Vestsveriges store kunstoplevelser i 2025 – fra skulpturparker og surrealistiske fotografier til glaskunst og popikoner
6.5.2025 09:00:00 CEST | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse
Vestsverige byder på nye kunstoplevelser i særklasse i 2025. Kunstinteresserede danskere kan i år glæde sig til især fem spændende nyheder – fra spektakulær glaskunst i Skaraborg til popkunst i Borås og surrealistisk fotografi for foden af Kinnekulle. Her er nyhederne, der kombinerer kunst, kultur og naturskønne omgivelser.

Nyt kunstcenter med Erik Johanssons surrealistiske fotografier
3. maj åbnede det nye Svenstorp Art Center ved Götene – et permanent center for surrealistisk fotografi af den verdensberømte svenske surrealistiske fotograf Erik Johansson. Med sine fantasifulde og virkelighedsudfordrende fotomanipulationer skaber han visuelle verdener, der både forundrer og fascinerer.
Læs mere om Svenstorp Art Center

Mercedes Murat åbner nyt galleri i Skaraborg
I Agnestad, lige uden for Falköping, åbner glaskunstneren og møbelkunstneren Mercedes Murat dørene til sit nye galleri i en herskabsvilla ved foden af Ålleberg. Her kan gæsterne opleve hendes farverige og spejlende værker i teknikken verre églomisé – en sjælden form for glasmaleri med guld, sølv og perlemor. I foråret vises også værker af de internationalt anerkendte glaskunstnere Kjell Engman og Bertil Vallien. Galleriet holder åbent hver weekend i april, maj, september, oktober og november.
Læs mere om Galleri Murat

Tjörn Island of Art – tre kunstoplevelser i verdensklasse
På Tjörn mødes kunst, hav og natur i en sjælden kombination. Her finder man tre af Sveriges mest ikoniske kunstdestinationer:
- Nordiska Akvarellmuseet i Skärhamn præsenterer sommerens udstilling En verden af mønstre (11. maj – 14. september) med værker af bl.a. William Morris og Sonia Delaunay.
- Pater Noster, det tidligere fyrtårn, nu eksklusivt hotel i den yderste skærgård, viser udstillingen The Overview Effect med rumbilleder af jorden taget af fotografen Benjamin Grant.
- Skulptur i Pilane, midt i et historisk kulturlandskab, blandt gamle monumenter og græssende får, fremvises nye værker af Ugo Rondinone og Jay Gard – samt et overraskende lufthavnsprojekt i naturlig størrelse af Göran Hägg. Åben 17. maj – 28. september.
Læs mere om Tjörn Island of Art

150-års jubilæum på Skara Stadshotell med Lars Lerin
Skara Stadshotell fejrer 150 år med en permanent udstilling af Lars Lerin, én af Sveriges mest elskede akvarelkunstnere. Hotellet har nu hele 81 af hans værker udstillet i de offentlige rum. I Skara ligger desuden domkirken og den nye pilgrimsrute fra Falköping til Husaby, der åbner til efteråret.
Læs mere om Skara Stadshotell

Borås – byen, hvor kunsten lever
Borås er en sand kunstby og et åbent kunstgalleri med over 120 kunstværker af internationalt anerkendte skulptører og kunstnere i det offentlige rum, tre kunstmuseer og store internationale udstillinger i 2025. Et par af dem er:
- Textilmuseet, som viser The dress makes the man om haute couture og køn.
- Abecita Popkonst & Foto, som præsenterer udstillinger om Andy Warhol og om fotografen Pau Buscató (8. maj – 5. oktober).
- Borås Konstmuseum, som viser Beyond the Safe Zone om samfund, sikkerhed og tilhørsforhold.
Læs mere om kunstbyen Borås
Om Turistrådet Västsverige
Turistrådet Västsverige (TRV) er turistorganisationen for regionen Västsverige. TRV arbejder med bæredygtig udvikling og markedsføring af turismebranchen i Västsveriges tre amter; Bohuslän, Dalsland, Västergötland. Bohuslän, nord for Gøteborg, byder blandt andet på skærgård med tusindvis af øer, friske skaldyr som østers, jomfruhummer og rejer, aktive naturoplevelser som kajak, sejlads, vandring og mountainbiking samt kulturliv. Dalsland, som grænser op til Norge, forbinder man særligt med Dalslands Kanal, der er perfekt til kanoture. Dalsland byder også på mangfoldige naturoplevelser med vandring, fantastiske muligheder for cykling og unikke overnatningsmuligheder. Västergötland, der ligger mellem Sveriges store søer Vänern og Vättern, byder ligeledes på aktiviteter i naturen såsom cykling, vandring og skiløb om vinteren og ikke mindst en rig historie og kultur.
Læs mere om området her: www.vestsverige.dk
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder




















Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Havila Voyages: Stigende efterspørgsel på fleksible, bæredygtige og autentiske naturoplevelser8.6.2026 12:42:53 CEST | Pressemeddelelse
Havila Voyages, der med et markant fokus på bæredygtighed driver kystruten langs den norske kyst, melder om nye rejsevaner, hvor gæsterne efterspørger mere fleksibilitet uden at gå på kompromis med komfort, kvalitet og ansvarlighed.
Valencia bringer World Paella Day Cup til København2.6.2026 10:16:09 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. juni bliver Skovshoved Havn i København samlingspunkt for paella, spansk gastronomi og valenciansk madkultur, når den nordiske og baltiske semifinale i World Paella Day Cup 2026 afholdes hos i Skovshoved havn. Kokke fra Danmark, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen dyster om en plads i den internationale finale i Valencia den 20. september.
Ny sightseeing i Göteborg: Kør selv gennem byen i mini-hot rod1.6.2026 09:33:55 CEST | Pressemeddelelse
Göteborg har fået en ny sightseeingoplevelse, hvor gæster selv kører små ensædede mini-hot rods gennem byen eller ud i skærgården med guide. Nyheden føjer sig til en række anderledes måder at opleve Sveriges næststørste by på – fra amfibiebus og kajak til historiske sporvogne – hvor transporten ikke bare bringer gæsterne rundt, men bliver en del af oplevelsen.
Vestsverige: Hotel Strana udvider med 19 boliger direkte ved vandet26.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I juni 2026 åbner Hotel Strana 19 nye havnære boliger ved Hälleviksstrand på øen Orust. Udvidelsen markerer næste skridt i udviklingen af destinationen efter åbningen af Strana Ocean Spa i 2025, og giver danske gæster nye muligheder for at bo helt tæt på havet året rundt.
Småland for familien: Madicken flytter ind i ny Junibacken i Astrid Lindgrens Verden20.5.2026 09:59:08 CEST | Pressemeddelelse
Til sommer får danske børnefamilier yderligere en anledning til at rejse til Småland. Den 19. juni åbner Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby et nyt Junibacken-område, hvor man nu kan træde direkte ind i fortællingerne om den modige og fantasifulde Madicken. Samtidig byder Småland på flere nye og anderledes familieoplevelser, fra eventyrskov og alpakaer til kreativ kunst og overnatning i tagtelte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum