En aftale, der vil forandre vores landbrugsland

Af Ulrik Larsen

Hvad kommer det til at betyde for dansk landbrug, når 15 procent af dyrkningsarealet forsvinder, og når landmanden bliver pålagt en afgift på bedriftens CO2-belastning? Hvad sker der med jordpriserne? Og bliver det sværere at belåne sin ejendom?

Spørgsmålene er mange, og de fleste af svarene kommer vi til at vente på, indtil vi ser, hvordan landbrugserhvervet og det danske samfund griber den store opgave an. Men at dansk fødevareproduktion kommer til at ændre sig fremover, er der næppe nogen tvivl om.

Landmand: Hold fast i de brede aftaler

Alligevel mener en af dem, som kommer til at mærke de nye krav på egen krop, at aftalen er en lettelse. Yke Kloppenburg-Oosterwoud driver sammen med sin mand en økologisk kvægejendom nær Holbæk. Hun hæfter sig især ved, at det er en bred aftale og håber på bred opbakning i Folketinget, så en ny regering ikke kan ændre den. Ligeledes ser hun gerne det brede fundament fastholdt, når aftalen skal udmøntes lokalt.

Hvordan sikres et bredt fundament lokalt?

- Kommuner, forsyningsselskaber, forskning, naturfredningsforeninger og landmænd skal sætte sig sammen og finde løsninger til gavn for miljø, klima og biodiversitet både til lands og til vands. Det bliver ikke nogen nem proces, for af erfaring ved vi, at regler og bureaukrati ofte gør det besværligt at gennemføre sådanne tiltag, selvom parterne er enige, siger Yke Kloppenburg-Oosterwoud og fortsætter:

- Fra landbrugets side har vi allerede budt ind med at tage 60.000 hektar lavbundsjord ud af driften, men processen er tung og bureaukratisk. Se bare reetableringen af Søborg Sø i Nordsjælland. Det tog mere end ti år at få lov. Og her var det faktisk landmændene, som pressede på.

Det bedst opnåelige

Hun mener, at trepartsaftalen er til at leve med på de fleste bedrifter, inklusive sin egen.

- De fleste ved nok, at dette ikke er et initiativ, der er groet i landbrugets have, for så havde planen set anderledes ud. Men når det nu skulle være en bred aftale, så er aftalen noget af det bedst opnåelige. Og nu ved vi, hvor vi er på vej hen og kan lægge vores strategi efter det. Det er godt for alle parter – ikke mindst for den næste generation. I landbruget foretager vi langsigtede investeringer med store beløb. Derfor er det vigtigt at vide, hvad der gælder de næste ti år frem.

Hjemme på Vorgård, der har en besætning på 230 køer og leverer 2,4 mio. kilo økologisk mælk, ser Yke Kloppenburg-Oosterwoud nu lysere på fremtiden, end hun gjorde før aftalen, hvor endnu større afgifter var på tale.

Hvordan har scenariet ændret sig for dig og din mand?

- Oplægget fra Svarer-udvalget betød ekstra omkostninger i millionklassen for vores vedkommende. Nu tror jeg, at vi kan klare det. Den største usikkerhed drejer sig om at få gyllen afsat til biogas. De muligheder har vi endnu ikke lokalt, men vi håber, at det kommer til at ske. Ellers kommer vi ikke derned, hvor vi helt undgår en afgift. Men de afgiftsstørrelser og virkemidler, der er på bordet nu, kan de fleste nok godt leve med, siger hun.

Kompromisets kunst

Yke Kloppenburg-Oosterwoud giver ikke meget for synspunktet om, at når der hives 400.000 hektar ud af den danske produktion, så vil det blot flytte produktionen til andre lande med lempeligere klimakrav.

- Den diskussion kan vi blive ved at have, men det løser ikke vores opgave. Jeg foretrækker, at vi sammen trækker produktionen i en retning, hvor vi stadig kan udvikle os. Dette her er ikke landbrugets plan, men kompromisets kunst. Jeg håber, at der kommer tiltag på EU-niveau, så dansk landbrug bliver stillet mere lige i forhold til resten af Europa. Men nu ved vi, hvor vi skal hen. Det glæder vi os over her på gården, og det tror jeg også, at de gør i den finansielle sektor.

Nykredit: Positivt med så bred en aftale

Hvorvidt det er tilfældet, lader vi Christian Vejling, chef for Nykredit Landbrug, svare på.

Er I glade for trepartsaftalen i den finansielle sektor?

- Det er positivt, at der er landet så bred en aftale, og at parter med så forskellige interesser har kunnet indgå en så afbalanceret aftale. Det er også godt, at landmændene nu får en form for vished og tid at omstille sig i. På den måde kan de lave de rette tiltag og lægge produktionen om på en god og langsigtet måde – og for de flestes vedkommende slippe for eller reducere afgiften.

Christian Vejling kalder det en genistreg, at aftalen ikke tager afsæt i normtal, fastsat for de enkelte bedriftstyper, men i stedet benytter bedriftsspecifikke data.

- Aftalen belønner de landmænd, som er dygtige og allerede har gjort noget, hvilket mange jo også har. Det giver også den enkelte landmand et godt incitament til at trykke endnu hårdere på speederen i forhold til den grønne omstilling.

Hvad gør det ved ejendomsmarkedet, at staten skal ud og købe 400.000 hektar landbrugsjord?

- Jeg er enig med de kolleger og eksperter, som jeg har set udtale sig. Det handler om udbud og efterspørgsel. Vi får ikke mere landbrugsjord, så når staten efterspørger 400.000 hektar uden et større udbud af jord, bør det presse prisen op. Der kan være regionale udsving. Og jordpriser er heller ikke kun et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, påpeger Christian Vejling og fortsætter:

- Meget afhænger også af, hvad prisen er på korn, svinekød og så videre. Men generelt er jeg enig med Michael Svarer, som vurderer, at aftalen vil medføre en prisstigning på 7-9 procent over de næste 3-4 år.

Omsætning af landbrug vil øges

Christian Vejling forventer, at aftalen også vil sætte yderligere fart på strukturudviklingen i landbruget. Ældre landmænd vil måske se aftalen som en mulighed for at komme ud. Landmænd på mindre og knap så kapitalstærke bedrifter vil måske også føle, at det er tid til at prøve noget andet.

Betyder aftalen og dermed også de stigende jordpriser, at I anvender nye parametre, når I skal kreditvurdere en bedrift?

- Hvis jorden stiger 7-9 procent, stiger aktivmassen jo, og ejeren får en større egenkapital. Men vi vurderer aldrig på aktivmassen alene. Flere faktorer er udslagsgivende, for eksempel driftens likviditet og ejerens lederevner.

- Hvis du spørger, om aftalens klimakrav betyder noget for vores vurdering, så er svaret, at vi i forvejen skeler ganske meget til ESG. Vi er ret insisterende på, at de landmænd, vi finansierer, forholder sig til bedriftens miljøpåvirkning og også planlægger, hvordan denne kan reduceres, siger Christian Vejling.

Venstre-politiker: En aftale, der udvikler landbruget

Som fødevare- og landbrugsordfører for Venstre, var Erling Bonnesen tæt på forhandlingerne, der ledte frem til trepartsaftalen lige inden sommerferien. Han kalder det en historisk aftale, der giver mulighed for en fortsat udvikling af dansk landbrug.

- Med aftalen opretter vi også Danmarks Grønne Arealfond til at understøtte rejsning af ny dansk skov, udtagning af lavbundsjorde med mere. Det er godt både for naturen og klimaet, bemærker han.

Men flytter aftalen ikke bare produktionen til lande med lavere ambitioner for klimaet?

- Afgiften er udformet på en måde, der sikrer, at vi fortsat har et konkurrencedygtigt fødevareerhverv med attraktive erhvervspotentialer og arbejdspladser. Danmark går forrest med en langsigtet klimaregulering, der kan vise vejen for EU og resten af verden. Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, kræver det, at vi gør en indsats og ikke bare sidder på hænderne. Aftalen er med til at sikre, at dansk landbrug udvikles og ikke afvikles, siger Erling Bonnesen.

Hvad vil aftalen betyde for udenlandske investeringer i dansk landbrug?

- Jeg er sikker på, at udenlandske investorer vil følge udviklingen i Danmark tæt. Vi bliver foregangsland for mange landbrug rundt omkring i Europa og resten af verden. Der vil være rift om de løsninger, som vi kommer til at implementere. Derfor tror jeg, at udenlandske landmænd fortsat vil finde det attraktivt at investere i dansk landbrug.

Mægler: Jordpriserne vil fortsat stige

Berg Risager, der er indehaver af Nybolig Landbrug Berg Risager, er enig med Erling Bonnesen i, at aftalen ikke kommer til at svække investorers interesse for dansk landbrug.

- Vi har travlt med både vurderinger og forhandlinger. Selv mens renten steg, steg jordpriserne også, så set med sælgerøjne er prisniveauet meget fornuftigt. Det er også investorer fra andre brancher, som er med til at presse priserne op. Nogle landmænd har indgået forhåndsaftaler til høje jordpriser med energiselskaber, der vil investere i sol, vind eller biogas. Og med trepartsaftalen ser vi ind i yderligere prisstigninger, konstaterer Berg Risager.

Han forventer, at flere landmænd vil vælge at afhænde nu fremfor at afvente de prisstigninger, som trepartsaftalen forventes at medføre. Det gælder både modne landmænd med en lav gældsprocent, men også yngre, som kan score en gevinst ved at have opbygget en effektiv bedrift.

Opfordring til de unge: Find sammen med en investor

Hvor efterlader trepartsaftalen de unge, som er på vej ind i erhvervet?

- De skal kontakte en landbrugsmægler, så vi kan føre dem sammen med investorer, der vil investere i dansk landbrug. De landmænd, der uddannes i dag, er knaldhamrende dygtige, men mangler måske egenkapitalen til at få deres egen bedrift. De kan blive nogle fantastiske driftsledere og måske også få en anpart i bedriften. I stedet for at få deres eget landbrug på måske 200 hektar, kan de så begynde med at have 10 procent af et stort landbrug eller produktionsapparat, siger Berg Risager.

Hvad kommer aftalen til at betyde for omsætningen af landbrug?

- Selvfølgelig kommer den til at have stor effekt, men jeg tror, at det bliver meget områdebestemt. I princippet er det jo en større omfordeling af landbrugsjorden, der skal i gang. Og dér forventer jeg store forskelle med hensyn til, hvad der kan lade sig gøre fra område til område. At 400.000 hektar – svarende til 15 procent af landbrugsarealet – skal ud af driften er jo ganske voldsomt. Men det bliver en løbende proces frem mod 2030-35, så vi kommer ikke til at se priserne eksplodere her og nu, lyder det fra Berg Risager.

Folketinget skal godkende

Trepartsaftalen er indgået mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.

Regeringen vil forhandle med Folketingets partier om, hvordan aftalens enkelte elementer skal gennemføres. Ifølge Økonomiministeriet har regeringen inden sommerferien haft de første sonderinger med partierne, inden de indkaldes til egentlige forhandlinger.

Parterne bag aftalen opfordrer Folketingets partier til at bakke op om aftalen og indgå en politisk aftale, der respekterer aftalens balancer.

HOVEDELEMENTERNE I DEN GRØNNE TREPARTSAFTALE

Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 mio. tons CO2e* i 2030. En CO2e-afgift på udledninger fra husdyr: 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 stigende til 750 kr. pr. ton CO2e i 2035 med et bundfradrag på 60 pct. Den effektive afgift vil udgøre 120 kr. pr. ton i 2030 og 300 kr. pr. ton i 2035. Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som en omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 mia. kroner. Rejsning af 250.000 hektar skov (svarende til et areal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm). Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde, inkl. randarealer. Tilskudsordning på godt 10 mia. kr. frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse. Paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i EU’s vandrammedirektiv. Gebyrafløftning af slagterier for 45 mio. kr. årligt med virkning fra 2029 samt pulje til opkvalificering på i alt 100 mio. kr. over perioden 2027-30. * Betegnelsen CO2e står for CO2-ækvivalenter, og dækker over den samlede udledning af drivhusgasser, dvs. ikke kun af kuldstof (C02), men også af metan (CH4) og lattergas (N2O). Kilde: Økonomiministeriet