DEAS

DEAS opruster med datachef fra ATP Ejendomme

Del

Afdelingen for Data, Analytics and AI i DEAS oprustes med yderligere stærke faglige kompetencer. Michael Dyhr Sørensen ansættes som ny Senior Manager i afdelingen.

Det er helt afgørende at kunne arbejde professionelt med data for at være konkurrencedygtig på et ustadigt ejendomsmarked, som i disse år befinder sig midt i en rivende udvikling.

DEAS har som en af Nordens største ejendomsforvaltere enorme mængder rå data, og bliver den bearbejdet effektivt, kan data afsløre og forudsige ellers skjulte tendenser og mønstre. Data er med andre ord en yderst værdifuld indsigt, når der skal træffes store og vigtige beslutninger.

Til at hjælpe dataudviklingen yderligere på vej i DEAS, er profilen Michael Dyhr Sørensen hentet ind som Senior Manager for Data, Analytics and AI. Det seneste halvandet år har han høstet erfaring med dataudvikling i ejendomsbranchen som Head of Data & Analytics i ATP Ejendomme.

”DEAS er på en utrolig spændende rejse, hvor der er fuld fart på dataudviklingen, og jeg glæder mig enormt til at biddrage med mine evner. Som en af Nordens største ejendomsforvaltere besidder DEAS enorme mængder rå data fra sin kundedatabase, og vi skal sætte alle sejl ind på at udnytte den ressource. Jeg har ambitionerne om at kombinere både den interne data og den eksterne data fra markedet, der til sammen vil gøre DEAS til et pejlemærke i branchen indenfor data og indsigter i ejendomsmarkedet,” siger Michael Dyhr Sørensen, kommende Senior Manager, Data, Analytics and AI, DEAS.

Michael Dyhr Sørensen driver desuden PropTech Danmarks ’Forum for Real Estate Data’, som samler dataerfaringer fra de største aktører i ejendomsbranchen. Herunder både ATP og DEAS, som er tætte samarbejdspartnere i hverdagen.

Afdeling med stor prioritet

DEAS’ afdeling for Data, Analytics and AI blev udvidet i juni 2023, og har bl.a. til formål at implementere kunstig intelligens som en fastforankret del af arbejdsgangene på tværs i DEAS. Her spiller data en afgørende rolle i bl.a. at lave forudsigelser, dybere rapportering og benchmarking.

Tilgangen af Michael Dyhr Sørensen er udtryk for den store prioritering, som området har i DEAS og målsætningen om at gøre DEAS til den førende ejendomsvirksomhed inden for data og business insights.

”Det er ganske enkelt et scoop, at vi har kunnet hente en profil som Michael Dyhr Sørensen til afdelingen. Han er et af det helt store navne i ejendomsbranchen indenfor data og analytics, og jeg er fuld af forventninger til de kompetencer, han bringer med sig. Michael kommer med en unik erfaring i at arbejde målrettet med eksterne data, og han ved, hvad der rører sig i ejendomsbranchen på området,” siger Allan Christensen, Group Vice President, Data, Analytics and AI, DEAS.

Michael Dyhr Sørensen har første arbejdsdag i DEAS til oktober.

Blå bog, Michael Dyhr Sørensen

  • Tidligere ansættelser:
    • Head of Data and Analytics, ATP Ejendomme
    • BI Manager, Birch Ejendomme.
    • Assistant Manager, M&A Analytics, Deloitte Denmark

  • Medlem af styregruppen i PropTech Danmarks ’Forum for Real Estate Data’.

  • Master of Science (MSc), Business Administration and Mathematical Business Economics, Copenhagen Business School.

Kontakter

Billeder

Om DEAS

DEAS Group (DEAS Holding A/S) er en nordisk end-to-end strategisk samarbejdspartner, der dækker hele værdikæden i ejendomsbranchen.   

DEAS Group er samarbejdspartner og rådgiver for nationale og internationale investorer i Norden samt andre stakeholders under to separate brands: DEAS Asset Management A/S og DEAS A/S, som begge er helejede selskaber i DEAS Group.   

Med basis i de tre fokusområder, ’Stakeholder Management’, ’Social Impact’ og ’Innovation’, leverer et dedikeret team af 1.000 ejendomsspecialister med dyb indsigt i de lokale markeder rådgivning og alle typer af services inden for fast ejendom, så som transaktionsrådgivning og asset management samt udvikling, byggeteknisk rådgivning med projektledelse og bygherre-, energi-, klima- og bæredygtighedsrådgivning samt offentlig-privat partnerskaber (OPP).   

DEAS er til stede i otte nordiske byer med en samlet portefølje under forvaltning på over 2.600 ejendomme med et samlet areal på 13 mio. m2 og mere end 39 mia. EUR i forvaltet ejendomsværdi (AUM). DEAS Group ejes af den førende europæiske kapitalfond Montagu Private Equity.

Følg pressemeddelelser fra DEAS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEAS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye