Aarhus Festuge 2023 var et kig ind i byens fremtid

Del

Aarhus Festuge 2023 var et fingerpeg om, hvilke retning Aarhus' kulturelle vinde blæser. Ti dage gennemstrømmet af kunstnerisk inspiration udefra, stærke traditioner, mangfoldige stemmer og ikke mindst friske impulser fra byens egne kulturelle græsrødder. 

'Constellations' af Joanie Lemercier hensatte mange Festugegæster i total fordybelse ved Dokk1.
'Constellations' af Joanie Lemercier hensatte mange Festugegæster i total fordybelse ved Dokk1. Moment Studio

Hvor står Aarhus som kulturby, hvor bevæger den sig hen og hvad kunne den være?

Gennem ti dage har Festugen igen givet anledning til fejring af kunst, kultur og fællesskab rundt i Aarhus, men også til at komme med en masse forskellige bud på ovenstående spørgsmål. Blandt andet ved at kaste spotlys på mange af de lokale kræfter og ved at udforske byrummets potentiale.

Kæmpe Lysfest succes
Aften efter aften har store menneskemængder samlet sig og summet omkring de internationale værker i Lysfesten, hvis 13 lysvandringer blev udsolgt på ingen tid. Var man i tvivl om betydningen af kunst i byrummet, har man blot skulle kigge forbi værkerne 'I Love Light' af Fils de Crèa og 'Constellations' af Joanie Lemercier. Her blev henholdsvis Bispetorv og Dokk1 omdannet til poetiske valfartspunkter midt i det pulserende byliv samtidig med, at værkerne udløste både dans, hujen og kollektiv klappen i nattens mørke.

Mens man fra politisk side stadig debatterer, hvorvidt det er en god idé at forene Rådhusparken og Musikhusparken på daglig basis, har Festugens Bypark med aktuelle talks, live-musik, alverdens børnetilbud af høj kunstnerisk kvalitet samt madboder måske mere end nogensinde fungeret som en samlende byoase på tværs af generationer. Det vidner uset stor aktivitet om – selv på de heldigvis få regnvejrsdage.

"En af de allerstørste tilfredsstillelser i år har været at se, hvordan det at kunst og kultur gøres let tilgængeligt for alle, helt naturligt tiltrækker alle typer og alle aldre. Skulle man være i tvivl, om Festugens kvaliteter, er det ikke mindst dens evne til at samle og bygge bro mellem generationer og mellem kulturer", siger Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge.

I årets Festuge blev der også flirtet med bilfrie gader. Der kom ekstra vind i sejlene på Aarhus Ø med både Sailing Aarhus Week og Urban Streets Sports Festival. Tirsdag under Festugen bød på den længe ventede premiere på det nye vartegn i Filmbyen, den monumentale videoinstallation 'The Garden in the Machine' af Jesper Just.

Ikke blot byens offentlige rum, men også flere af dens centrale bygninger har været udforsket på deres potentialer. Stemningsfulde drone- og elektronisk ambiente livekoncerter gennemstrømmede Aarhus Domkirke og Langenæskirken i Festugens Rum der Forkynder-serie, mens eksperimenterende Alter Festival bl.a. præsenterede den japanske avantgarde-acapella kunstner Hatis Noit på ARoS. 

Og så beviste DAC Arkitekturløb, at man godt kan løbe gennem Rådhuset, Aarhus Teater og de mange andre ikoniske bygninger, der udgjorde løbsruten.

En platform til byens unge kreative kræfter
Aarhus Festuge nærmer sig de 60 år. Den er utvivlsomt formet af de traditioner og festlige lokale tiltag, som gladeligt vender tilbage år efter år. Der skulle dog ikke meget granskning af det fyldige 2023-program til, før man spottede nye navne, nye arrangementer og nye aktører i byen. I tråd med årets Festugetema 'Mind the Gap' poppede unge lokale kreative kræfter op og trak spændende faconer frem i den modne Festuge og fik på samme tid en platform til at få deres projekter ud til et større publikum.

"For os betyder Festugen, at vi får lov til at møde aarhusianerne uden for vores butikslokale i Mejlgade 48 og derigennem sætte større fokus på seksuel sundhed og intim velvære", siger Cecilie Stajner fra sexlegetøjsbutikken Peech, der var en de stemmer, som man kunne høre i Festugens række af talks og debatter med fokus på forskellige aspekter af unges og mænds trivsel. 

Synlighed fik også byens mange musikarrangører. Velkendte aktører såsom Aarhus Volume med deres festival BETA, Turkis, Alter, og Culture Works med Cluster Square var igen aktive i Festugeregi. Men gæsterne fik også mulighed for at møde undergrunden og flere spritnye spillere fra det lokale musikmiljø til M56;10 i Mølleparken. Her blev der hver dag præsenteret gratis koncerter inden for en bred genrepalette til stor glæde for især byens yngre borgere.

"Det, at få lov til at være med på Festugens scene i Mølleparken, har været en helt kanon mulighed for os i flere henseender. På samme måde som med SPOT får vi en stor institution i ryggen, der kan ”verificere” vores arbejde. Og så er Festugen et perfekt øvelsesterræn: En scene midt i byen, som folk kommer forbi og oplever, hvor der er styr på teknikken og praktikken, så vi i stedet kan fokusere på fede bookinger og god afvikling", siger Marie Qvist fra UMTO - UngeMiljøernes TakeOver, som udvalgte musikprogrammet om mandagen i Festugen. 

Festugelandkort i konstant udvidelse
At byens mangfoldighed og kreative iver vinder frem i forbindelse med Festugen, kom på smukkeste vis til udtryk lørdag den 2. september.

For andet år i træk havde Festugen inviteret byens fællesskaber og foreninger til at afholde komSAMMEN. Resultatet blev, at Festugelandkortet lyste op i Gellerup, Malling, Todbjerg, Ormslev og mange flere steder i og omkring Aarhus.

På dagen var scenen sat til, at alle kunne tage ud og stifte bekendtskab med Arabisk Dansk Kulturhus, beboerne i Frydenlund og Ajstrup, thailandske og usbekiske kulturforeninger, klimainitiativer, løbeklubber, en syklub og masse andre gamle og nye fællesskaber, som gør fortællingen om Aarhus nærværende og mangefacetteret.

"Det har været fedt for os som lokale arrangører i Gellerup at få en hjælpende hånd til at booke musik. Og det er lykkedes at samle folk på tværs af kulturer", fortæller sangeren Camilla Dayyani, der var med til at arrangere havefest i Gellerup.

Når man spørger, hvad Aarhus Festuge fortsat skal bruges til, kunne et bud være, at det – udover at bringe international kunst til Aarhus – er en årlig finger i luften, der mærker efter, hvilken retning byens kulturelle vinde blæser – i midtbyen såvel som i Malling.

Aarhus Festuge 2024 finder sted fra den 30. august til den 8 september.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Trivsel fyldte meget i årets Festugeprogram med en lang række debatter og talks. En hel aften blev sat af til at sætte fokus på den moderne mands ve og vel bl.a. med deltagelse af Sebastian Lynggard også kendt under Instagramprofilen 'Herlige Svend'.
Trivsel fyldte meget i årets Festugeprogram med en lang række debatter og talks. En hel aften blev sat af til at sætte fokus på den moderne mands ve og vel bl.a. med deltagelse af Sebastian Lynggard også kendt under Instagramprofilen 'Herlige Svend'.
Download
Lysinstallationen 'Constellations' af franske Joanie Lemercier fremkaldte et betagende kosmos ved Dokk1.
Lysinstallationen 'Constellations' af franske Joanie Lemercier fremkaldte et betagende kosmos ved Dokk1.
Download
Lysværket 'I Love Light' ved Bispetorv af franske Fils de Crèa bestod af brugter lamper, som aarhusianere op til Festugen kunne bidrage med.
Lysværket 'I Love Light' ved Bispetorv af franske Fils de Crèa bestod af brugter lamper, som aarhusianere op til Festugen kunne bidrage med.
Download
Hver dag i Festugen kunne man søge mod Mølleparken for gratis koncerter arrangeret af nogle byens mindre aktører i samarbejde med Aarhus Festuge. Blandt andet kunne man høre Søn på Festugens første dag, hvor MUX satte programmet.
Hver dag i Festugen kunne man søge mod Mølleparken for gratis koncerter arrangeret af nogle byens mindre aktører i samarbejde med Aarhus Festuge. Blandt andet kunne man høre Søn på Festugens første dag, hvor MUX satte programmet.
Download
Botanisk Have blev fyldt med især mange af byens unge hver aften i forbindelse med gratis Open Air-visninger af bl.a. Blinkende Lygter og Call Me by Your Name.
Botanisk Have blev fyldt med især mange af byens unge hver aften i forbindelse med gratis Open Air-visninger af bl.a. Blinkende Lygter og Call Me by Your Name.
Download
I boligområdet Frydenlund fejrede de fællesskabet til komSAMMEN ligesom en lang række andre foreninger og fællesskaber i og uden for Aarhus gjorde den 2. september.
I boligområdet Frydenlund fejrede de fællesskabet til komSAMMEN ligesom en lang række andre foreninger og fællesskaber i og uden for Aarhus gjorde den 2. september.
Download
Aarhus Domkirke dannede ramme for koncert med den polske dronekomponist Aleksandra Słyż.
Aarhus Domkirke dannede ramme for koncert med den polske dronekomponist Aleksandra Słyż.
Download
Publikum til Call Me by Your Name i Botanisk Have.
Publikum til Call Me by Your Name i Botanisk Have.
Download
Det Kongelige Teater gæstede Festugens Bypark med deres omrejsende børneunivers Postyrium på Hjul
Det Kongelige Teater gæstede Festugens Bypark med deres omrejsende børneunivers Postyrium på Hjul
Download
Byparken var et stort samlingspunkt på tværs af generationer igennem hele Festugen.
Byparken var et stort samlingspunkt på tværs af generationer igennem hele Festugen.
Download

Om Aarhus Festuge

Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye