Festugens åbningsforestilling får brandvarm modtagelse
Fredag den 30. august åbner Aarhus Festuge 2024 med forestillingen 'FLAMMENWERFER' af Hotel Pro Forma. I weekenden havde den musikdramatiske forestilling baseret på den berømte svenske kunstmaler Carl Fredrik Hills liv og værker verdenspremiere i Malmö. Og anmelderne er begejstrede for det spektakulære sceneværk med ikoniske Blixa Bargeld i front.

Da det sidste år kom frem, at det internationalt anerkendte og kunstnerisk grænsesøgende produktionshus Hotel Pro Forma skulle åbne Aarhus Festuge 2024 i Musikhusets store sal med en musikdramatisk forestilling om den skizofrene svenske kunstmaler Carl Fredrik Hill (1849-1911), var det ikke til at vide, hvordan slutproduktet ville se ud.
Forventningerne blev ikke mindre af, at den kunstneriske leder Kirsten Dehlholm og resten af Hotel Pro Forma havde samlet et kunstnerisk hold i topklasse med blandt andre den tyske ener Blixa Bargeld (Einstürzende Neubauten, ex-Nick Cave and The Bad Seeds), den verdensberømte komponist Nils Frahm, vokalensemblet IKI, designeren Henrik Vibskov og lysdesigner Jesper Kongshaug.
I weekenden blev spændingen endelig udløst, da 'FLAMMENWERFER' havde verdenspremiere med to udsolgte forestillinger i Malmö Live Konserthus. Anmelderne kalder resultatet "storslået" og et "mesterværk" med en hårrejsende Blixa Bargeld i front.
Så de små hår rejser sig
"Det er vanviddets poesi (..) Det kan være, jeg er gal, men jeg synes, det er storslået", skriver Sara Berg fra Expressen begejstret om 'FLAMMENWERFER.
Flere anmeldere roser, hvordan det kunstneriske team bag 'FLAMMENWERFER' – fra musikken med Blixa Bargelds nye kompositioner, Marie Dahls tekst og vokalarrangementer og vokalensemblet IKI til Jesper Kongshaugs lysdesign og Henrik Vibskov kostumer – går i samspil med projektionerne af Carl Fredrik Hills kunst og indfanger den skræmmende tilstand af skizofreni.
Og så er der Blixa Bargeld. Med sine tekster, karakteristiske røst og indlevende performance fortolker avantgardestjernen de mange stemmer i Carl Fredrik Hills sind og gennem forvrængede skrig demonstrerer han effekten af tidligere tiders tortur af psykisk syge patienter.
"Når den mørke røst fylder Malmö Lives sal, rejser de små hår sig på mine arm", skriver Boel Gerell fra Sydsvenskan.
Som det eneste danske medie var Sceneblog til stede i Malmø. Til gengæld kvitterer anmelder Casper Koeller med hele seks stjerner og ordene: "Den musikdramatiske forestilling FLAMMENWERFER er med Bargelds og Frahms musik – og Marie Dahls tekster – samt Blixa Bargeld og vokalensemblet IKIs fremragende sceniske præstationer, blevet endnu et mesterværk fra scenekunstlaboratoriet Hotel Pro Formas side."
Næste gang 'FLAMMENWERFER' bliver vist for et publikum, er til Danmarkspremieren i et samarbejde mellem Aarhus Festuge og Musikhuset Aarhus den 30. august, som samtidig er Gallaåbning for Aarhus Festuge 2024. Billetsalget er stadig åbent til den ekstra forestilling lørdag den 31. august i Musikhuset.

Om FLAMMENWERFER
Forestillingen 'FLAMMENWERFER' af Hotel Pro Forma er baseret på den berømte svenske kunstmaler Carl Fredrik Hill (1849-1911), hvis liv og surreelle kunstværker bar præg af, at han som 28-årig fik diagnosen skizofren paranoia og herefter levede isoleret fra omverden.
FLAMMENWERFER er skabt i co-produktion mellem Hotel Pro Forma og Malmö Live Konserthus i samarbejde med Malmö Konstmuseum.
Danmarkspremieren finder sted i anledning af Aarhus Festuges Gallaåbning 2024 med forestillinger i samarbejde med Musikhuset Aarhus den 30. august og 31. august.
Efterfølgende opføres forestillingen på Det Kongelige Teater den 26., 27. og 28. september 2024.
- Varighed: 80 minutter uden pause.
- Anbefales fra 13 år.
- Sprog: Tysk, engelsk og svensk. Forestillingen tekstes.
LINK TIL BILLETSALG
Presse
For henvendelse om pressekreditering til åbningsforestillingen i Musikhuset, kontakt lau@aarhusfestuge.dk
For henvendelse om interview med det kunstneriske hold bag 'FLAMMENWERFER', kontakt ukf@hotelproforma
Nøgleord
Kontakter
Lau LehrmannKommunikationsansvarlig, Aarhus Festuge
Tlf:29 20 94 86lau@aarhusfestuge.dkUlla-Katrine FriisAdministrativ lederHotel Pro Forma
Tlf:+4593958235ukf@hotelproforma.dkBilleder









Links
Om Aarhus Festuge
Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Aarhus Festuge fejrer 60-års jubilæum med storslået byfest28.8.2025 07:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Programmet er nu klar til Festugens store 60-års jubilæum lørdag den 6. september, hvor Aarhus Midtby vil summe af liv og enkelte gader bliver spærret af.
Aarhus Festuge kaster lys på byens fortid og fremtid21.8.2025 10:09:35 CEST | Pressemeddelelse
I år kan Festugegæster igen opleve den populære Lysfest rundt i det aarhusianske nattemørke.
Pressekreditering til Aarhus Festuge 202520.8.2025 14:43:16 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt at ønske pressebilletter til Aarhus Festuge 2025.
Dronning Margrethe åbner Aarhus Festuge 202519.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Båndet mellem H.M. Dronningen og Aarhus Festuge kan i år fejre 60-års jubilæum.
Aarhus Festuge annoncerer ekstra billetter til udsolgt jubilæumskoncert14.8.2025 07:59:43 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan endnu flere komme med, når Aarhus Festuge fejrer sit 60-års jubilæum med den ultimative Aarhus-koncert i helt unikke rammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum