3 Danmark

100 udsatte familier får hjælp af 3’s medarbejdere i julen

Del
Medarbejderne hos 3 og OiSTER har squat’et, gået, løbet, svømmet, cyklet og meget andet de sidste fire uger for at samle ind til Røde Kors julehjælp. I alt kan 100 udsatte familier se frem til en hjælpende hånd i julen fra Røde Kors på baggrund af medarbejdernes indsats hos 3 og OiSTER.
#rødekindermedrødekors
#rødekindermedrødekors

Julen er hjerternes fest. Mens de fleste børn og voksne glæder sig til julen, så er højtiden for mange børnefamilier i Danmark forbundet med store bekymringer og afsavn. De har ikke råd til julemiddag, juletræ eller gaver. Ikke mindst for børnene er julen forbundet med følelsen af at stå udenfor.

Det vil Røde Kors lave om på, og derfor har organisationen sat sig for at give julehjælp til så mange udsatte familier som muligt. Støtten til julehjælp kommer fra private og virksomheder, og igen i år giver medarbejderne hos teleselskabet 3 en hånd med.

Røde kinder og fællestræning via Teams
I fire uger har 3’s medarbejdere rundt omkring i landet motioneret på livet løs. Teleselskabet har nemlig sat medarbejderne i udsigt, at 3 donerer 25 kr. til Røde Kors julehjælp for hver gang, medarbejderne har fået røde kinder. Mere end 800 gange har medarbejderne gået, løbet, svømmet, cyklet, dyrket yoga og meget andet. Hver squat har givet 1 krone ekstra i puljen. Der er således blevet squat’et mere end 5500 gange – bl.a. ved fællestræning via Teams om onsdagen.

”Jeg er igen i år meget stolt og imponeret over medarbejdernes ihærdighed og indsats i vores velgørenhedsprojekt. I år kunne vi ikke mødes og motionere og give den en skalle sammen. Derfor har vi opfordret medarbejderne til at dele deres motion på de sociale medier med #rødekindermedrødekors. Det har været meget inspirerende at følge med i, hvordan de har fået flettet mange typer motion ind i hverdagen. Det har givet følelsen af, at vi står stærkt sammen om det her projekt – bare hver for sig,” siger Morten Christiansen, CEO for 3, der også selv trak i træningstøjet undervejs.

Både Madværk, som driver 3’s kantine, og Homeby, som leverer firmagaver til 3, har lagt penge i indsamlingspuljen. Ledelsen i 3 besluttede efter indsamlingens afslutning at fordoble det indsamlede beløb, så 3 ender med at donere 80.000 kr. til Røde Kors julehjælp. Røde Kors kan således hjælpe 100 udsatte familier med at få en god jul.

Læs mere om Røde Kors julehjælp: www.rodekors.dk/jul/julehjaelp

Her kan du give dit eget bidrag til Røde Kors’ julehjælp

  • Du kan donere et enkeltbeløb eller oprette en fast donation på www.rodekors.dk/jul/julehjaelp/giv
  • Du kan også støtte via bankoverførsel til Røde Kors på 4183-5115191 eller via MobilePay på 29539
  • Du kan donere 150 kr. ved at sende en sms med teksten JULEGAVE til 1290

Nøgleord

Kontakter

3's pressetelefon
Pressekontakt
presse@3.dk
31 200 202



Kundeservice
Pressekontakt
70 313 313

Billeder

#rødekindermedrødekors
#rødekindermedrødekors
Download

Information om 3 Danmark

3 Danmark
3 Danmark
Fadet 4
1799 København V

Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye