Hundredvis af humanister fra over 40 lande samles i København til verdenskongres
World Humanist Congress er den største forsamling af humanister, ateister og andre ikke-religiøse organisationer og enkeltpersoner fra hele verden, og i år finder den sted i København fra 4.-6. august og sætter fokus på, hvordan humanistiske værdier kan styrke demokratier. Blandt rækken af talere og oplægsholdere er den ukrainske menneskerettighedsaktivist Oleksandra Romantsova, der sidste år modtog Nobels Fredspris.
Det er den verdensomspændende organisation Humanists International, der, i samarbejde med de nordiske humanistorganisationer i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island, afholder verdenskongressen i København til august.
En kongres med et vigtigt tema
Temaet for verdenskongressen er denne gang "Building Better Democracies Through Humanist Values". Demokrati er en af humanismens kerneværdier, men i dag er demokratiet truet på mange fronter rundt om i verden. Kongressens aktiviteter vil dykke ned i nogle af de trusler, men frem for alt vil der på kongressen blive sat fokus på, hvordan humanistiske værdier og praksisser kan bidrage til opbygningen og understøttelsen af stærke og velfungerende demokratier.
Nobels Fredspris-vinder gæster verdenskongressen
Rækken af oplægsholdere og paneldeltagere består af professorer, filosoffer, aktivister, forfattere, psykologer m.fl. inden for områderne fx statskundskab, menneskerettigheder, religions- og trosfrihed, politik og demokrati.
Blandt dem er Oleksandra Romantsova. Hun er administrerende direktør i den ukrainske organisation Center for Civil Liberties, der sidste år modtog Nobels Fredspris. Hun gæster kongressen for at tale om, hvordan omverden kan hjælpe med at genopbygge og styrke Ukraines demokrati efter krigen. Hvordan skal det gøres, så det liberale demokrati sikres, modvirker korruption og modarbejder udemokratiske kræfter?
Menneskerettigheder, humanisme, demokrati og LGBTQ+
Ved dette års World Humanist Congress vil der desuden være oplæg og taler om humanisme, demokrati, LGBTQ+-rettigheder, trusler fra konspirationstænkning, dødsstraf som middel til at undertrykke ateister, dialoger om livssyn og meget mere. Også Nazila Ghanea, FN’s særlige rapportør om tros- og overbevisningsfrihed samt Thorbjørn Jagland, tidligere statsminister i Norge, deltager.
Til verdenskongressen samles hundredvis af humanister fra bl.a. Australien, Malawi, Nepal, Filippinerne, USA, Canada, Italien, Brasilien, Ghana, Pakistan, Iran, Singapore, Tyskland, Indien og mange andre lande, så det er en oplagt mulighed for at skabe og styrke internationale netværk og blive klogere på, hvordan det er at være humanist i andre dele af verden.
Fakta:
- World Humanist Congress afholdes på Scandic Copenhagen Hotel fra 4.-6. august 2023
- Knap 400 deltagere fra over 40 lande har indtil nu tilmeldt sig
- Kongressen afholdes af Humanists International, Humanistisk Samfund (DK), Human-Etisk Forbund (NO), Humanisterna (SE), The Union of Freethinkers of Finland (FI), The Icelandic Ethical Humanist Association (IS)
- Den humanistiske verdenskongres bliver afholdt hvert fjerde år, men grundet corona er det næsten ti år siden, der sidst blev holdt en verdenskongres. Det var tilbage i 2014 i Oxford, Storbritannien.
- Fuld billet og endagsbillet: Det er både muligt at købe en fuld billet, der giver adgang til alle kongressens dage, og en endagsbillet, der giver adgang til lørdagens program.
- Find mere information om program og priser på whc2023.com
Nøgleord
Kontakter
For yderligere informationer eller interview med kongrestalere, kontakt:
Troels Barkholt-Spangsbo, Landssekretær i Humanistisk Samfund
Mail: tbs@hs.dk
Mobil: 81113163
Links
Om Humanistisk Samfund
Humanistisk Samfund er en forening, der arbejder for et samfund, hvor alle livssyn er ligestillede. Derfor arbejder vi for adskillelse af kirke og stat. Samtidig arrangerer vi ceremonier ved livets store overgange: Navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.
Hvad gør vi?
- Tilbyder ceremonier ved navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.
- Afholder debatmøder om etiske og filosofiske spørgsmål.
- Arbejder for at staten ikke skal støtte bestemte religioner.
Følg pressemeddelelser fra Humanistisk Samfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Humanistisk Samfund
Humanistisk Samfund inviterer til ceremoni ved åbningen af Folketinget 202410.9.2024 11:25:35 CEST | Presseinvitation
Den 1. oktober er Humanistisk Samfund arrangør af en humanistisk ceremoni, der markerer åbningen af Folketinget og fejrer demokrati, mangfoldighed og 175-års jubilæet for grundloven. Ceremonien afholdes på Johan Borups Højskole, hvor medlemmer af folketinget, ungdomspolitikere, humanister og andre interesserede deltager.
Danmark forskelsbehandler: Halter bag alle andre nordiske lande, når det handler om ligestilling af livssyn13.6.2024 09:33:21 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er det eneste land i Norden, hvor der ikke er ligestilling af livssyn, og hvor kun trossamfund, der tror på overnaturlige magter, kan vie par med juridisk gyldighed. Samme krav er der ikke i andre nordiske lande. Med den forestående revision af loven om trossamfund udenfor Folkekirken, håber Humanistisk Samfund, at Danmark endelig vil følge trop med de andre lande i Norden.
Første Humanistiske Bryllup på Folkemødet og du er inviteret12.6.2024 14:42:09 CEST | Presseinvitation
Alle er inviteret til globryllup, når Laura og Christoffer skal forenes til en rigtig humanistisk vielse på Folkemødet.
Flere vælger en humanistisk konfirmation1.5.2024 11:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere unge vælger en humanistisk konfirmation, som er et ikke-religiøst alternativ til den kristne konfirmation. Humanistisk samfund åbner snart tilmeldingen til 2025 og der åbnes for nye målgrupper.
Folketingsåbning: Sekulær højtidelighed hylder demokratiet og markerer 75-års jubilæum for menneskerettigheder19.9.2023 10:58:03 CEST | Pressemeddelelse
Folketingsmedlemmer og humanister samles den 3. oktober på Johan Borups Højskole for at fejre demokratiet til en sekulær højtidelighed, hvor menneskerettigheder, mangfoldighed og demokrati er i centrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum