Kvinder bringer andre værdier til landbruget

Hvis Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts er anledning til at se på ligestilling, er der plads til forbedring, når det gælder den kønsmæssige fordeling af landbrugsjorden i Danmark.

Ifølge Danmarks Statistik er kun 5 pct. af jorden ejet af kvinder, mens mændene sidder på godt 80 pct. Resten ejes af selskaber og institutioner.

Ser vi på antallet af bedrifter – og ikke kun jord – ejet af kvinder, kommer vi op på 8 pct. i Danmark. Sammenlignet med det øvrige EU ligger kun Malta og Holland lavere. I lande som Letland og Litauen er helt op til 45 pct. af gårdene ejet af kvinder. Og for hele EU er gennemsnittet 28 pct.

En naturlig forklaring
Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, ejer – sammen med sin mand – en økologisk bedrift med ca. 100 ha og 115 malkekøer nær Tarm i Vestjylland. Hun mener, at der er nogle naturlige forklaringer på kønsfordelingen på skøderne.

-Her i Danmark er konen ofte udearbejdende, men i andre lande er det ofte omvendt. Her er mange landbrug nede i en størrelse, hvor konen passer bedriften, mens manden har job ude. Jeg tror nu også, at rigtig mange kvinder i Danmark er med i landbruget, heltids eller deltids, uden at stå med på skødet, siger hun.

Et mandefag – men kræfterne betyder mindre
For Lone Andersen er landbrug en livsstil, der kræver fuld opbakning fra familien, når du vil etablere dig – uanset om du er mand eller kvinde.

-Herhjemme er landbruget traditionelt set et mandefag, fordi der har været så mange tunge arbejdsopgaver, der kræver stærk fysik. I dag er alt mekaniseret, så nu betyder dine kræfter mindre. Det er mere energien og gejsten, der skal drive det – og den har kvinderne i mindst samme grad som mændene, siger Lone Andersen og afslutter:

-Vi har i Danmark gennem de seneste år opbygget en pukkel af ventende generationsskifter. Det vil måske åbne op for, at flere af de unge kvinder, som har taget landmandsuddannelsen, kan etablere sig, hvis de ellers kan komme til fadet.

Karoline: Jeg har eget landbrug om fem år
En af dem, der gerne vil til fadet, er 21-årige Karoline Wraae fra Otterup på Fyn. Lige nu er hun i gang med 2. hovedforløb af landmandsuddannelsen.

-Jeg har mit eget landbrug inden for fem år. Det er helt klart målet. Jeg skal ikke have en bedrift med 300 ha og 500 søer, men vil gerne overtage en hobbylandbrug og så opbygge en bedrift med dyr på friland, nicheproduktion og gårdbutik. Det har altid været min drøm, og den er kun blevet bestyrket, mens jeg har gået her på skolen, siger hun.

Kvinder har noget at byde ind med
Karoline afviser, nærmest med et fnys, at det skulle være en hindring, at hun er kvinde.

-Selvfølgelig kan en kvinde eje og drive et landbrug. Måske har vi ikke altid samme kræfter som drengene, men så har vi viljestyrke og er arbejdsomme. Vi er mindst lige så dygtige og kloge, er omsorgsfulde over for dyrene og kan være knivskarpe ude i marken. Det kan da godt ærgre mig lidt, at der ikke er flere kvinde, som ejer landbrug, men jeg går mere op i, at vi bliver flere og flere kvinder i faget, fortæller hun.

Hun har selv oprettet en Facebook-gruppe for kvinder og senere også en Snapchat-gruppe med stor opbakning. Det førte til dannelsen af foreningen De Kvindelige Bønder.

-Ideen var at skabe et fællesskab og komme ud med budskabet, at vi er kvinder i landbruget, og vi har noget at byde ind med. Foreningen og grupperne på de sociale medier gav os en indbyrdes styrke. Når du er pige i et udpræget mandefag, føler du dig nogle gange alene og holder dig lidt tilbage, siger hun og tilføjer:

-I forhold til nogle af drengene er vi nok mindre snæversynede. Derfor tror jeg, at det på mange måder vil styrke dansk landbrug, hvis vi får kvinderne længere frem – om det så er som ejere, ledere eller som folkevalgte i andelsselskaberne og organisationerne.

Mægler: Kvinden vægter de bløde værdier
Hvor meget er kvinderne så involveret, når et landbrug handles? Det har ejendomsmægler Pia Nielsen fra Nybolig Landbrug Gørtz, Jespersen & Henriksen i Sorø en god fornemmelse af.

-Hvis det er en mindre ejendom til bolig eller hobbybrug, er begge helt med i processen og står ofte også på skødet begge to. Når det gælder produktionslandbrug, er det altid den landmandsuddannede, som besigtiger og forhandler – og det er oftest en mand. Jeg kan kun huske nogle ganske få tilfælde, hvor det har været en kvinde. Hustruen er som regel med ude og se ejendommen en enkelt gang, inden papirerne skrives. Hvis det er en ejendom, de skal bo på, er hun selvfølgelig interesseret i stuehuset og omgivelserne; altså de mere bløde værdier, siger hun.

-Jeg kan huske et tilfælde, hvor manden faktisk allerede havde givet et bud, inden han så ejendommen. Da han og konen så var ude og gå en tur på markerne, kom han tilbage og sagde, at arealet nok var noget mere kuperet, end han havde regnet med, da han gav sit tilbud. ”Jamen, det er jo en skøn natur”, sagde jeg til ham. Hans kone havde sagt præcist det samme – og så fik vi landet den aftale, afrunder hun.

Lone Andersen og hendes mand forbereder et generationsskifte på deres bedrift ved Tarm, hvor de har 115 malkekøer. - Her kan blive et godt liv for et ungt par. Vi har malkerobotter, så du skal ikke op og malke klokken 5 om morgenen, siger hun.
(Foto: Torben Worsøe)

Karoline Wraae blev landskendt, da hun i 2021 var hovedperson i TV2’s ’Landmand søger kærlighed’. Dengang fandt hun ikke kærligheden, men bor i dag med sin kæreste, Mathias, ved Otterup, hvor de begge arbejder på en svineejendom. (Foto: Privat)

Pia Nielsen, Nybolig Landbrug: Kvinderne har ofte de mere bløde værdier og ser mest på stuehuset og omgivelserne.
(Foto: Nybolig Landbrug).