Blåt blink kræver uddannelse, viden og erfaring

Del

Reddernes Fagforening tager afstand fra transportminister Thomas Danielsens officielle tilladelse til at lade frivillige ordninger køre med blåt blink. For hurtig og sikker hjælp kræver uddannelse og erfaring. Fagforeningen frygter, det kommer til at koste menneskeliv, at regeringen har underprioriteret det præhospitale område.

Reddernes Fagforening kan til sin store overraskelse konstatere, at frivillige nu lovligt kan udføre udryknings kørsel i Danmark. Det har regeringen netop godkendt, for bla. at kompensere for manglende prioritering af det præhospitale område gennem længere tid.

Transportminister Thomas Danielsen (V) har netop været på besøg hos den langelandske hjertestarterforening, og her blev der officielt givet tilladelse til at køre med udrykning.

Hurtig og sikker hjælp kræver uddannelse

Der er stor reddermangel landet over, og man forsøger nu med dette tiltag at bilde befolkningen ind, at den lokale frisør, slagter og skolelærer kan sikre hurtig og sikker hjælp.

At udføre korrekt præhospital behandling kræver uddannelse og kendskab til komplicerede problemstillinger. Alene det at fædes på et uheldssted kræver også erfaring og viden.

Det kommer til at koste menneskeliv

Vi frygter, at det kommer til koste menneskeliv, når skohandler Jensen kører gennem det lokale skoledistrikt med blåt blink.

Vi har derfor en klar opfordring til regeringen: Få styr på arbejdsforholdene for landets reddere, brug de liggende sygetransporter (ST) klogere og fjern usikkerheden ved de vedvarende udbud, der udhuler redderfaget.

Nøgleord

Kontakter

For interview med formand Kim Volder Hammershøj kontakt REDDERNES FAGFORENING på telefon 21 63 36 01 eller mail kommunikation@reddernesfagforening.dk

Følg pressemeddelelser fra Reddernes Fagforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Reddernes Fagforening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye