Trelleborg

Sommersolhverv med vikingerne på Trelleborg

Del

Traditionen tro inviterer Vikingeborgen Trelleborg til Sankthans aften med vikinger og aktiviteter. Tag hele familien med og oplev en stemningsfuld aften fredag den 23. juni, når Trelleborg fejrer sommersolhverv og Sankthans med et stort bål.

Sankthans på Trelleborg byder op til en masse sjove vikingeaktiviteter såsom vikingemusik, krigertræning, vikingeaktiviteter eller spændende fortællinger om vikingekrigeren. Medbring jeres egen madpakke til de optændte bål i vikingelandsbyen, og nyd jeres helt egen picnic i historiske rammer. Arrangementet den 23. juni er gratis for alle i tidsrummet 18 – 22.  

Vikingeaktiviteter og Vikingekrigeren fortæller  
Fra 18.00 - 20.00 kan man prøve sjove vikingeaktiviteter i landsbyen såsom bueskydnning, vikingelege, fladbrød over det glødelde vikingebål eller afprøve vikingernes farver. I løbet af aftenen kan man opleve en spændende krigerfortælling fra klokken 20.00 – 21.00. Hør’ hvordan vikingekrigeren levede sit liv i langhuset. 

Vikingemusik og båltale 
Efter vikingeaktiviteterne og fortællingerne om vikingekrigeren vil der være båltale ved Jane Dahl, Slagelse Kommunes 1. viceborgmester og formand for Erhvervs-, Beskæftigelse og Uddannelsesudvalget. Efter talen tænder vikingerne Sankthans bålet med fakler og vi synger midsommervisen. Til sidst på aftenen vil vikingebandet, Virelai, spille deres nordiske musik i naturrige, historiske omgivelser. 

Vikingeborgen Trelleborg ser frem til at byde jer velkommen til en mindeværdig Sankthans aften fyldt med vikinger, kultur og en fantastisk atmosfære i naturrige omgivelser.  

Program:  
18.00. Der tændes op i bålstederne til medbragt mad  
18.00 – 20.00. Vikingeaktiviteter: Vikingefarver, fladbrød over det glødende vikingebål, bueskydning og sjove vikingelege.  
20.00 – 21.00. Vikingekrigeren fortæller 
21.00 – 21.15. Tale ved Jane Dahl, hvorefter bålet tændes af vikingerne med fakler. 
21.15 - Vi synger midsommervisen, og Sankthans bålet lyser i sommernatten. 
21.30 – 22.00. Vikingemusik med bandet Viralei.

Arrangementet er gratis for alle. Hvis man besøger Trelleborg mellem 10 - 17 i den normale åbningstid, vil der dog være entré for voksne á 75kr. Børn u. 18 år har gratis entre hele dagen. 

Bemærk: Du kan købe aktivitetsmønter i museumsbutikken til vikingeaktiviteterne. 

Kontakter

Billeder

Om Trelleborg

Vikingeborgen Trelleborg er bygget af Harald Blåtand i år 980. Ringborgen ligger vest for Slagelse og er i dag et levende museum med undervisning, aktiviteter og events, som f.eks. sommerens vikingefestival.

Følg pressemeddelelser fra Trelleborg

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Trelleborg

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye