Europæiske ERV A/S

5 rejseråd til sommerferien i udlandet

Del

Sommerferien nærmer sig for mange danskere. Sådan forbereder du dig bedst til sommerrejsen til udlandet.

Sidste år holdt flere danskere ferie i Danmark, men i år ser det ud til, at mange igen rejser til udlandet. I sommerferien rejser mange afsted til populære feriedestinationer som fx Grækenland, Spanien, Kroatien og Tyrkiet. Inden du drager afsted på sommerferie i udlandet, har vi samlet 5 rejseråd, som kan give dig en tryg og sikker sommerrejse.

1. Download Rejseklar-app’en
Udenrigsministeriet har lanceret en ny version af deres app ’Rejseklar’, hvor rejsende kan få gode råd, rejsevejledninger, kontaktoplysninger til fx danske ambassader m.m.
- App’en har den fordel, at du kan tilmelde dig danskerlisten, så Udenrigsministeriet kan kontakte dig, hvis der skulle opstå en alvorlig hændelse eller en akut krise det sted, du holder ferie, fortæller Peter Steen Olsen, økonomidirektør og talsmand hos Europæiske ERV.

2. Kom i god tid i lufthavnen
Mange holder ferie i juli måned, og det betyder også, at der er en risiko for køer i lufthavnen. Sidste år var der store køer ved sikkerhedskontrollen, men det er svært at forudsige, hvordan det bliver i år.
- Du kan spare tid ved at tjekke ind hjemmefra, men forsøg gerne at være i lufthavnen min. 2 timer før, at du skal flyve. Inde på fx Københavns lufthavns hjemmeside kan du se den aktuelle ventetid i sikkerhedskontrollen. Hold gerne løbende øje med information fra den lufthavn du skal rejse fra både ved ud- og hjemrejsen, siger Peter Steen Olsen, økonomidirektør og talsmand hos Europæiske ERV.

3. Rejs let
Kan du have alt i håndbagagen? Det er smart at pakke alle dine ting i en håndbagage, der ikke skal checkes ind. For at få plads til det hele, er et godt tip at rulle dit tøj i stedet for at folde det sammen.
- Mange rejsende oplever på et eller andet tidspunkt, at deres bagage bliver forsinket eller simpelthen forsvinder. Hvis du kan have alle dine ting i håndbagagen i stedet for en indchecket kuffert, så anbefaler vi dette, fortæller Peter Steen Olsen, økonomidirektør og talsmand hos Europæiske ERV.

4. Tjek din rejseforsikring
Inden du drager afsted på ferie, anbefales det, at du tjekker din rejseforsikring, og hvordan du er dækket i forskellige situationer.
- Det er vigtigt, at rejseforsikringen er gyldig, inden du tager afsted på sommerrejsen. Hvis du har planlagt forskellige aktiviteter, anbefaler vi, at du tjekker om rejseforsikringen dækker, hvis du nu skulle komme til skade, siger Peter Steen Olsen, økonomidirektør og talsmand hos Europæiske ERV.

5. Få styr på vigtig information
Det er en god ide at lave en liste over kontaktoplysninger fra fx flyselskab, rejsearrangør, rejseforsikringsselskab m.m., hvis du skulle få brug få hjælp på sommerferien.
- Print gerne en liste ud med de vigtigste informationer eller skriv det i en note på din telefon, så du har alt relevant information lige ved hånden. Så kan du nemlig hurtig få den hjælp, du har brug for, hvis uheldet er ude, fortæller Peter Steen Olsen, økonomidirektør og talsmand hos Europæiske ERV.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Europæiske ERV

Europæiske ERV er Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab. Vi er del af den tyske forsikringsgruppe ERGO, som har mere end 37.000 ansatte på verdensplan. Vi har stået for tryggere rejser i over 100 år til en stor del af alle danske turister, erhvervsrejsende og deres arbejdsgivere, som har betroet os at stå for deres rejseforsikringer. Takket være mange års erfaring og specialudviklede rejseforsikringer kan vores kunder roligt tage af sted – og være trygge før, under og efter deres rejse. Sammen med vores svenske afdeling har vi mere end 1,2 millioner kunder og 7 millioner kortkunder. Læs mere på erv.dk.

Følg pressemeddelelser fra Europæiske ERV A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Europæiske ERV A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye