Københavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Vild-ler, krympeteknik og grøn sløjd: Fagfolk og naturelskere nørder bushcraft på Skovskolen

Del
160 fagfolk og naturinteresserede kaster sig over vilde workshops og faglig viden, når Skovskolen, Københavns Universitet, sætter fokus på forbindelsen mellem naturens håndværk og vores hverdag og arbejdsliv. Det sker på Bushcraftsymposium 2023.
Filtning er en klassisk bushcraftaktivitet, også på Bushcraftsymposium 2023.
Filtning er en klassisk bushcraftaktivitet, også på Bushcraftsymposium 2023.

Bushcraft er et voksende fænomen, der handler om at bruge naturens materialer og genopdage tidligere tiders håndværk.

Det lyder måske lidt nørdet, og det kan det også sagtens være, men bushcraft handler om andet og meget mere end at snitte træskeer og flette pil. Selve fordybelsen, naturmaterialerne og de håndværksmæssige færdigheder kan nemlig give os et andet perspektiv på os selv, naturen og vores måde at leve på.

Alt det er i fokus, når Skovskolen, Københavns Universitet, holder Bushcraftsymposium i Nødebo den 16.-17. juni.

Viden, færdigheder og håndværk

Interessen for at få en plads har været overvældende. Mere end 160 fagfolk og naturinteresserede har tilmeldt sig - dels for at lære nye færdigheder og teknikker, dels for at få faglig viden og inspiration til, hvordan de som professionelle kan bruge bushcraft i dagtilbud, skoler, specialundervisning og sundhedsvæsenet.

I en vifte af workshops kan deltagerne arbejde med fx vildler, medicinske planter, primitivt fiskegrej, pileflet, garvning af fiskeskind, rebslagning og campcraft.

Symposiet får også besøg af Tanya Uhnger Wünsche, der forsker i Nature Connectedness. Grundlæggeren af Center for Craftpsykologi, Anne Kirketerp, deltager også, og fra England kommer professor Teresa Emmerich, der har deltaget i overlevelsesprogrammet ”Alone”.

Desuden vil der være oplæg med bl.a. Jesper Hede fra Bushcraft Danmark og Johanne Lybecker Christiani, der er studieleder på Skovskolens Naturvejlederuddannelse.

Ældgammelt håndværk - aktuelt tema

Den store interesse for at få en plads på symposiet understreger, at temaet - måske mere end nogensinde – vækker genklang nu, hvor emner som børns digitale liv, teknologiens stormskridt og vores træk på naturens ressourcer er på samfundsagendaen.

”Bushcraft sætter fokus på menneskets forhold til naturen. Ved at se lidt tilbage og arbejde med materialer og skills, vi har glemt, kan vi skabe perspektiv på tid, forarbejdning, materialer og kendskab til naturen,” forklarer Johanne Lybecker Christiani, der er studieleder på Skovskolens Naturvejlederuddannelse og en af initiativtagerne til symposiet.

To dage i smukke omgivelser

Bushcraftsymposiet udspringer af efter- og videreuddannelserne til Friluftsvejleder og Naturvejleder på Skovskolen, Københavns Universitet.

Dagene foregår i smukke omgivelser på Skovskolen i Nødebo og er arrangeret i samarbejde med Bushcraft Danmark og Dansk Friluftsliv.

Se programmet her: https://skovskolen.ku.dk/bushcraftsymposium/

Nøgleord

Kontakter

Johanne Lybecker Christiani, studieleder på Naturvejlederuddannelsen
Skovskolen, Københavns Universitet
Mobil 2481 8048
jlc@ign.ku.dk


Lene Finnemann, kommunikationskonsulent
Skovskolen, Københavns Universitet
Mobil 2871 3532
lfo@ign.ku.dk

Billeder

Filtning er en klassisk bushcraftaktivitet, også på Bushcraftsymposium 2023.
Filtning er en klassisk bushcraftaktivitet, også på Bushcraftsymposium 2023.
Download
Turmad, ild og campcraft  er blandt emnerne på Bushcraftsymposium 2023.
Turmad, ild og campcraft er blandt emnerne på Bushcraftsymposium 2023.
Download

Links

Information om Københavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Københavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning



+45 35 33 15 00https://ign.ku.dk/

Skovskolen er en del af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Skolen danner rammen om en række grønne uddannelser og efteruddannelser med fokus på skov, park og natur. Den afholder også kurser, temadage, teambuilding og konferencer i smukke, grønne omgivelser.

Skovskolen er landsdækkende med to lokationer: Skovskolen Djursland (Jylland) og Skovskolen Nødebo (Sjælland).

Læs mere på www.skovskolen.ku.dk

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Naturvejlederuddannelsen kommer til Djursland19.4.2024 13:33:46 CEST | Pressemeddelelse

Sidste år åbnede Skovskolen dørene for Naturvejlederuddannelsen i Nødebo på Sjælland, og lige siden er tilmeldingerne strømmet ind. "Vi oprettede dobbelte hold, men havde alligevel venteliste. Derfor glæder vi os over, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har meldt ud, at vi nu også kan udbyde uddannelsen i Jylland. Det er et vigtigt skridt mod mere naturdannelse i Danmark," fortæller Rasmus Kjær, der er forstander på Skovskolen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye