Ny rapport: ’’Vi er langt fra målet om ikke at inddrage mere land til byudvikling’’
De sidste 10 år er der opført 50 millioner etagemeter nyt byggeri. Heraf er lidt over halvdelen blevet opført i eksisterende by, resten er gået til byudvidelse. Det til trods for at 80% af danske kommuners byplaner sigter efter byfortætning. En ny rapport, der er støttet af den filantropiske forening Realdania, belyser problemstillingen.

I den nye rapport, Byfortætning i Danmark – Eksempler, data og nye perspektiver, giver forskerne Christian Fertner og Gertrud Jørgensen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, samt Søren Smidt-Jensen, Smith Innovation, indblik i:
- Hvor bæredygtigt byfortætning egentlig er,
- hvor vi ser byfortætningen udfolde sig,
- og hvordan, der arbejdes med byfortætning i danske byer.
Rapporten peger på, at selvom tætte byer er mere CO2-effektive end spredte byer, og selvom vi ser en overvægt af planer om byfortætning, så er der rigtig meget af det nye byggeri, der går til byudvidelse.
’’Jeg tror, der er rigtig meget potentiale til fortætning. Mange af de store, centrale industriområder er allerede blevet omdannet. Så i mange byer skal man gøre en indsats for at se nye potentialer. Det kunne være, at man har nogle mindre områder i byen, som ikke er bebygget endnu. Det kan også være fortætning i store gårdrum – kaldet infill. Men det skal gøres med omhu,’’ fortæller Christian Fertner.
“Lokal byfortætning med højhuse skaber ikke nødvendigvis bæredygtighed. Derimod er det ret sikkert, at store nyudlæg af spredt bebyggelse på ‘bar mark’ ikke er bæredygtigt, og dem ser vi mange af sideløbende med fortætning. Mellemhøje tætheder, service i området, gode muligheder for at cykle og gå, attraktive byrum og grønne områder kan balancere forskellige hensyn og skabe relativt tætte og gode byer.” supplerer Gertrud Jørgensen.
Stor udfordring: Biler og parkering
En af de helt store udfordringer for kommunernes byfortætningsplaner er den megen plads, der går til biler og parkering.
Rapporten kommer med en række eksempler på nye boliger bygget tæt på stationer. Da boligerne ligger tæt på stationer, vælger byplanlæggerne at lave færre parkeringspladser. Men folk har alligevel bil og parkerer rundt om i byen.
’’Overfladeparkering fylder rigtig meget, og det tager rigtig meget plads, der kunne være brugt til grønne områder, boliger eller erhverv,’’ afslutter Christian Fertner.
Faktaboks, Definition af byfortætning:
- Fortætning. En proces på lokalt-, by- eller regionalt niveau, der øger enten bebyggelsesprocent, befolkningstæthed eller funktionstæthed – eller dem alle - og på den måde skaber mere kompakthed. Fortætning er ikke nødvendigvis koblet til den overordnede bystrategiske indsats for at skabe en mere kompakt by.
- Byfortætning. En strategisk indsats for at skabe en mere kompakt by.
- Bæredygtig byfortætning. En strategisk indsats for at skabe en mere bæredygtig by ved at gøre byen mere kompakt.
Faktaboks, ’no-net-land take by 2050’:
Når vi bygger nyt ved at inddrage nyt byareal, så betyder det, at vi gnaver os ind på landbrugsarealer. Det er i strid med det EU’s mål om en nettoreduktion af konverterede arealer. I 2050 hedder det mål ’no-net-land take by 2050’, altså intet nyt forbrug af areal til fx veje og nybyggeri i 2050.
Siden 2011 har målet været en del af forskellige EU-politikker. Mest aktuelt er målet nævnt i EU's jordbundsstrategi for 2030, vedtaget i november 2021
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52021DC0699
Kontakter
Anette Bill-JessenKommunikationskoordinatorInstitut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Tlf:93511370anbj@ign.ku.dkChristian FertnerForskerLandskabsarkitektur og planlægning X
Tlf:353-31782chfe@ign.ku.dkFrederik ThymarkJournalistInstitut for Geovidenskab og Naturforvaltning
fet@ign.ku.dkVedhæftede filer
Links
Om Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Vores forskning og uddannelse er med til at løse de store udfordringer vi står overfor, med markante klimaforandringer og et øget pres på naturressourcerne.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fra Stevns til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal stå i spidsen for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, som skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.
Your Christmas decorations may be hiding a tiny bit of badger and toad16.12.2025 09:27:05 CET | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have discovered that moss acts as a natural trap for environmental DNA. This discovery opens the door to using moss as a simple, gentle and inexpensive method of monitoring biodiversity – from birds and mammals to fungi, insects and microbes.
Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse16.12.2025 09:17:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mos fungerer som en DNA-fælde i naturen. Og den opdagelse åbner for mos som en enkel, billig og skånsom metode til at holde øje med biodiversiteten – fra fugle og pattedyr til svampe, insekter og mikrober.
Forskere genopliver gamle ærtesorter i enorm frøsamling: ”Et uudnyttet guldkammer til fremtiden”15.12.2025 10:29:09 CET | Pressemeddelelse
Med en ny AI-metode har forskere fra Københavns Universitet genopdaget 51 gamle ærtesorter, som ikke længere bruges i landbruget, men som kan vise sig lovende til produktion af plantebaserede fødevarer. Metoden er en genvej til at finde nye ressourcer i de grønne skatkamre, som genbankers enorme frøsamlinger udgør.
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum