I 2022 gennemførte Fiskeristyrelsen bl.a. 2.273 fartøjskontroller og 1.956 kontroller af konsumlandinger af 3.101 tons fisk, viser årets kontrolrapport
Grundlaget for gennemførte fiskerikontroller i 2022 var 49.030 landinger af fisk med en samlet mængde på 640.996 tons. I konsumfiskeriet efter demersale arter som rødspætter, torsk, sej, kuller, jomfruhummer og rejer blev der kontrolleret 3.101 tons fisk ud af en samlet mængde landinger på 57.548 tons. I industrifiskeriet, der bl.a. omfatter tobis, sperling, brisling og blåhvilling, blev der foretaget 163 kontroller af i alt 1.557 landinger.

Fiskeristyrelsen arbejder målrettet efter at styrke kontrollen af fiskeriet ved hele tiden at være til stede, hvor og når fiskeriet forgår, samt at have øje på nye kontrolmetoder og teknologier. Det bidrager til at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, og et bæredygtigt fiskeri som kan bestå i fremtiden. Årsrapporten for fiskerikontrollen 2022 sammenfatter årets aktiviteter og nøgletal.
Kontrol af det erhvervsmæssige fiskeri foregår især som kontrol af fartøjer til søs, kontrol i havn ved landing, og hos opkøbere.
Udvalgte nøgletal for erhvervsfiskeriet i 2022:
- Der blev gennemført i alt 2.273 fartøjskontroller, herunder 1.868 kontroller ved landing i havn og 405 kontroller til søs.
- Der blev landet 57.548 tons i konsumfiskeriet efter demersale arter som rødspætter, torsk, sej, kuller, jomfruhummer og rejer. Heraf blev 3.101 tons kontrolleret.
- Der var i alt 45.254 konsumlandinger, hvoraf 1.956 blev kontrolleret enten til søs eller ved landing.
- I det pelagiske fiskeri var der 528 landinger af arter som sild, makrel og hestemakrel, og der blev gennemført fysisk kontrol af 45 landinger.
- I industrifiskeriet, som omfatter eksempelvis arterne tobis, sperling, brisling og blåhvilling, var der i 2022 1.557 landinger, hvoraf 163 blev kontrolleret.
Fiskeristyrelsen fører ligeledes kontrol med, om reglerne for det rekreative fiskeri overholdes. Rekreativt fiskeri omfatter både lystfiskeri (fiskeri med fiskestang) og fritidsfiskeri, som udøves med redskaber (bl.a. garn) i salt- og ferskvand.
Udvalgte nøgletal for det rekreative fiskeri i 2022:
- Der er blevet indløst i alt 193.326 lystfisketegn og 27.504 fritidsfiskertegn.
- 2.130 lystfiskere er blevet kontrolleret for gyldigt fisketegn.
- Der blev konstateret 383 overtrædelsessager, som fx kan omhandle ulovligt fiskeri af arter underlagt en fangstbegrænsning som laks eller torsk i Østersøen.
- 1.076 ulovlige redskaber blev beslaglagt.
Hent årsrapporten for fiskerikontrollen 2022
Se bilag for historier om den daglige fiskerikontrol til søs, landingskontrol og kontrol af det rekreative fiskeri.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagten kontaktes på tlf. (sms besvares ikke)
Tlf:72 18 58 05Billeder
Vedhæftede filer
Om Fiskeristyrelsen
Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe. Fiskeristyrelsen gennemfører regeringens fiskeripolitik og forestår bl.a. regel- og politikforberedelse, kontrol, myndighedsberedskab, sagsbehandling og deltagelse i internationalt samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fiskeristyrelsen
Har du tjek på dine blomster og frø?17.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Havesæsonen er skudt i gang, og det er blevet den tid på året, hvor mange finder frø, løg og stiklinger frem til haven. Handler man frø og planter på internettet eller i udlandet, er det dog vigtigt at sikre, frø og planter har papirerne i orden, inden man køber og planter løs i have, hæk og hængekrukker.
Er du klar til laksepremiere i dag?: Det skal du huske, når du fisker efter laks16.4.2025 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. april 2025 er for mange lystfiskere en festlig dag. Her er der nemlig såkaldt ’laksepremiere’ i de danske åer. Men inden snøren kastes ud, er det vigtigt at man har styr på reglerne.
Fiskerikontrollen fjerner ulovlige ruser ved Als4.4.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fiskerikontrollører fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsens Fiskerikontrol har været en tur på vandet nær Als, efter et tip fra en årvågen borger. Her fandt Fiskerikontrollen 10 ulovligt opsatte ruser, uden den lovpligtige afmærkning og mærkning. Ruserne blev derfor konfiskeret af vores fiskerikontrollører.
Fiskerikontrollen stiller skarpt på ulovligt fiskeri af stenbider18.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ved årsskiftet trådte det nye forbud mod erhvervsfiskeri af stenbider i kraft. Medio januar trådte et lignende forbud for lyst og fritidsfiskere i kraft. Det betyder, at det ikke er tilladt hverken at fiske, medbringe eller lande stenbidere i danske farvande frem til den 31. december 2025. Fiskerikontrollen vil derfor i år have særligt fokus på kontrol af, at forbuddet mod fiskeri af stenbider overholdes.
Plantefonden er klar med ny pulje på 212 millioner kroner til plantebaserede projekter14.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
212 millioner kroner skal styrke den plantebaserede fødevaresektor, og Plantefonden står klar til at modtage ansøgninger, når puljen åbner for ansøgningsrunden i dag klokken 12:00. Projekterne, der kan søge puljen, skal bidrage til at øge produktionen og forbruget af plantebaserede fødevarer samt danskernes muligheder for at tilvælge en mere planterig kost.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum