereder du dig til EuroSkills?

- Jeg har nogle træningsophold på skolen men også arbejdsopgaver på værkstedet. Jeg prøver at se på, hvilke arbejdsmetoder jeg kan optimere på og spare tid op.

Hvad glæder du dig mest til ved EuroSkills?

- Det, jeg glæder mig mest til, er hele setuppet. Det er et stort arrangement, og det er vildt at prøve at være en af hovedpersonerne i det.

Hvad siger din arbejdsplads til, at du skal til EM?

- Min arbejdsplads bakker 100 pct. op om, at jeg skal med derned. Jeg kan mærke, at de hepper på mig og står bag mig. Og jeg får også at vide, at det er vildt, at jeg skal med derned.

Hvilke erfaringer fra DM i Skills kan du bruge, når du skal konkurrere til EuroSkills?

- Det er nok tidspresset, man har under opgaverne, når man står i ringen derinde.

Har du lært noget af at konkurrere i dit fag, som du kan bruge hjemme i dagligdagen i virksomheden?

- Ja, det er nok finish på opgaverne. Jeg synes, det bliver lidt pænere, det jeg får lavet i sidste ende, og det går måske også lidt hurtigere.

Hvordan vurderer du dine chancer for at vinde en medalje i Gdansk?

- De er gode, vil jeg mene. Jeg føler mig klar og også klar til at give den en ordentlig skalle dernede.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Industriens Uddannelser
Foto: Industriens Uddannelser
Download
Foto: Skills Denmark
Foto: Skills Denmark
Download

Links

Industriens Uddannelser

Vi udvikler uddannelser til industrien og dens medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser

Ændrede overgangskrav skal styrke metaluddannelserne1.12.2023 13:38:46 CET | Pressemeddelelse

Nu skal der flere lærlinge på metalindustriens erhvervsuddannelser. Det skal en ændring af uddannelsernes overgangskrav være med til at sikre. Ændringen betyder bl.a., at lærlinge ikke længere skal undervises i fx tekstanalyse på grundforløb 2, men i stedet møder faget dansk i den øvrige undervisning. Dermed bliver kravene mellem grundforløbet og hovedforløbet mere relevante, og det skal understøtte, at flere vælger og gennemfører uddannelserne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye