Forstadier til knoglemarvskræft kan stoppe sig selv
Forskere har opdaget, at nogle celler går i dvale og skaber et forsvar mod kræft – et gennembrud, der kan føre til tidlig behandling.

Hvorfor udvikler nogle patienter med forstadier til knoglemarvskræft aldrig sygdommen? Det har forskere fra Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet fundet svaret på.
I et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Leukemia, har forskerne set nærmere på myelomatose, en alvorlig kræftsygdom i knoglemarven, som opstår i plasmaceller.
Inden sygdommen bryder ud, har patienten altid et forstadie, enten MGUS (monoklonal gammopati) eller SMM (smoldering multiple myeloma). Disse tilstande er ikke i sig selv kræft, men de medfører en øget risiko for at udvikle knoglemarvskræft – henholdsvis cirka 1 pct. og 10 pct. forøget risiko pr. år.
Hvorfor nogle patienter med MGUS eller SMM udvikler kræft, mens andre aldrig gør, har hidtil været et ubesvaret spørgsmål.
Brugte kunstig intelligens
Forskerne fra Aarhus Universitet har nu undersøgt knoglemarvsprøver fra patienter med MGUS og SMM. Nogle af patienterne udviklede knoglemarvskræft inden for 5-10 år, mens andre forblev stabile uden sygdomsudvikling.
Ved hjælp af kunstig intelligens har forskerne sammenlignet vævsprøverne fra patienter i forstadiet til knoglemarvskræft med prøver fra raske personer og nydiagnosticerede kræftpatienter.
Det overraskende resultat er, at nogle af de forstadie-plasmaceller, som endnu ikke er blevet til kræft, går ind i en særlig tilstand kaldet cellulær senescens.
”Det betyder, at cellerne stopper med at dele sig som reaktion på stress – som for eksempel aktivering af kræftfremkaldende gener – men de dør ikke,” forklarer adjunkt Marta Diaz del Castillo fra Institut for Retsmedicin, der er én af forskerne bag studiet.
”Hos patienter, der ikke udvikler knoglemarvskræft, kan vi se, at cellerne smitter det omkringliggende væv i knoglemarven med senescens – en tilstand, der kan beskrives som en slags dvale. Det skaber små ’hot-spots’ af celler i dvaletilstand. De områder kan potentielt genkendes og fjernes af immunsystemet,” siger hun.
Hos patienter, der derimod udviklede knoglemarvskræft, fandt forskerne ingen tegn på spredning af dvale i det omgivende knoglemarvsmiljø.
”Det tyder på, at evnen til at udløse cellulær senescens - altså celle-dvale - i mikromiljøet omkring plasmacellerne kan være en beskyttende mekanisme, som går tabt hos dem, der udvikler kræft,” forklarer Marta Diaz del Castillo.
Et skridt mod tidlig behandling
I dag får patienter med MGUS og SMM ingen behandling – de bliver kun overvåget, indtil sygdommen bryder ud. Det nye studie kan være et skridt mod tidlig behandling, før sygdommen bliver uhelbredelig.
Forskerne har nemlig fundet blodmarkører for den afgørende celle-dvale, som ser ud til at hænge sammen med sygdomsudvikling. Det giver håb om, at man i fremtiden kan bruge en blodprøve til at identificere de patienter, der har brug for tidlig indsats.
Ændrer vores forståelse af, hvordan kræft kan opstå
Det er første gang, forskere har vist, at senescens – normalt betragtet som en aldringsproces eller et forstadie til kræft – faktisk kan virke beskyttende i nogle tilfælde af knoglemarvskræft.
”Det ændrer vores forståelse af, hvordan kræft kan opstå, og giver samtidig nye muligheder for at udvikle behandlinger, der enten fremmer eller hæmmer senescens på det rigtige tidspunkt,” siger Marta Diaz del Castillo.
Nu arbejder forskerne på at finde ud af, hvilke celler i knoglemarven der reagerer på senescente plasmaceller – og om reaktionerne kan måles i blodet. Derudover tester de i musemodeller, om det at fjerne senescente celler påvirker kræftudviklingen – og om det kan bruges som en form for forebyggelse.
Bag om forskningsresultatet
- Studiet er AI-assisteret histologi af kliniske prøver fra patologiske biobanker.
- Samarbejdspartnere er Mayo Clinic (Minnesota, USA), Patologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital og Vejle Sygehus.
- Ekstern finansiering: NIH, Neye Fonden, Kræftens Bekæmpelse.
- Læs mere i den videnskabelige artikel: https://www.nature.com/articles/s41375-025-02572-z
Kontakt
Adjunkt Marta Diaz del Castillo
Aarhus Universitet, Institut for Retsmedicin
Telefon: 71 83 26 07
Mail: marta@forens.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Supercomputer og AI løfter dansk kræftbehandling – nyt projekt får 53 mio. kr.27.6.2025 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en bevilling på over 53 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens Grand AI Challenge til projektet AIM@CANCER får forskere nu mulighed for at udnytte de enorme mængder billeddata, der genereres i forbindelse med strålebehandling af kræftpatienter, til at forbedre behandlingen.
Nu skal flere medicinstuderende læse kandidaten i Herning26.6.2025 15:02:38 CEST | Pressemeddelelse
Først var det 30, nu er det 60 medicinstuderende, som fremover kan læse deres kandidat på Regionshospitalet i Gødstrup. Aarhus Universitet har netop besluttet at styrke studiemiljøet i Herning ved en fordobling af det årlige optag af studerende på kandidatuddannelsen.
Nyt håb for behandling af kranieskader: Immunceller styrker kunstige implantater26.6.2025 09:54:20 CEST | Pressemeddelelse
I stedet for at bruge egen knogle eller titanium til at reparere kraniebrud, arbejder forskere på at bruge kunstige materialer. Ny forskning viser – overraskende – at kroppens immunforsvar hjælper det kunstige materiale med at blive stærkere.
Lektor modtager bevilling til forskning i hjernens musikalske hukommelse24.6.2025 12:21:06 CEST | Pressemeddelelse
Leonardo Bonetti er lektor på Institut for Klinisk Medicin og Center for Music in the Brain. Han forsker i hjernens evne til at genkende musikalske mønstre og er blandt 36 udvalgte forskere, der modtager en Sapere Aude Forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Mere end hver fjerde unge dansker lider af kæbesmerter23.6.2025 13:42:38 CEST | Pressemeddelelse
Kæbesmerter er langt mere udbredt blandt unge danskere, end eksperter hidtil har antaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum