Industriens Uddannelser

Hugo fra Egtved skal være smedelærling i Frankfurt.

Del

Det startede med et LinkedIn-opslag. Nu skal Hugo fra Egtved i tre uger være smedelærling i Frankfurt. Det skete fordi Søren J. Christiansen, der ejer industrivirksomheden ECM Industries A/S, var hurtig på tasterne, da muligheden bød sig for at sende en smedelærling på udlandsophold.

Hos ECM Industries har de længe snuset til muligheden for at sende lærlinge til udlandet som en del af uddannelsen.

Da muligheden bød sig via et LinkedIn-opslag, slog Søren J. Christiansen til, og nu er en af industrivirksomhedens smedelærlinge, 19-årige Hugo Mortensen, sendt til Frankfurt. Her er han begyndt i tre ugers oplæring hos den tyske industrivirksomhed Bruno Spohner Schlosserei und Metallbau GmbH.

Formålet er bl.a. at give lærlingene perspektiv på den hverdag, de befinder sig i det daglige.

- De skal ud at se, hvad der sker i andre virksomheder. Vi er gode underleverandører med godt grej. Hos os lærer man at lave lidt af det hele – svejse, tegne, konstruere og arbejde på robotter. Så lærlingene har godt af at komme ud at se, hvordan det er andre steder – væk fra den sikre hverdag på værkstedet hos os, siger Søren J. Christiansen.

ECM Industries har 125 ansatte, hvoraf 10 er lærlinge – både smede og industriteknikerlærlinge. Og lærlingene er en meget vigtig del af dna’et hos ECM Industries A/S.

- Hos os betyder vores lærlinge rigtig meget. En ting er det rent forretningsmæssige, men noget andet er det rent menneskelige aspekt. Det er helt naturligt for os at give unge mennesker nogle muligheder, som kan bringe dem ind på en sikker sti i livet, siger Søren J. Christiansen.

Tyggede på det over weekenden

Det er to måneder siden, Hugo Mortensen fik tilbuddet om at komme til Frankfurt. Efter at have tygget på det over weekenden, sagde hanja til at tage af sted. Han rejste lørdag den 10. juni.

 - Jeg syntes, det kunne være sjovt at prøve, så den sprang jeg bare på, sagde Hugo Mortensen et par dage før afgang.

- Det er lidt nervepirrende. Men det er fedt, at ECM Industries A/S tør sende mig afsted. Det er en anerkendelse af, at man gør det godt, tilføjede han.

Og det er nemlig lige, hvad det er siger Søren J. Christiansen:

- Vi har valgt at give Hugo denne oplevelse, fordi han hver eneste dag møder ind med et smil på læben, og meget stort gåpåmod, siger han.

Styrket indsats for at få flere til udlandet

Industriens Uddannelser ansatte tidligere på året en international konsulent til at hjælpe virksomheder i metalindustrien med at udstationere lærlinge. Det er en indsats, der allerede har resulteret i flere udlandsophold for smede- og industriteknikerlærlinge.

- Mange virksomheder vil rigtig gerne sende lærlinge til udlandet, fordi det styrker fastholdelsen og er et attraktivt tilbud for lærlinge, der har lyst til at prøve kræfter med deres håndværk i et andet land, sagde Anja Ougaard, sekretariatschef i Metalindustriens Lærlingeudvalg (MI), tidligere på året om den nye indsats. 

Kontakter

Billeder

Links

Følg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser

Ændrede overgangskrav skal styrke metaluddannelserne1.12.2023 13:38:46 CET | Pressemeddelelse

Nu skal der flere lærlinge på metalindustriens erhvervsuddannelser. Det skal en ændring af uddannelsernes overgangskrav være med til at sikre. Ændringen betyder bl.a., at lærlinge ikke længere skal undervises i fx tekstanalyse på grundforløb 2, men i stedet møder faget dansk i den øvrige undervisning. Dermed bliver kravene mellem grundforløbet og hovedforløbet mere relevante, og det skal understøtte, at flere vælger og gennemfører uddannelserne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye