Vestsverige lancerer nyt koncept "Klima-smart ferie"
Turistrådet Västsverige lancerer sit nye initiativ "Klima-smart ferie" for at tilbyde bæredygtige og oplevelsesrige rejser med minimal CO2-udledning. Turistrådet vil sammen med fem overnatningssteder i Vestsverige vise, at det er muligt at rejse klimasmart og bæredygtigt uden at gå på kompromis med komforten.

Gæsterne kan nyde den eksklusive oplevelse med at bo smukt i naturen med alle bekvemmeligheder med god samvittighed, da bæredygtigheden er tænkt ind fra starten hos de overnatningssteder, som indgår i initiativet. Flere af stederne kan man få en fornemmelse af at have det hele for sig selv, da overnatningsstederne ligger afsides med udsigt til den uberørte natur.
”Med vores nye koncept "Klima-smart ferie" vil vi gerne vise, at det er muligt at leve luksuriøst og komfortabelt og være klimasmart på samme tid. Vi ønsker at tilbyde en bæredygtig og oplevelsesrig ferie, hvor besøgende kan nyde rejsen med god samvittighed,” siger Marie Linde, vicedirektør for Turistrådet Västsverige.
De fem overnatningssteder i Vestsverige, der deltager i konceptet, er: Erikson Cottage, Lugnåsberget Ekohotell, Swedish Country Living, Inforest og Dalslands Aktiviteter. Alle overnatningssteder er små familievirksomheder, hvor alt er bæredygtigt: fra overnatning, mad og aktiviteter til transport.
De respektive steders CO2-udledning er beregnet ved hjælp af klimaberegneren på https://travelandclimate.org. Alle fem deltagende overnatningssteders udledning pr. gæstenat ligger på mellem 0,2 og 1,4 kilo CO2-ækvivalenter – til sammenligning med 6,8 kilo for et gennemsnitligt svensk hotel. Den besøgende foreslås at rejse med tog og bliver hentet på stationen med elbil til den sidste del af rejsen frem til overnatningsstedet. Sammenligner man med udenlandske rejsedestinationer, genererer en flyrejse fra København til London 256 kilo CO2, til Gran Canaria 1024 kilo CO2 og til Bangkok 2296 kilo CO2. En togrejse fra København til et af de fem overnatningssteder genererer mellem 6 og 19 kilo, alt efter hvor man skal hen.
Fem klimasmarte overnatningssteder:
- På Erikson Cottage kan man sejle kano eller kajak og vandre samt overnatte i et glashus i skoven. Erikson Cottage har også sit eget gårdbageri.
- På det familieejede økohotel Lugnåsberget kan gæsterne vandre til historiske steder, sejle i kano eller bare slappe af foran pejsen. Der er høns på gården, og om sommeren kan man plukke bær og klappe fårene, der græsser i haven.
- Omgivet af skov, med udsigt til vandet og beliggende i et gammelt kulturlandskab, er de arkitekttegnede eremithytter på Swedish Country Living en naturoplevelse ud over det sædvanlige. Det har endda modtaget prisen "Sveriges mest bæredygtige oplevelse" i 2022.
- På Inforest bor gæsterne i små huse i skovene uden for Hjo, hvor de nyder freden og stilheden med naturen som den eneste nabo.
- Hos Dalslands Aktiviteter bor gæsterne i arkitekttegnede glashuse midt i Dalslands natur. På stedet kan man blandt andet fiske, klappe elge og lave mad udendørs.
Boligerne er gjort klimasmarte med solceller og grøn el, genbrugsbyggematerialer og træ fra egen skov, vand fra egen brønde, kompostering, affaldssortering og brug af naturvenlige rengøringsmidler. Derudover bruges lokalt dyrkede økologiske grøntsager og kød fra de nærliggende gårde.
Læs mere på: https://www.vastsverige.com/da/rejse/baredygtig-ferie/
Om Turistrådet Västsverige
Turistrådet Västsverige (TRV) er turistorganisationen for regionen Västsverige. TRV arbejder med bæredygtig udvikling og markedsføring af turismebranchen i Västsveriges tre amter; Bohuslän, Dalsland, Västergötland. Bohuslän, nord for Gøteborg, byder blandt andet på skærgård med tusindvis af øer, friske skaldyr som østers, jomfruhummer og rejer, aktive naturoplevelser som kajak, sejlads, vandring og mountainbiking samt kulturliv. Dalsland, som grænser op til Norge,forbinder man særligt med Dalslands Kanal, der er perfekt til kanoture. Derudover byder Dalsland på mangfoldige naturoplevelser med vandring, fantastiske muligheder for cykling og unikke overnatningsmuligheder. Västergötland, der ligger mellem Sveriges store søer Vänern og Vättern, byder ligeledes på aktiviteter i naturen så som cykling, vandring og skiløb om vinteren og ikke mindst en rig historie og kultur.
Læs mere om området her: www.vestsverige.dk
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder






























Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Danmark deltager for første gang i verdens største paellakonkurrence26.6.2025 13:47:08 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. september går det løs i Valencia, paellaens hjemby, når finalen i World Paella Day Cup løber af stablen – og i år er Danmark med for allerførste gang. Eva Gallart López, der står bag madkonceptet Ris Paella i København, er udvalgt som Danmarks deltager og har nu chancen for at repræsentere sit nye hjemland i denne prestigefyldte, internationale konkurrence.
Nye Michelin-stjerner, designhoteller og campingperler i skærgården24.6.2025 12:03:14 CEST | Pressemeddelelse
Den vestsvenske skærgård vokser som destination for kvalitetsferier tæt på naturen med nye initiativer, der inviterer danske rejsende til at nyde design, mad og havudsigt – fra to-stjernede Michelin-restauranter, designhoteller, middelhavsinspirerede spa-oaser til prisbelønnet camping og ø-liv. Her er de seneste nyheder – både fra den salte skærgård og de fredelige indsøer i Vestsverige
Paella fra ildens mester - Valencia præsenterer sit madunivers i København2.6.2025 10:33:31 CEST | Pressemeddelelse
Spaniens elskede madkultur kommer måske mest autentisk til udtryk i madbyen Valencia, paellaens hjemby. Med flere ugentlige direkte fly fra både SAS og Norwegian er det nu nemmere end nogensinde at tage på en gastronomisk getaway til Valencia – byen, der er kendt som Middelhavets spisekammer. Den 4. juni kan udvalgte danske gæster smage på Middelhavsmaden, når den anerkendte ildmester gæster Danmark.
Tilmeldingen til ”World Cup i paella” i Valencia er nu åben28.5.2025 13:16:55 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på finalister til World Paella Day CUP 2025 er i gang, verden over. Finalen finder sted i Valencia den 20. september. I år byder den prestigefyldte gastronomiske konkurrence på en stor nyhed: seks lande – Uruguay, Colombia, Mexico, Puerto Rico, Japan og Bulgarien – vil afholde fysiske udtagelsesrunder for at finde deres repræsentanter.
Vestsveriges store kunstoplevelser i 2025 – fra skulpturparker og surrealistiske fotografier til glaskunst og popikoner6.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vestsverige byder på nye kunstoplevelser i særklasse i 2025. Kunstinteresserede danskere kan i år glæde sig til især fem spændende nyheder – fra spektakulær glaskunst i Skaraborg til popkunst i Borås og surrealistisk fotografi for foden af Kinnekulle. Her er nyhederne, der kombinerer kunst, kultur og naturskønne omgivelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum