Kvinder med uopdaget endometriose går oftere til lægen end andre

Endometriose er en kronisk – ofte smertefuld - sygdom, som kun rammer kvinder. Nu viser forskning, at der er stort potentiale for at lette vejen til behandling. I årene inden de bliver diagnosticeret med endometriose, har kvinder med den kroniske sygdom nemlig mere kontakt end gennemsnittet til egen læge, privat praktiserende gynækolog og hospitalsvæsenet.

Forskere har analyseret 129.696 danske kvinders kontakter med sundhedsvæsnet – og de har især fokus på de 21.616 af kvinderne, som har fået diagnosticeret endometriose i årene 2000-2017.

”Vi kan se, at de endometriose-ramte kvinder, allerede 10 år før de bliver diagnosticeret, ligger lidt højere i antallet af kontakter med sundhedsvæsnet, og at det stiger i årene op mod, at de bliver diagnosticeret med sygdommen,” siger ph.d.-studerende Anna Melgaard fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. Hun er førsteforfatter på studiet, der netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Human Reproduction.

”Studiet er særligt interessant for kvinder med endometriose, fordi tidligere forskning viser, at de tit har en oplevelse af at have gentagne kontakter til sundhedsprofessionelle, og at de sidder med en følelse af at blive smidt rundt i sundhedsvæsenet. Vores studie validerer den opfattelse,” siger Anna Melgaard.

Studiet er også interessant for de sundhedsprofessionelle, som møder kvinder i den fødedygtige alder, der bliver sendt rundt i sundhedssektoren, pointerer hun:

”Det kan forhåbentlig være med til at kaste lys over, at kvinderne hurtigere skal henvises videre til udredning.”

Kan undgå de årelange forløb

Endometriose er en sygdom, der er forbundet med en lang diagnoseforsinkelse. Fra kvinden først oplever symptomer, og til hun bliver diagnosticeret, kan der gå helt op mod 10 år.

Det er der sandsynligvis flere årsager til, forklarer Anna Melgaard.

”Kvinder kan have svært ved at skelne mellem normale og unormale symptomer, og søger måske derfor ikke lægehjælp med det samme. Læger kan også have utilstrækkelig viden om endometriose og kan have tendens til at normalisere symptomer, og det kan forårsage ufuldstændige undersøgelser, manglende henvisning eller henvisninger til den forkerte specialist,” siger hun.

Forskerne håber, at studiet kan være med til at belyse de store konsekvenser ved diagnoseforsinkelserne – ikke kun for de ramte kvinder, men også for sundhedsvæsenet, som kunne bruge ressourcerne bedre.

”Med studiet kan vi understrege, at den diagnoseforsinkelse, der er ved endometriose, altså ikke skyldes, at kvinderne ikke går til læge,” siger Anna Melgaard.

På Institut for Folkesundhed er forskerne i gang med at følge op på studiet. Målet er at hjælpe sundhedspersonale med få øje på kvinder med endometriose-lignende symptomer, så tiden fra symptomdebut til diagnose bliver reduceret.

”Vi ser nu på de specifikke årsager til, at kvinderne kontakter sundhedsvæsenet. Målet er at identificere eventuelle kontaktmønstre for patienter med udiagnosticeret endometriose. Dermed kan de hurtigere blive udredt og få behandling - og forhåbentligt undgå de årelange forløb i sundhedsvæsenet,” siger Anna Melgaard.

Hvad er endometriose?

• Endometriose er en kronisk betændelsestilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen også sidder uden for livmoderen - fx i æggelederne, på æggestokkene, bughinden, tarme eller urinblæren.
• Det hyppigste symptom på sygdommen er svære menstruationssmerter. På længere sigt kan man udvikle kroniske, invaliderende smerter, som også er til stede når kvinden ikke har menstruation.
• Andre symptomer er smerter ved samleje, nedsat frugtbarhed, afføringsproblemer og blødning fra endetarmen.
• Årsagen til endometriose er ukendt, men en del af årsagen kan forklares med genetik.
• Behandlingen tæller hormonbehandling, medicin mod smerter og i nogle tilfælde kirurgi.
• Man regner med, at 5-10 % af alle kvinder i den fødedygtige alder har endometriose, men mange har ingen symptomer.
  
  

Bag om forskningsresultatet

• Studiet er et registerbaseret case-kontrol studie. Det er lavet som en del af en ph.d. og i et bredt samarbejde mellem forskere fra flere fagområder (epidemiologi, gynækologi, statistisk)
• Ekstern finansiering: EU Horizon 2020 forsknings og innovationsprogram (FEMaLe/101017562) og Helsefonden (21-B-0141)
• Læs mere i den videnskabelige artikel: https://academic.oup.com/humrep/advance-article-abstract/doi/10.1093/humrep/dead164/7242571?utm_source=advanceaccess&utm_campaign=humrep&utm_medium=email