LandboUngdom fortsætter den bragende udvikling – største medlemstal i 18 år
Når LandboUngdom går på sommerferie er det med armene over hovedet, for foreningen rider på en bølge af succes. I september sidste år præsenterede foreningen det højeste antal medlemmer i 15 år, men på mindre end et år er antallet steget med over 20 %. En stigning på 900 medlemmer betyder, at LandboUngdom går sommeren i møde med et medlemstal på 5200 – det største i 18 år.
De gode resultater er udtryk for den strategiske udvikling, foreningen har iværksat gennem flere år. Nye regionale og lokale strategier, et højnet aktivitetsniveau og øje for diversiteten sikrer, at LandboUngdom fortsat skaber fællesskaber for unge på landet.
Benhårdt arbejde og drift
Det høje medlemstal kommer ikke af sig selv, og i LandboUngdom er der ingen tvivl om, at årsagen findes i nye tiltag og især en solid indsats hos både lokalforeninger, regioner og i landsorganisationen. Der er arrangeret flere aktiviteter, oprettet nye udvalg og skabt udviklende forløb for organisationens medlemmer.
”Det er resultatet af benhårdt arbejde i hele organisationen. Vi har de seneste par år udviklet en masse nye projekter og initiativer. Og de seneste 12 måneder har vi sat alt ind på at drifte og implementere de nye tiltag. Der er kun én vej frem, og det er ved at gøre det bedre hver dag,” siger Niels Skovgaard, formand for LandboUngdom.
Den ambitiøse ungdomsorganisation har ikke kun været god til at anskaffe nye medlemmer, men også til at fastholde de eksisterende medlemmer og højne frivilligheden blandt medlemmerne.
”Jeg plejer at sige, at det er aktiviteter, der tiltrækker medlemmerne, men det er fællesskabet der fastholder. Rigtig mange bliver medlem for at deltage i de forskellige arrangementer i hele landet. Men det er fællesskabsånden, der for alvor sørger for at man bliver ved med at være medlem i LandboUngdom år efter år,” fortæller formand Niels Skovgaard.
LandboUngdom er en frivillig forening, der arbejder for at fremme fællesskab for unge på landet gennem aktivitet og udvikling. Organisationen arrangerer sociale, faglige og udviklende aktiviteter samt arbejder for bedre vilkår for alle unge på landet på tværs af køn og faggrupper.
Nøgleord
Kontakter
Maria Jakobsen
Kommunikationskonsulent
22 91 20 41
mjak@landboungdom.dk
Niels SkovgaardFormand
Tlf:26 85 65 57formand@landboungdom.dkSøs Sabine OlsenKommunikationskonsulentLandboUngdom
Tlf:26467927ssao@landboungdom.dkUffe EngsigSekretariatsleder
Tlf:87406673uffe@seges.dkBilleder
Information om LandboUngdom
LandboUngdom er en ungdomsorganisation med 47 lokalforeninger og flere end 5000 medlemmer. Vi er mødested for unge på landet og unge med interesse for livet på landet. LandboUngdom arbejder for at skabe aktivitet for de unge på landet, så det at bo på landet bliver mere spændende.
Følg pressemeddelelser fra LandboUngdom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom
LandboUngdom: Der er brug for gode, stabile og langsigtede rammer21.2.2024 16:09:43 CET | Pressemeddelelse
I LandboUngdom er der tillid til, at parterne kan forhandle sig frem til en langsigtet løsning, der både fremmer den grønne omstilling, og gør det attraktivt at drive landbrug i Danmark.
Ung landbrugsskoleelev, Christian Orthmann modtager årets Klima- og Bæredygtighedspris for Unge15.11.2023 14:16:16 CET | Pressemeddelelse
Den 15. november ved et arrangement på Bygholm Landbrugsskole modtog landbrugsskoleeleven, Christian Orthmann, Klima- og Bæredygtighedsprisen for Unge 2023.
Nordjyllands Landbrugsskole pløjede sig til titlen som Danmarksmestre i Skole DM22.10.2023 03:07:27 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 20. oktober kæmpede fem af landets landbrugsskoler om podiepladserne ved Skole DM i Pløjning. Vinderne blev de fire pløjere på holdet Lundbæk fra Nordjyllands Landbrugsskole.
Veteranpløjerne måtte bruge al deres erfaring ved DM: Her er resultaterne22.10.2023 02:02:10 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. oktober lagde Mariesminde Landbrug marker til DM for Veteranpløjere foruden DM og EM i Pløjning. Den store mængde regn endte med at blive en udfordring for veteranerne, der kæmpede mod mudderet.
Her er vinderne af DM i Pløjning 202322.10.2023 01:35:53 CEST | Pressemeddelelse
Til DM i Pløjning måtte deltagerne kæmpe mod både hinanden og elementerne, da Danmarksmester-titlen skulle uddeles. Omkring 1500 gæstede weekendens DM og EM i Pløjning 2023, arrangeret af mere end 50 frivillige fra LandboUngdoms Region Viborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum