75.000 danskere dropper fastnettet på et halvt år

Ifølge Energistyrelsens nye telestatistik for første halvår af 2015, så er antallet af fastnetabonnementer i Danmark faldet med 10 procent i løbet af seks måneder. Samtidig er taletrafikken via fastnettet faldet 19, 2 procent, hvorimod den mobile taletrafik er steget med 4,9 procent fra 6.499 mio. minutter til 6.816 mio. minutter fra første halvår 2014 til første halvår 2015.
”Tallene fra Energistyrelsen viser, at mobilen er danskernes foretrukne kommunikationsmiddel. Udover sms, e-mail, sociale medier og diverse apps, så bruger vi også mobilen til de korte, hurtige opkald og de lange, hyggelige samtaler, der førhen var reserveret til fastnettelefonen. Smartphones giver os nemlig en helt anden fleksibilitet og mobilitet, der gør, at vi ikke længere er afhængige af tid og sted,” siger Morten Christiansen, CEO for 3 Danmark.
Nye teknologier udfordrer fastnettet på ny
Ifølge Morten Christiansen markerer 2016 desuden en vigtig milepæl i udviklingen af mobilnetværket. I år opgraderer 3 netværket med en række nye teknologier. Og ifølge 3’s CEO er det kun et spørgsmål om tid, før de sidste fastnetkunder tager definitivt afsked med den traditionelle fastnettelefon og overgiver sig fuldstændig til de nye teknologier.
”I år vil samtalekvaliteten i mobilnetværket nå helt nye højder. Vi lancerer bl.a. Voice over Wi-Fi, så de danskere, der ind i mellem oplever, at mobilsignalet kan have svært ved at trænge igennem isoleringen i fx nybyggerier, kan foretage opkald via deres WiFi bredbåndsløsning. Vi præsenterer også VoLTE, som gør det muligt at føre samtaler over 4G-netværket. Og så øger vi kapaciteten og vores geografiske dækning for fortsat at sikre og styrke vores kunders netværksoplevelse, ” fortæller Morten Christiansen.
3 forventer at lancere Voice over Wi-Fi og VoLTE i løbet af sommeren 2016.
Om fastnettet i Danmark
Den seneste telestatistik for 1. halvår 2015 viser:
- I 1. halvår 2015 var der 674.000 fastnetabonnementer
- I 2. halvår af 2014 var der 749.000 fastnetabonnementer i Danmark.
- Antallet af fastnetabonnementer er faldet med 10 procent på seks måneder
- Taletrafikken via fastnettet lå i 1. halvår af 2015 på 897 mio. minutter
- Taletrafikken via fastnettet lå i 1. halvår af 2014 på 1.109 mio. minutter.
- Det svarer til et fald på 19, 2 procent
- Taletrafikken via mobilnettet lå i 1. halvår af 2015 på 6.816 mio. minutter
- Taletrafikken via mobilnettet lå i 1. halvår af 2014 på 6.499 mio. minutter
- Det svarer til en stigning på 4,9 procent
- Den nye telestatistik viser desuden, at den mobile datatrafik er steget 85,2 % procent fra første halvår 2014 til første halvår 2015. Den mobile datatrafik endte på lidt under 90.000 TB i første halvår 2015.*
Den nye telestatistik fra Energistyrelsen kan hentes her: http://www.ens.dk/info/publikationer/telestatistik-foerste-halvaar-2015
* På grund af fejl i offentliggjort materiale fra Energistyrelsen, så er ovenstående procentsats efterfølgende blevet rettet fra 83 % til 85,2 %.
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Pressekontakt
presse@3.dk
31 200 202
Kundeservice
Pressekontakt
70 313 313
Billeder
Information om 3 Danmark
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 43 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af kinesiske CK-Hutchison (60%) og svenske Investor (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
3 styrker udlandsdækningen igen: 3LikeHome udvides med Sydafrika og Costa Rica12.5.2025 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
3 udvider endnu engang deres udlandsdækning og tilføjer Sydafrika og Costa Rica til listen over lande i 3LikeHome. Kunderne har dermed frihed til at bruge mobilen som hjemme i hele 78 lande verden over. Samtidig udvides 3Pro Extra med Ghana og Bangladesh, som derved dækker 100 lande.
Flest anbefalinger i branchen – kunderne peger på OiSTER8.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny, stor brancheundersøgelse foretaget af analysehuset Loyalty Group kåres OiSTER til dét teleselskab i Danmark, som har den højeste NPS-score og dermed de kunder, der er mest tilbøjelige til at anbefale OiSTER til andre. Derudover viser undersøgelsen også, at OiSTERs kunder mener, de får mest for pengene.
3 indgår partnerskab med Arctic Wolf om digitale sikkerhedsløsninger til erhvervskunder24.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cybersikkerhedstruslen mod danske virksomheder stiger. Derfor annoncerer 3 og Arctic Wolf, en global leder indenfor digitale sikkerhedsløsninger, i dag et nyt partnerskab, som tilbyder 3’s erhvervskunder en lang række skræddersyede sikkerhedsprodukter.
3 runder ti år med uafbrudt kundevækst i første kvartal23.4.2025 08:23:21 CEST | Pressemeddelelse
I første kvartal af 2025 runder 3 et skarpt hjørne. For med en kundevækst på ca. 30.000 nye kunder i første fjerdedel af året, afrunder 3 nemlig hele 40 kvartaler og derved ti år med konstant fremgang i kundebasen.
3 indgår samarbejde med Sol og Strand10.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kan 3 og Sol og Stand offentliggøre, at de indgår et nyt samarbejde. Det består i, at sommmerhusejere, der udlejer deres sommerbolig til feriegæster via Sol og Strand, nu får mulighed for at købe 5G-internet fra 3 til deres sommerhus til en særlig udlejerpris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum