Offentlig transport på Sjælland bliver nu nemmere at finde ud af for turister

Del

Danmark er et smukt land – især om sommeren – og det er der heldigvis mange udenlandske turister, der har opdaget. Men det har vist sig, at det ikke er så nemt for turisterne at finde ud af, hvad der kører hvorhen, og hvordan man køber billet. Derfor har DOT - Din Offentlige Transport - i samarbejde med en lang række turistorganisationer forbedret brugervenligheden på publictransport.dk

Tilbage i 2019 lancerede DOT en ny hjemmeside målrettet turister, publictransport.dk, der skulle gøre det nemmere for turister at opleve de mange turistmål på Sjælland med bus, tog og metro. Nu har hjemmesiden fået en kraftig opdatering, så den er blevet langt mere overskuelig og brugervenlig for udenlandske turister, og det er nemmere for dem at navigere rundt i bus, tog og metro.

Som noget helt nyt er der også udviklet en ruteplanlægger målrettet turister, der fungerer ligesom Rejseplanen. Dermed kan turister nemmere finde den bedste og mest relevante rute for dem, samt hvilken billettype der vil passe bedst til deres behov.

Skræddersyede links til turistorganisationerne
Med opdateringen gør DOT det også nemmere for hele turistmarkedet at anbefale bæredygtig transport. Turistattraktioner, hoteller og campingpladser får et skræddersyet link til deres hjemmesider, der viser vejen med offentlig transport direkte hen til netop deres lokation. Publictransport.dk er desuden tilgængelig på både tysk og engelsk.

Når turisterne har fundet den bedste rute til deres destination, vejleder et interaktivt kort om valg af den rigtige type billet - Single Ticket eller City Pass.

Ambitionen med den nye version af publictransport.dk er at få endnu flere turister til at benytte sig af den offentlige transport på Sjælland.

”Vi er rigtig stolte af forbedringerne af publictransport.dk, som forhåbentlig kan være med til at mange flere turister vælger den kollektive transport til, når de besøger Danmark.”, siger Jens Visholm, bestyrelsesformand i DOT og kommerciel direktør for DSB

Publictransport.dk er lavet i samarbejde med turistorganisationerne Wonderful Copenhagen, VisitNordsjælland, VisitDenmark og Dansk Kyst- og Naturturisme, der kender turisterne allerbedst.

Læs mere på The official tourist guide to public transport

Kontakter

For mere information: https://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressekontakt/

DOT, Din Offentlige Transport, arbejder for at gøre det nemt at være kunde i den offentlige transport på Sjælland og øerne. DOT sørger for kundeservice, koordineret trafikinformation, sammenhængende køreplaner, billetkøb og priser, når én million daglige rejser foretages med bus, tog og metro. DOT er et samarbejde mellem DSB, Movia og Metroselskabet, der skal sikre en god kundeoplevelse på tværs af transportformer og gøre det attraktivt at rejse bæredygtigt.

Følg pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DOT - Din Offentlige Transport

Ændringer i priserne i den offentlige transport på Sjælland fra januar 20241.11.2023 23:36:13 CET | Nyhed

Den 21. januar 2024 bliver priserne for at køre med bus, tog og metro på Sjælland, Lolland, Falster og Møn justeret. Det er DOT, Din Offentlige Transport, der fastsætter taksterne årligt. DOT er et samarbejde bestående af Movia, Metroselskabet og DSB. Fastsættelsen af næste års priser skal kompensere for de stigende omkostninger i samfundet generelt, og dermed også i den offentlige transport og samtidig være med til at sikre en sammenhængende service.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye