Aarhus Festuge

Aarhus Festuge sætter fokus på trivsel – blandt de helt unge såvel som granvoksne mænd

Del

Med en lang række talks og debatter kommer trivsel højt på dagsordenen, når Aarhus Festuge 2023 folder sig ud fra slutningen af august.

Sebastian Lynggaard, kendt for Instagramprofilen 'Herlige Svend', er blandt dem man kan møde, når Aarhus Festuge i en lang række arrangementer sætter fokus på mænds og unges trivsel. Kreditering: Marie Hald
Sebastian Lynggaard, kendt for Instagramprofilen 'Herlige Svend', er blandt dem man kan møde, når Aarhus Festuge i en lang række arrangementer sætter fokus på mænds og unges trivsel. Kreditering: Marie Hald Marie Hald Marie Hald

Det optager os i nyhederne, på de sociale medier og havde sågar en central rolle op til det seneste Folketingsvalg – spørgsmål om trivsel fylder mere og mere i dagens samfund. I medier og blandt forskere og politikere taler man om "trivselskrisen", mens målinger for børn og unge og mænd peger på henholdsvis faldende trivselstal og udbredt ensomhed.

Hvad skal der til for at vende udviklingen? Og hvad sker der, hvis man faktisk spørger om råd hos dem, det hele handler om?

Det er afsættet for en lang række arrangementer under Aarhus Festuge 2023, som står i trivslens tegn.

Når mænd græder
Tidligere i år offentliggjorde Forum for Mænds Sundhed en undersøgelse, der viste, at hver femte mand i aldersgruppen 25 til 39 år sjældent eller aldrig har nogen at betro sig til. Hvordan kan mænd blive bedre til at finde et sprog for deres følelser, og kan der omvendt være bagsider ved, at der ruskes op i den traditionelle maskulinitetsforståelse? 

Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive vendt, når man tirsdag den 29. august kan komme til en hel aften med fokus på mænds trivsel.

Her kan man bl.a. møde den populære instagrammer 'Herlige Svend' med det borgerlige navn Sebastian Lynggaard, som vil diskutere mænds manglende moderne forbilleder, og hvordan det at lære at tale sammen om følelser mand til mand kan være en vej ud af ensomheden.

Ung til ung
I løbet af foråret har Festugen rakt ud til forskellige lokale organisationer med fokus på at lave arrangementer om unge og trivsel. Resultatet er en stribe fantastisk aktuelle talks, debatter og intime koncerter af og for unge.

Sex og Samfund Aarhus, den velværecentrerede sexshop Peech, LGBTplus Slænget og HUSRUM Aarhus er blot nogle af de lokale aktører, som under Festugen stiller skarpt på alt fra ensomhed, klimadilemma og seksuel sundhed til et tryggere natteliv og musikalske oplevelser for unge med psykiske eller fysiske vanskeligheder.

Og så lægger P3 Missionen meget passende vejen forbi Aarhus under Festugen i deres landsdækkende indsamling af bud på, hvordan vi styrker unges mentale trivsel.

Når Festugen fra i år og to år frem siger 'Mind the Gap' er det ikke mindst med fokus på, hvordan vi kerer os om forskellighed og samtidig undgår at afstandene bliver for store imellem os. Et tema, som de mange indsigtsfulde perspektiver på trivsel på fornemste vis fletter sig ind i.

Info om trivsel i Festugen

  • Arrangementerne om unges og mænds trivsel finder allesammen sted i Kuplen i Byparken
  • I Festugens online program og SoMe-kanaler man løbende følge med i seneste nyt om de forskellige trivselsarrangementer
  • P3 Missionen gæster Aarhus Festuge i dagene 31. aug-1. september.
  • Støttet af FO-Aarhus

Kontakter

Billeder

Sebastian Lynggaard, kendt for Instagramprofilen 'Herlige Svend', er blandt dem man kan møde, når Aarhus Festuge i en lang række arrangementer sætter fokus på mænds og unges trivsel. Kreditering: Marie Hald
Sebastian Lynggaard, kendt for Instagramprofilen 'Herlige Svend', er blandt dem man kan møde, når Aarhus Festuge i en lang række arrangementer sætter fokus på mænds og unges trivsel. Kreditering: Marie Hald
Download

Om Aarhus Festuge

Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye