Vikinger når de er værst – en grim historie!
10.10.2023 10:21:49 CEST | Trelleborg | Pressemeddelelse
Efteråret nærmer sig, og Vikingeborgen Trelleborg inviterer alle eventyrlystne og nysgerrige sjæle på en (u)hyggelig og uforglemmelig efterårsferie i historiske rammer. Temaet under efterårsferien på Trelleborg er Vikinger, når de er værst – en grim historie.

Fra den 14. til den 21. oktober 2023 kan du opleve nye fortællinger om den grumme side af vikingetiden. Smag på afskyelig vikingemad i landsbyen, lav din egen ravneuro, rist runer, som forebygger forbandelse eller prøv kræfter med det udendørs legeunivers, Udgaard.
Våbendemonstration og krigertræning
Læg hovedet på blokken, når vi afprøver vikingetidens våben. Vores dygtige museumsformidlere vil demonstrere og forklare om vikingernes våben, og du kan kaste dig ud i den vilde krigertræning, når Ragnarok går løs. Hør ravnene Hugin og Munin fortællinge om Thors drabelige fiskefærd efter midgårdsormen .
Familierundvisning, fortællinger og vikingeaktiviteter
For familier og nysgerrige sjæle er der både oplevelser og meget at lære i efterårsferie. Tag med på en spændende familierundvisning, hvor du vil opdage hemmelighederne og historierne bag Vikingeborgen Trelleborg. Lyt til fascinerende fortællinger om vikingetiden eller prøv sjove vikingeaktiviteter, hvor du kan udforske vikingernes håndværk. Det er en sjov og spændende oplevelse for hele familien, hvor I kan fordybe jer i fortiden og blive inspireret af vikingernes verden
Nat på Borgen
Den 21. oktober fra klokken 19.00 – 22.00 bliver der afholdt Nat på Borgen på Trelleborg. Vær med til at lyse Trelleborg op med fakler, og kom helt tæt på de døde på Trelleborg.
Gæt et vikingevåben og tag med på en (u)hyggelig rundvisning på gravpladsen. Aftenen afsluttes med en vikingekoncert og hygge i langhuset. Der kræves tilmelding til Nat på Borgen via trelleborg-booking@natmus.dk. Gratis for børn u. 18 år, og det koster 100 kr. pr. voksen. Tilmelding nødvendig på trelleborg-booking@natmus.dk
Program:
11.00 – 15.00: Aktiviteter i Vikingelandsbyen ”Slagløse”. Lav en Ravneuro. Slyng et bånd. Bag fæle fladbrød med trevlet kød og blodsovs. Rist ravnespor og vikinge runer. Mal Ravne og Vikingesagndyr med vikingernes farver. Køb og mal Drageskjold og Monstersværd.
Bemærk: de ovenstående vikingeaktiviteter kræver aktivitetsmønter, som kan købes i butikken.
11.30 – 12.00: Våbendemonstration og Hoved på Blokken. 12.00 – 12.30: Hugin og Munin fortæller ved fortællerhuset.
13.00 – 14.00: Familierundvisning. Pak til en tur mod Vest.
14.00 – 15.00: Bueskydning – skyd sagndyr (kræver aktivitetsmønt)
15.00 – 15.30: Krigertræning – ragnerok!
Praktiske oplysninger:
Entré for børn u. 18 år er gratis, og koster 100 kr. pr. voksen. Vikingeaktiviteterne koster 1 mønt pr. aktivitet, og 1 mønt koster 25 kroner. Mønter til vikingeaktiviteterne kan købes i museumsbutikken.
Café Trelleborg er åben under efterårsferien, hvor Ristet Rug vil servere lækre smørrebrødsburgere, varme og kolde drikke, kaffe med lækker kage m.m.. Læs mere om efterårsferien på vikingeborgen-trelleborg.dk Facebook: Vikingeborgen Trelleborg Instagram @trelleborgvikingeborg
Nøgleord
Kontakter
Anne-Christine Frank LarsenMuseumschef og leder af Trelleborg
Tlf:41 20 63 90acl@natmus.dkBilleder
Om Trelleborg
Vikingeborgen Trelleborg er bygget af Harald Blåtand i år 980. Ringborgen ligger vest for Slagelse og er i dag et levende museum med undervisning, aktiviteter og events, som f.eks. sommerens vikingefestival.
Følg pressemeddelelser fra Trelleborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Trelleborg
Gratis bus mod Vikingernes Verdensarv, Trelleborg - i hele sæsonen. Bussen kører nu i skolernes åbningstid.31.3.2026 09:49:24 CEST | Pressemeddelelse
Slagelse kommune gentager succesen med gratis bus fra Slagelse Station til Vikingeborgen Trelleborg. Buslinje 909 mod Harald Blåtands UNESCO-nominerede ringborg vender tilbage, og som noget helt nyt kører bussen i hele sæsonen. Movia står endnu en gang for driften.
Påske på Trelleborg: Kender du historien om Iduns magiske æbler?27.3.2026 07:51:00 CET | Pressemeddelelse
Nu slår Vikingeborgen Trelleborg portene op til en ny sæson, og det sker med en påskeoplevelse, hvor nordisk mytologi vækkes til live. Fra tirsdag den 31. marts til mandag den 6. april inviteres børn og voksne til en uge fyldt med fortællinger, leg og levende historie under temaet “Iduns æbler”. Her kan gæster tage på æblejagt, prøve kræfter med krigertræning, være kreative i Trelleborgs Vikingelandsby og deltage i gratis familierundvisninger med fortællingen om Idun og jætten Tjasse.
Fenrisulvens fald – (u)hyggelig efterårsferie på Vikingeborgen Trelleborg10.10.2025 14:27:55 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag den 11. til lørdag den 18. oktober 2025 kan hele familien ”Opleve vikingerne, når de er værst” på Vikingeborgen Trelleborg. Temaet for efterårsferiens aktiviteter er ”Fenrisulvens Fald”. Hør spændende fortællinger med mørke myter, frygtelige skabninger og oplev dramatiske historier. Gå på opdagelse i en (u)hyggelig verden fyldt med historier om vikingetidens mere grumme sider.
Verdensarv som løftestang1.9.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Kan måden, vi arbejder med UNESCO Verdensarv på, være en nøgle til at gentænke turisme?
Verdensballetten på Trelleborg28.7.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde kommer Verdensballetten til Slagelse, når den optræder på Vikingeborgen Trelleborg, der er en del af Nationalmuseet og UNESCO Verdensarv. Den 1. august 2025 bliver en unik aften med ballet, opera og klassisk musik i de historiske rammer på Trelleborg. Internationalt Balletgalla med ballerinaer og solodansere fra fire af verdens mest efterspurgte kompagnier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





