Lektor modtager bevilling til forskning i hjernens musikalske hukommelse
Leonardo Bonetti er lektor på Institut for Klinisk Medicin og Center for Music in the Brain. Han forsker i hjernens evne til at genkende musikalske mønstre og er blandt 36 udvalgte forskere, der modtager en Sapere Aude Forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.

En ny bevilling på 6.191.680 kroner giver Leonardo Bonetti mulighed for at etablere sin egen forskningsgruppe og forfølge sit forskningsprojekt The Well-Tempered Brain, som ved hjælp af avancerede neurofysiologiske og analytiske teknikker undersøger, hvordan hjernen lytter til, husker og forudsiger lyde – særligt musikalske mønstre over tid
”Forestil dig, at du hører en melodi og straks genkender den, selvom du ikke har hørt den i årevis. Hvordan gør hjernen det muligt? Det er netop dét, mit projekt skal hjælpe os med at forstå,” siger Leonardo Bonetti.
Projektet kombinerer avancerede metoder som magnetoencefalografi (MEG) og stereoelektroencefalografi (SEEG) for at kortlægge, hvordan hjernen lagrer og genkalder musikalske sekvenser. Målet er både at identificere de områder i hjernen, der er involveret i processerne, og forstå, hvordan de interagerer og lagrer information over tid.
Leonardo Bonetti håber, at resultaterne kan få betydning for bedre at kunne forstå patienter med hukommelsesproblemer, for eksempel personer med Alzheimers sygdom, og for yderligere at udvide vores viden om hjernens forskellige rumlige og tidsmæssige niveauer.
Kontakt
Lektor Leonardo Bonetti
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin – Center for Music in the Brain
Mail: leonardo.bonetti@clin.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Opdagelse i lille primat kan bane vejen for bedre stamcellebehandlinger8.7.2025 11:28:38 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har forskere fundet og isoleret voksne stamceller fra en ikke-menneskelig primat. Det kan ændre hele grundlaget for, hvordan vi udvikler behandlinger med stamceller.
Alt, vi troede om løbeskader var forkert, viser dansk studie7.7.2025 13:47:06 CEST | Pressemeddelelse
Studie med over 5200 løbere viser, at løbeskader ikke opstår gradvist over tid – men oftest i løbet af ét enkelt løbepas. Millioner af løbere får dermed forkert vejledning af sportsure, advarer forsker.
Mænd hører babygråd lige så godt - men mødrene står op2.7.2025 08:50:55 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie afkræfter myten om kvinders særlige evne til at høre babygråd. Forskerne fandt kun minimale forskelle mellem mænd og kvinders hørelse, men mødre står stadig for den natlige barnepleje tre gange så ofte som fædrene.
Forstadier til knoglemarvskræft kan stoppe sig selv27.6.2025 09:16:50 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har opdaget, at nogle celler går i dvale og skaber et forsvar mod kræft – et gennembrud, der kan føre til tidlig behandling.
Supercomputer og AI løfter dansk kræftbehandling – nyt projekt får 53 mio. kr.27.6.2025 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en bevilling på over 53 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens Grand AI Challenge til projektet AIM@CANCER får forskere nu mulighed for at udnytte de enorme mængder billeddata, der genereres i forbindelse med strålebehandling af kræftpatienter, til at forbedre behandlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum