Borgere hjælper forskere med at kortlægge udbredelsen af flåter
På sigt vil man med borgerinddragelse kunne give den danske befolkning informationer om, hvor der er høj risiko for at få et flåtbid. Indtil videre er der kommet over 2600 registreringer fra borgere på en hjemmeside, som forskere fra RUC står bag.

Flåter kan i sig selv ikke forårsage en sygdom, men hvis en flåt bærer på en sygdom, kan den bringe sygdommen videre til et menneske gennem et bid. Derfor er det meget vigtigt at værne sig mod det lille dyr.
Det er baggrunden for, at professor (MSO) i molekylær- og medicinalbiologi Karen Angeliki Krogfelt, ph.d.-studerende Mette Frimodt Hansen og videnskabelig assistent Camilla Adler Sørensen er i gang med et borgerinddragende forskningsprojekt, hvor borgere via hjemmesiden flåtinfo.dk kan registrere flåtbid og observationer af flåter. Indtil videre er der kommet over 2600 registreringer.
”Hjemmesiden er et såkaldt citizen science-projekt, som inddrager den almene befolkning i indsamling af data til videnskabelig brug, i dette tilfælde inden for flåtforskning. Vi ville ikke selv have mulighed for at lave tilsvarende dataindsamling for hele landet og er derfor meget afhængige af og taknemmelige for det samarbejde, hjemmesiden indbyder til. Vores indtryk er klart, at folk meget gerne vil bidrage,” siger Camilla Adler Sørensen.
Mange registreringer
Indtil videre er der kommet over 2600 registreringer på hjemmesiden, som også indeholder undervisningsmateriale om flåtbid, samt forklaringen på hvordan man fanger flåter.
Fra et flåtbid kan man risikere at få for eksempel en Borrelia-infektion, men også den nyere og mere alvorlige centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE). Selvom kun 14 danskere blev smittet med TBE i 2022, har tallet været stigende siden 2017. Og det er bekymrende.
For uagtet at de fleste kun oplever let eller ingen sygdom efter et bid fra en flåt med TBE-virus, kan det føre til alvorlig sygdom, hvis virusset tænger ind i centralnervesystemet. Det indebærer, at man kan blive ramt af lammelser, at folk kan falde i koma eller i værste tilfælde dø.
Især i bestemte områder i Sverige – blandt andet Sydsverige, hvor mange danskere tager på ferie – er der rapporteret mange tilfælde af TBE.
Del af internationalt projekt
Forskningsprojektet er en del af et større EU-projekt om flåter, InterReg NorthTick-projektet, hvor syv lande i Nordsø-regionen - Norge, Sverige, Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Storbritannien - samarbejder om at løse udfordringer knyttet til flåter og flåtbårne sygdomme.
”Vi skal have samlet mere data ind, før vi kan drage konklusioner, men vi kan på nuværende tidspunkt se, at der registreres skovflåter hele året, dog er de mest aktive fra marts til november. Derudover kan vi se, at der registreres fra skove, men også parcelhuskvarterer. Det er derfor vigtigt, især over sommeren, at få tjekket sig selv for flåter, også selvom man blot har været i haven,” siger Camilla Adler Sørensen.
Hvis du ønsker at bidrage til dataindsamlingen, kan du finde oplysninger på Flåtinfo.dk.
Kontakter
Pressetelefon (ml. 09.00 og 16.00 i hverdagene)
Tlf:2887 0027Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Ny rapport: Public Service og private medier styrker hinanden8.5.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Public service styrker snarere end svækker det private nyhedsmarked – og især yngre danskere viser stigende vilje til at betale for kvalitetsindhold. Det viser ny rapport fra forskere på Roskilde Universitet.
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan algoritmer former demokratiske fællesskaber7.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Roskilde Universitet modtager seks millioner kroner til et forskningsprojekt om sammenhængen mellem personalisering og demokratisk deltagelse i en mediekontekst.
RUC-lektor får 6 millioner til at undersøge uskyldsantagelser i terrorsager6.5.2025 08:37:42 CEST | Pressemeddelelse
Forsker fra Roskilde Universitet skal undersøge om antagelsen, at man er uskyldig, til det modsatte er bevist, kan være udfordret i terrorsager.
RUC-professor ny bestyrelsesformand for internationalt forskningscenter5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Garbi Schmidt er blevet udnævnt som ny bestyrelsesformand for European Centre for Minority Issues af det danske Uddannelses- og Forskningsministerie.
Bjørn Thomassen konstitueres som prorektor på Roskilde Universitet30.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Bjørn Thomassen træder til som konstitueret prorektor og strategisk leder af forskningsområdet på Roskilde Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum