Den største stigning i optaget er på uddannelser uden for de største byer
Flere studerende starter i år på en videregående uddannelse uden for de fire største byer. Det er en god udvikling, mener Landdistrikternes Fællesråd, men bemærker dog, at der fortsat er lang vej til at kalde søgningen til de decentrale uddannelser for en succes.
I dag får 15.183 besked på, at de er optaget på en uddannelse uden for de fire største byer. Det er en stigning på 6 % sammenlignet med 2022, og det glæder formanden i Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- Det er positivt, at vi ser en fremgang i optaget på uddannelserne udenfor de største byer. Det vidner om, at flere unge har ønsket en uddannelse uden for de største byer, eller måske en lokal uddannelse i år, fremhæver Steffen Damsgaard.
Sammenlignet er optaget på uddannelserne i de fire største byer steget med 1 % siden 2022.
- Vi kan desuden se en øget interesse for de nye uddannelsesudbud uden for de største byer. Og selvom mange af uddannelserne uden for de fire største byer ligger i mellemstore byer, så er der nye uddannelser i både større og lidt mindre byer, som har et fint optag, fx datamatikeruddannelsen på Bornholm, pædagoguddannelserne i Tønder og Holbæk samt softwareingeniøruddannelsen i Sønderborg, udtaler Steffen Damsgaard.
Siden 2022 er der oprettet 63 nye uddannelsesudbud uden for de fire største byer. I år er der kommet endnu flere udbud til, og det har sendt søgningen i vejret, så flere end dobbelt så mange er optaget. I alt starter 1.796 studerende i år på de nye udbud uden for de største byer.
- Gennem flere uddannelsesudbud styrker vi uddannelsesmulighederne i landdistrikterne. Det er godt for de unge, de lokale virksomheder og det offentlige, og det bidrager til et Danmark i bedre balance. Dén udvikling skal vi holde fast i og styrke, understreger Steffen Damsgaard.
Sammenlagt er 2.690 studerende blevet optaget på de nye uddannelsesudbud uden for de fire største byer, siden de første blev udbudt i 2022. Udviklingen skyldes særligt de seneste års politiske fokus på at skabe en bedre uddannelsesmæssig geografisk balance, samt gøre det mere attraktivt for uddannelsesinstitutionerne at drive uddannelse uden for de største byer.
- Jeg vil gerne kvittere for den politiske indsats, der har bidraget til, at der er kommet flere uddannelsesudbud uden for de største byer. Det er bl.a. nye uddannelser, udflyttede pladser fra de store byer samt flere muligheder for sommer- og vinterstart. Men flere uddannelsesudbud kan ikke stå alene. Det kræver både tid og ressourcer at vende den mangeårige søgning til storbyerne, understreger Steffen Damsgaard.
Uddannelser uden for de største byer er fortsat under pres
I år starter 3 ud af 4 studerende på en videregående uddannelse i én af de fire største byer i Danmark. Det vidner om, at de decentrale uddannelser fortsat er under pres, ifølge Steffen Damsgaard.
- Der er fortsat lang vej til at kalde søgningen til de decentrale uddannelser for en succes, og det vil kræve både tid og ressourcer at vende udviklingen. For at gøre uddannelser uden for de store byer mere attraktive, foreslår vi at give studerende mulighed for at veksle SU-gælden, der eventuelt optages under uddannelser længst væk fra de største byer, til et attraktivt skattefradrag. Derudover bør en differentieret SU til gavn for studerende på disse uddannelser, undersøges nærmere. Foruden et økonomisk incitament, jobgaranti samt praktikpladser, så er stærke studiemiljøer samt etablering af uddannelseskollegier også oplagte løsninger, siger Steffen Damsgaard.
Fakta
I år er 15.183 blevet optaget på en videregående uddannelse udenfor de fire første byer, som dækker over kommunerne Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg. Det er en stigning på 6 % i forhold til 2022. Sammenlignet stiger optaget på uddannelser i de fire største byer med 1 % i forhold til 2022. Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPresse- og kommunikationsansvarligLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Ingen nye prioriteringer på landdistriktsområdet22.11.2024 13:41:28 CET | Pressemeddelelse
Finanslovsaftalen rummer ingen nye landdistriktsinitiativer, udover hvad der tidligere på året er besluttet gennem politiske aftaler. Det bekymrer Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig efterlyser håndværkerfradraget målrettet land-, ø og yderområder, hvor behovet for energirenovering og klimasikring er langt størst, og hvor finansieringsmulighederne for den enkelte boligejer er dårligst.
Landdistrikterne: Potentiale i grøn trepart, men bekymring for arbejdspladser og bosætning18.11.2024 14:33:42 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om grøn trepart er netop landet. Landdistrikternes Fællesråd er bekymret for, at aftalen vil medvirke til tab af arbejdspladser i de dele af landet, hvor landbruget og afledte erhverv har stor betydning. Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd, at der laves en langsigtet vision og strategi for landdistrikternes udvikling, som går langt videre end den nylige politiske aftale på landdistriktsområdet.
Landdistrikter: Sundhedsaftale svækker regional udvikling i land- og yderområder16.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er et tab for udviklingen i landdistrikterne, især i land-, ø- og yderkommuner, at sundhedsreformaftalen vil afskaffe regionernes opgaver inden for regional udvikling. Det vil svække den tværgående udvikling på en række væsentlige områder, mener Landdistrikternes Fællesråd.
Landdistrikter: Vigtigt med mere nærhed og geografisk ligestilling i sundhed15.11.2024 14:47:05 CET | Pressemeddelelse
Ny sundhedsaftale kan få stor betydning for den nære sundhed i landdistrikterne, især i land-, ø- og yderkommuner, mener Landdistrikternes Fællesråd, der fremhæver initiativer til bedre lægedækning.
Landdistrikterne roser økonomisk håndsrækning til 16 kommuner6.11.2024 15:16:33 CET | Pressemeddelelse
Det har stor betydning for velfærden i særligt land-, ø- og yderkommuner, at 16 kommuner får mulighed for at overgå til selvbudgettering, og dermed undgår et samlet milliontab på ca. 780 mio. kr. og markante velfærds- og serviceforringelser, mener Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum