Krisen er udskudt: Dansk mode går som varmt brød

Trods frygten for økonomisk krise og recession har den danske modebranche klaret sig godt gennem 2022. Det viser en ny brancheanalyse fra rådgivnings- og revisionsfirmaet Deloitte, som hvert halve år analyserer modebranchens nøgletal. 

Der er blevet færre af de helt små modevirksomheder. Men de, der er tilbage, har tilbagebetalt coronalånene, trimmet deres forretning og er godt rustet til fremtiden. 

Under coronanedlukningen gik branchen på rekordtid fra salg via fysiske butikker til online handel. Efter genåbningen er en stor del af salget tilbage i de fysiske butikker. Forbrugerne vil ikke give slip på de fysiske butikker, og det får nu flere online platforme til at åbne fysiske butikker og showrooms. 

"Der var måske nogle forventninger om, at onlinehandlen ville gøre de fysiske butikker overflødige. Men det har ikke været tilfældet. Faktisk ser man nogle af de platforme, der er ’født ’ online, åbne fysiske butikker. Dels for at få en tættere kontakt til kunderne, men også for at have et showroom, hvor man kan give kunderne den gode købsoplevelse. Det giver stadig en stor brandingværdi at være synlig i gadebilledet. Om selve købet så foretages online eller i butikken, er mindre vigtigt,” siger brancheleder i Deloitte Morten Gade Steinmetz. 

Foruden de gode tal på hjemmemarkedet er eksporten til alle de vigtigste eksportmarkeder steget. Alene Tyskland og Sverige har importeret 39 procent mere i 2022 end året før. Men også andre markeder som for eksempel Polen har skruet voldsomt op for deres import, hvilket vidner om en stor interesse for dansk design og mode. 

Vi returnerer onlinekøb som aldrig før 

Modebranchen er kendt for at have et meget stort klimaaftryk. Spillerne i branchen har derfor allerede på et tidligt tidspunkt påbegyndt deres arbejde for at nedbringe dette aftryk. Når kravene om ESG-rapportering træder i kraft i 2024, vil modebranchen formentlig have et forspring. 

En særlig klimamæssig udfordring for modebranchens onlinebutikker er mængden af returvarer. Det bliver vigtigt at adressere på linje med udfordringerne forbundet med at producere og genanvende modevarer. 

”Forsendelser koster i CO2-regnskabet, og i takt med, at det bliver mere og mere almindeligt at returnere sine varer, bonner regnestykket rigtig skidt ud. I nogle lande er returraten helt oppe på 70 procent. Mange forbrugere er ikke opmærksomme på, at når man konsekvent bestiller flere varianter af den samme vare og efterfølgende returnerer de størrelser, der ikke passer, så betaler klimaet regningen for den ’gratis’ returneringsservice,” siger Morten Gade Steinmetz. 

En robust branche 

Efter 2020 og 2021, hvor de små butikker havde et bedre resultat pr. ansat, er de store virksomheder igen i front og får nu mest ud af deres ansatte. Tallet for de store butikkers vedkommende er steget med 32,5 procent, mens de små butikker har haft en nedgang på 27 procent for hver af deres ansatte i forhold til året før. 

Soliditetsgraden er steget med 4,1 procentpoint, og med undtagelse af de mellemstore med 10-24 ansatte ligger alle butiksstørrelser nu på et højere eller tilsvarende niveau end før coronatiden. De mellemstore virksomheder, hvis soliditetsgrad faldt med hele 38,5 procentpoint under nedlukningen, ligger stadig langt under den soliditetsgrad, de havde før corona. 

Overskudsgraden for alle butiksstørrelser ligger stabilt med en lille stigning på 1,1 procentpoint. Andelen af butikker med overskud er faldet med 11,6 procentpoint. Det er især blandt de helt små butikker, at en del kører med underskud. Andelen af små virksomheder med underskud er steget fra 24,4 procent til 38,1 procent, hvilket dog ikke er unormalt blandt mindre virksomheder. 

Deloittes modeanalyse er baseret på regnskaber fra 846 danske detailhandlere.